Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jakob Grønlykkes Opbrud hidkaldte sig ikke den store opmærksomhed, da den i sommers havde premiere i de danske biografer. Der er der i grunden intet bemærkelsesværdigt ved, for Opbrud er en lille film – såvel bogstaveligt med en spilletid på beskedne 80 minutter som i sit udtryk, der er helt uden store arm-bevægelser.
Jens Okking har en sjælden hovedrolle som legetøjshandleren, Elias. Han er for 29. år i træk til legetøjsmesse i Paris, men burde være på vej hjem fra den franske hovedstad, da vi kommer ind i filmen. I morgen er det nemlig Elias’ 60 års fødselsdag, og hans hustru, Ing-rid (Birthe Neumann), har uden hans viden-de arrangeret en stor fest for familien. Men Elias har anderledes planer. Planer om at fejre sin 60 års fødselsdag på et af Paris’ mest fashionable hoteller uden familien. Det pas-ser selvsagt den lettere neurotiske Ingrid rig-tig dårligt, og hun tager bilen og kører mod Paris.
Opbrud er fortællingen om en mand, der har brug for et pusterum fra den daglige trum-merum. Arbejdet som legetøjshandler er ens-formigt, følelserne i ægteskabet med Ingrid er kørt ud på et sidespor og børnene har ikke udpræget succes med hver deres voksenliv. Denne fortælling om en træt mand, der helt stilfærdigt tager sig den frihed bare for et ganske kort øjeblik at bryde ud bare, er rig-tigt velfungerende, og underspillende Jens Okking er glimrende som den fåmælte Elias. Ligesom Birthe Neumann – som sædvanlig – er overbevisende som Ingrid. Okking og Neumann deler kun få scener sammen, men er hver især årsagen til, at den næsten selv-udslettende stilfærdige historie trods alt fan-ger vores interesse. For ved siden af knækker Jakob Grønlykke halsen på en halvhjertet antydning af et større familiedrama, der ud over Elias og Ingrid tæller de tre voksne børn, Hannah (Ellen Hillingsø), der lever i Israel, Steen (Kim Bodnia) og Ulla (Sonja Richter). De tre søskendes indbyrdes relationer, byder på forhold uden nerve og en sidehistorie, der er usædvanligt malplaceret.
Tilbage står Opbrud som en film, der som sådan ikke er mislykket, men som i kontekst af dansk films optur i de senere år, står som en lille ligegyldighed, der måske ikke vil helt nok, der hvor den kan – men til gengæld vil for meget, hvor den ikke kan.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
