Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

One Way Out (VHS)

2. april 2003 af Aino Bredtved

3 stjerner Skriv en kommentar

One Way Out (VHS) billede

En ærlig kriminalbetjent, med hang til gambling, kan blive nødt til at kompromittere sine egne principper for at redde sin partner – og sig selv...

One Way Out er produceren André Paquettes 5. film – han har tidligere produceret bl.a filmen Federal Protection med bl.a. Armand Assante og Angela Featherstone.

Allan A. Goldstein har instrueret en del tv film. I 2001 instruerede han filmen Black Point med bl.a. David Caruso (aktuel på dansk tv i serien C.S.I. Miami som Horatio ’H’ Caine).

Harry Woltz, spillet af James Belushi) er en erfaren, succesfuld og effektiv kriminalbetjent.
Efter optrævlingen af en stor sag, hvor han fanger Carlos La Barra - en cubansk gangster, ender Harry på alle forsider som helt.

Der er mange, der har lagt mærke til den effektive betjents bedrifter – også nogle mindre rare typer...

Harry er dygtigere end de fleste, ret sej og lun på sin partner, den intelligente og smukke Gwen Buckley - spillet af Angela Featherstone.

Angela Featherstone har haft nogle mindre filmroller bl.a. i Con Air og The Wedding Singer. I øvrigt har hun været med i mange afsnit af tv-serien Providence som Andi Paulsen.

Til hverdag opklarer Harry det ene mord efter det andet, men om aftenen finder han den dyre smoking frem og gambler på casino. Han gambler for lånte penge. Han er flad – og milevidt bagud med sin husleje – alligevel kører han i stor Porsche og går med skræddersyede jakkesæt!?

Han er en retskaffen og ærlig politimand alligevel bliver han bliver rodet ind i en temmelig snusket affære, hvor han skal hjælpe brødrene Russell - nogle kriminelle natclubejere - med at slå deres forretningspartner, den smukke, men ret modbydelige Evans Farrow ihjel.

Harry skal altså ikke selv slå hende ihjel, men hjælpe hendes mand med at begå det perfekte mord. Det vil han imidlertid slet ikke høre tale om, men bliver tvunget til det, først og fremmest fordi han ikke kan afdrage sin gæld (på 150.000 dollars). Da han stadig nægter at lege med, truer de med at slå Gwen ihjel – og det gør udslaget. Gwen får lov at leve (og som en sidegevinst kan Harry også blive sin gæld kvit!).

Evans Farrow, spillet af Gyulaine St-Onge, er en rig, smuk og magtfuld kvinde (læs: magtbegærlig bitch). Hun er gift med John Farrow, spillet af Jason Bateman, hendes tidligere tennistræner, som nu mest optræder i rollen som undertrykt skødehund (og hanrej) – og så hader han i sandhed sin kone, der helt åbenlyst slæber den ene fremmede mand efter den anden med hjem til lidt hygge i gæstehuset med levende lys - und "das ganze molevitten...".

Harry hjælper med planlægningen af det forestående mord, som John Farrow skal stå for, men naturligvis går det galt – der er blevet sat en fælde for Harry, der bliver snørret og ender med at blive anklaget for mordet.

Jason Bateman, er nok mest kendt fra The Sweetest Thing med Cameron Diaz og Christina Applegate, men han startede faktisk allerede sin karriere som 12-årig i Det lille hus på prærien i rollen som James Cooper Ingalls (i 1981).

Gyulaine St-Onge er på disse kanter et forholdsvis ubeskrevet blad. Hun kommer fra Canada og har været med i nogle canadiske film og tv-serier. Først for et par år siden er hun med i et afsnit af den amerikanske serie Nikita.

James Belushi er kendt fra mange film: K9 og Pokkers til krøltop for bare at nævne nogle få

Plottet er ligesom set før – intet nyt under solen dér!

Filmen minder mest af alt om en lavbudget tv-serie lidt i samme stil som f.eks Hill Street Blues i 80’erne eller starten på New York Blues, bare lidt dårligere kvalitetsmæssigt. Men atmosfæren er lidt i samme stil – en støjende politistation, du ved – med kaffe og dougnuts.

Det er en ok film – godt tidsfordriv til en fredag aften på langs i ”fifaen” – jeg garanterer dog ikke for at man holder sig vågen hele filmen igennem. Personligt havde jeg svært ved ikke at ”nikke” i takt med den knitrende lyd af læderet fra sofaen ;o0

Jeg giver filmen som helhed 3 stjerner – mest fordi jeg ellers er lidt vild med James Belushi.
Havde det været en anden og mere ukendt skuespiller, ville filmen ikke have fået mere end 2 stjerner. Det nytter bare ikke at have et godt cast, hvis plottet ikke kan byde på lidt mere end i en middelmådig tv-serie.

James Belushis skuespil får 4 stjerner, vi har set det bedre men han er alligevel lidt sød - og det er jo heller ikke hans skyld hvis historien ikke har mere at byde på vel? ;o)

Filmen er venligst stillet til rådighed af Buena Vista Home Entertainment.

Titel: One Way Out
Original Titel: One Way Out
Premieredato: 4. februar 2003
Instruktør: Allan A, Goldstein
Skuespillere: James Belushi, Jason Bateman, Angela Featherstone, Guylaine St-Onge
Spilletid: 94 min.
Selskab: 2003
Genre: Thriller


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...