TV-skaberen og manuskriptforfatteren Mark Schwahns største succes må uden tvivl være ungdomsserien One Tree Hill. Det er indtil videre blevet til 5 sæsoner, hvor den 4. sæson udkom i Danmark først på året.
Ligesom i de foregående sæsoner, samler serien tråden op fra den sidste sæson med en glidende overgang. Desuden introducerer fortælleren, Lucas Scott (Chad Michael Murray) kort seeren for grundplottet i One Tree Hill, som ganske enkelt går ud på, at han og Nathan Scott (James Lafferty), på trods af en vidt forskellig opvækst, rent faktisk er brødre, som bogstavelig talt er vokset op på hver deres side af jernbanen. Deres far Dan Scott (Paul Johansson) var kæreste med Lucas’ mor, Karen Roe (Moira Kelly) i high school, men svigtede hende, da hun blev gravid for at gifte sig med overklassepigen Debra Scott (Barbara Alyn Woods). I de første sæsoner af One Tree Hill ville Dan hverken vedkende sig Lucas eller Karen, men i 4. sæson ser han lyset, og fortryder at han i sin tid svigtede Karen for Debra. Han forsøger at ændre sin ellers ubehagelige personlighed, og gøre tingene godt imellem dem igen. Men er det virkelig muligt for den hensynsløse Dan at ændre sin ellers løgnagtige og korrupte stil?
Blandt de unge i One Tree Hill ser hverdagen ikke mindre kompliceret ud, end den gjorde i den foregående sæson. Det evige trekantsdrama mellem Brooke, Lucas og Peyton forsætter. Haley og Nathans ægteskab er fyldt med problemer som sædvanlig. Mouth føler sig stadig overset af det kvindelig køn, og Rachel er lige så intrigant som altid. Kort sagt bliver man mødt af genkendelsens glæde, når man ser sæson 4 af One Tree Hill, som indeholder 845 minutters solid underholdning
One Tree Hill er god ungdomsserie, uden for megen dybde, men med stor underholdningsværdi. Den er velskrevet og seværdig, især fordi serien er i stand til at balancere mellem seriøse problemstillinger og overfladisk underholdning uden at tabe tråden. Denne evne har uden tvivl været med til at give One Tree Hill den langtidsholdbarhed, som har resulteret i (indtil videre) 5 sæsoner af den letfordøjelige ungdomsserie.
One Tree Hill - sæson 4 indeholder følgende afsnit:
1: The same deep water as you
2: Things I forgot at birth
3: Good News for people who love bad news
4: Can’t stop this thing we started
5: I love you but I’ve chosen darkness
6: Where did you sleep last night?
7: All these things that I’ve done
8: Nothing left to say but goodbye
9: Some you give away
10: Songs to love and die by
11: Everything in its right place
12: Resolve
13: Pictures of you
14: Sad song for dirty lovers
15: Prom night at Hater High
16: You call it madness but I call it love
17: It gets the worst at night
18: The runaway found
19: Ashes of dreams you let die
20: The birth and death of the day
21: All of a sudden I miss everyone
Ekstramateriale
DVD Boxen indeholder: Unaired Scenes
One Tree Hill in Your Town
James Lafferty One Tree Hill Fourth Annual Charity Basketball Featurette
One Tree Hill Time Capsule
Commentary on 3 Episodes by Series Creator Mark Schwahn and Key Cast and Crew
Gag Reel
Ekstramaterialet på denne dvd er ikke det mest sindsoprivende, som har mødt mit øje. Unaired Scenes er placeret sammen med det pågældende afsnit, hvor de er fraklippet. One Tree Hill in Your Town var et koncept som Mark Schwahn fandt på, hvor byer rundt omkring i USA kunne melde sig til en konkurrence om at få et afsnit af serien optaget i deres by. James Lafferty One Tree Hill Fourth Annual Charity Basketball Featurette er en meget kedelig montage, hvor castet bag serien stiller op imod et rigtigt basketballhold for at indsamle penge til en god sag. One Tree Hill Time Capsule er en featurette, som sidder tilbage på de sidste fire år af serien. Hvordan det hele startede og har udviklet sig indtil 4. sæson. Desuden er der kommentar af Mark Schwahn og en meget tynd Gag Reel featurette med meget få fraklip. Alt i alt er ekstramaterialet en skuffelse, og får derfor kun to stjerner ud af seks.
Lyden er gengivet i Dolby Digital Stereo
Filmen er tekstet på dansk, norsk, svensk, finsk, engelsk og engelsk for hørehæmmede
Filmen er venligst stillet til rådighed af. Warner Bros..