Skriv en kommentar
Det er beklageligt lang tid vi danske har måttet vente på Park Chan-Wooks ”Oldboy”. Men endelig, efter at filmen har fået en opfølger og er blevet udgivet på videomarkedet i resten af verden, får vi nu chancen for at opleve den sydkoreanske tour-de-force på det store lærred.
”Oldboy” er historien om forretningsmanden Oh Daesu (Choi Min-Sik, der spillede skurk i ”Shiri”) der uden forklaring bliver kidnappet og spærret inde. Efter fjorten år med et TV som eneste selskab bliver han lukket ud i verdenen igen. Identitetsløs, følelsesforladt og grænsende til sindssyg er den tidligere familiefar blevet forvandlet til et nådesløst monster. Et uhyre med sin tabte, myrdede familie som eneste pejlemærke og hævnen som eneste drivkraft.
”Oldboy” er selvstændigt baseret på en japansk tegneserie, men fungerer samtidig som anden del i instruktør Parks tematisk forbundne Vengeance-trilogi. I modsætning til forgængeren, det mesterlige, minimalistiske voldsdigt ”Sympathy For Mr. Vengeance”, tages alle tekniske midler i brug i ”Oldboy”. Filmen er i ligeså høj grad en opvisning i stil som i indhold. De smukke, farverige billeder understreger filmens eventyrlige dimension, særligt i starten. Jo dybere vi graver ind i Oh Daesus moderne, frankensteinske uhyre, jo mere gråbrun og beskidt bliver filmen dog. Startens grønne græsmarker og blå himmel bliver erstattet af betonkældre og identitetsberøvende, moderne arkitektur.
De berygtede voldsscener starter efterhånden som vor helt blegner og Oh Daesu finder sine tilfangetagere…og lad det være sagt at det ikke går stille for sig i ”Oldboy”. Den hyperæstetiske form gør udgydelserne mere virkelighedsfjerne og dermed mindre ubehagelige end tilfældet var i ”Sympathy For Mr. Vengeance”, men når først filmen vil ruske op i sit publikum, så trækker den tænder ud (bogstavelig talt). Pessimismen skinner igennem tydeligere og tydeligere efterhånden som alt håb forsvinder fra vor modbydelige hovedperson og man skal kigge langt efter nogen livsbekræftende idealer eller happy ending. I stedet slutter ”Oldboy” med en overraskelse mere modbydelig end de fleste vil forestille sig.
Chan Wook-Park har flere gange bevist at han har en utrolig sans for det visuelle og de tekniske kunstgreb samt de opfindsomme scener (inklusiv en slåskamp der rivaliserer John Woos ”Hardboiled” som den mest imponerende one-take voldsscene nogensinde) gør at ”Oldboy” er en film der har været ventetiden værd og som skal ses på det store lærred. Foruden rå vold og en medrivende historie er der rigelige mængder grotesk og ofte underspillet humor og fortræffeligt skuespil fra alle kanter. Personligt foretrækker jeg ”Sympathy For Mr. Vengeance” en smule over ”Oldboy”, men der er ingen tvivl om at det højere tempo og bombastiske billedsprog vil finde ”Oldboy” et større publikum. Under alle omstændigheder er ”Oldboy” en kærkommen film i danske biografer og har man ikke set filmen er der i mine øjne ingen vej udenom. Lad os ikke håbe at sidste film i trilogien, den pudsigt opbyggede personskildring, ”Sympathy For Lady Vengeance”, lader vente ligeså lang tid på sig på vore breddegrader.
