Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Ørnen. Afsnit 9-10

21. december 2005 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Ørnen. Afsnit 9-10 billede

De første 2 nye afsnit af den nye omgang med Hallgrim og Co. Åbner flot. Igen leveres der nogle spændende historier, imens livet går sin gang politifolkene imellem. Tv-krimi når det er rigtigt godt.

På Denne DVD finder man de 2 første afsnit fra den nye omgang med Ørnen og Hans venner. Det er afsnit 9 og 10.

Ørnen er en Tv-krimi der er tænkt i 3 blokke med hver 8 afsnit. I alt 24 afsnit. De sidste 8 afsnit kommer på DR tv engang i løbet af 2006. Indtil da må vi hygge os med at gense de første 16 afsnit der er udgivet på DVD.

Ørnen afsnit 9 - En krimi-odyssé. (9:24)

Hallgrim skal komme til kræfter, efter sin hjerteoperation, hjemme på sit hotel, hvor han bliver vidne til, at en yngre kvinde, i lejligheden overfor, har et voldsomt opgør med en mand. Han genkender også manden som den israelske agent, Benjamin Stern. Nazim og Ditte foretager en ulovlig ransagning af lejligheden, hvor de finder beviser, der forbinder Stern med sagen om interaktiv børneporno. Et kompliceret opklaringsarbejde går i gang på tværs af landegrænser. Men vil det lykkes Michael at finde frem til den lille pige, der bliver udbudt på nettet, i tide? Og hvad vil Benjamin Stern bruge sine informationer om børneporno-kunderne til?

Ørnen afsnit 10 - En krimi-odyssé. (10:24)

Hallgrim må afsted til Berlin, da han har mistanke om, at Benjamin Stern vil afpresse den tyske sikkerhedschef for Den Europæiske Centralbank. Imens finder Michael yderligere spor, der tyder på, at Stern også planlægger en terrorhandling i Berlin - mens Stern selv tilsyneladende er som sunket i jorden. Samtidigt kæmper Sterns kone for at få sin datter tilbage til Danmark - og Hallgrim distraheres af pludselig at sidde overfor sin far, som han ikke har set i flere år.

Søren Krag-Jacobsen der er instruktør på disse 2 første afsnit blev, efter endt uddannelse som instruktør på dokumentar-linien ved filmskolen i Prag i ’70, tilknyttet DR’s B&U-afdeling, hvor han bl.a. var med til at starte P4 og Ungdomsredaktionen. Samtidig fik han en spillefilmdebut, der blev lagt mærke til, med den succesfulde ungdomsfilm ’Vil du se min smukke navle’ (78) og har siden løbende fulgt op på det store lærred med den ene markante film efter den anden - som ’Gummi-Tarzan’ (81), ’Isfugle’ (83), ’Skyggen af Emma’ (88), ’Drengene fra Skt. Petri’ (91) og den engelsksprogede ’Øen i Fuglegaden’ (1997). Søren Kragh-Jacobsens skarpe og sikre blik for talent har også resulteret i en både markant og meget tidlig karrierestart for flere af vore bedste skuespillere, bl.a. Nikolaj Lie Kaas, Thomas Villum Jensen, Line Kruse og Ken Vedsegaard.

Peter Thorsboe der er manuskriptforfatter på Ørnen, arbejdede i en årrække tæt sammen med sin bror, Stig Thorsboe - et frugtbart samarbejde, som først og fremmest resulterede i en række tv-serier, bl.a. DR’s store succes ’Landsbyen’ (91-96). Herefter skrev og instruerede Peter Thorsboe en række afsnit af ’Taxa’ (97-99), inden han, som hovedforfatter, bragede igennem med kæmpesucces’en ’Rejseholdet’ (2000-2003), som han bl.a. blev hædret for med en International Emmy Award 2002. Peter Thorsboe modtog i 2003 Nordisk Film Prisen for sit nyskabende arbejde med dansk tv-dramatik - men da han ikke er en mand, som hviler længe på laurbærrene, var han allerede da i gang med sin næste lange serie, nemlig ’Ørnen’, som han skriver sammen med Mai Brostrøm.

’Ørnen’ er en politiserie med to fortællelag. På det ydre, aktionsprægede plan handler serien om en yngre kriminalinspektør Hallgrim Hallgrimsson, kaldet Ørnen, som har så let ved at tage ansvar for andre og samtidig med stor ekspertise efterforsker og opklarer drabssager med forbindelse til grænseoverskridende, organiseret kriminalitet. På det indre plan handler serien om en mand, som er så elendig til at tage ansvar for sig selv, at han nu befinder sig på kanten af en eksistentiel krise. Han bliver nødt til at foretage en indre efterforskning for at løse gåden om sit eget liv. Det er dette dobbeltlag der gør historien så spændende. Der kommer virkelig dybde på Hallgrims karakter og dette bevirker at vi som tilskuer føler med ham og de ting ham må trækkes igennem. Men heldigvis for serien så er det alle karakterne der bære på dybde og personlighed.

Ørnen leger også med den visuelle side på en ny og spændende måde, der i hvert fald ikke er set i danske Tv produktioner før. De mange zoom ind fra skyerne og ned på den location som serien foregår på, er flot og gennemført lavet. Udover det visuelle i det så er det også en god måde at stadfæste hvor de enkelte scener foregår i forhold til hinanden.

Jacob Groth er manden bag musikken i Ørnen. I seriens løb er de Groth'ske toner blevet så populære, at soundtracket i oktober 2005 blev udsendt på cd som følge af et regulært folkekrav fra danske og tyske tv-seere. Specielt titelsangen er smuk som en Islandsk alf og billederne dertil får det hele til at gå op i en højere enhed. For DR1 har Jacob Groth tidligere komponeret musik til nogle af de seneste års mest succesrige serier som ’Taxa’ (97-99), ’Rejseholdet’ (2000-03) og ’Krøniken’ (2004).

Ørnen er et frisk pust til Dansk Tv-krimi. Netop da man troede, at det ikke kunne blive bedre end rejseholdet, så lander ørnen og slår sine vinger ud, og blæser alt tidligere af bordet. Danskerne kan efterhånden godt bryste sig med at de kan skrue en spændende Tv-serie sammen. Ørnen rummer det hele, Action, drama, kærlighed og forviklinger mennesker imellem. Men først og fremmest ønsker den at underholde og det er bestemt lykkedes til UG også uden det går soap og Glamour i det.

Er man fan af serien, så er det et must at erhverve sig de nye afsnit af serien. Men man gør klogest i at se de første 8 afsnit, før man kaster ud i afsnit 9 og 10. For Ørnen er en sammenhængende serie, og hvis man vil have det fulde udbytte af det solide manuskript, så skal man være med fra starten.

Billedkvaliteten er god og bliver vist i 16:9 Anamophic Widescreen, og lyden er skarp i Dolby Digital, Dolby Surround.

Der er ingen ekstramateriale på afsnit 9 og 10.

Ørnen er venligst udlånt af Nordisk Film.

Titel: Ørnen. Afsnit 9-10
Original Titel: Ørnen. Afsnit 9-10
Premieredato: 13. december 2005
Instruktør: Søren Krag-Jacobsen.
Skuespillere: Jens Albinus, Ghita Nørby, Marina Bouras, Steen Stig Lommer, Janus Bakrawi, Susan A, Olsen, David Owe, Sonja Richter, Beate bille, Shanti Roney, Elva Osk Olafsdottir, Jeanette Hain, Lasse Alfredson.
Spilletid: 114 min.
Selskab: Dr, Nordisk Film. 2005.
Genre: Krimi





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...