Der var satset på ungdommen, da den 83. Oscar-uddeling blev skudt i gang i nat dansk tid. James Franco og Anne Hathaway tog sig af værtsrollerne, i hvad der skulle vise sig at være et særdeles stift og anonymt Oscar-show. Selve intro'en i velkomsten var dog eminent godt lavet. Franco og Hathaway havde ”klippet” sig ind i adskillige af de nominerede film, eksempelvis Inception, The Social Network, The Fighter, True Grit, The King's Speech, Black Swan endende ud i en returnering via den legendariske tidsmaskine-bil fra Tilbage Til Fremtiden. På scenen kunne de to så ellers forsøge at joke lidt med at James Franco kontroversielt var nomineret til en Oscar for Bedste Mandlige Hovedrolle (127 Hours), på trods af værtsrollen. Anne Hathaway var dog ikke i samme situation, selvom hun mente at hun havde gjort hvad hun kunne, alene ved at agere nøgen, med slet skjult henvisning til Love And Other Drugs. Der blev også pjattet med at det til gengæld havde været et godt år for ”lesbiske film” med et par bemærkninger i retning af The Kids Are Alright, Black Swan og Toy Story 3 (where's the father?)
Derefter var det særdeles lidt man så til værtsparret, som blev ofret i et forhastet show, som ikke dvælede ved spændingen, men tilmed bevægede sig i hastige skridt fremad med, nogle gange, hele 3 statuetter til uddeling pr. sæt. Vi fik dog Franco at se i udklædt positur som Marilyn Monroe, mens Anne Hathaway hånligt sang et par strofer rettet med Hugh Jackman, som i dagens anledning blev betitlet Huge Jackass! Der blev dog ikke rigtig lagt en linje eller rød tråd, og alt hvad der kunne have været sjove indslag, udeblev grundet det opskruede tempo. Da pop-idolet Justin Timberlake erklærede at han var identisk med gadekunstneren Banksy (nomineret for filmen Exit Through The Gift Shop), blev det til sporadiske smil i salen. Andre forsøgte sig også med sjove indslag som da Helen Mirren præsenterede sin tilstedeværelse på fransk, og komikeren Russell Brand oversatte ordene til selvros og egen vinding. Kevin Spacey sang et par strofer, da han kom på scenen, og titulerede sig selv som George Clooney. Ellers blev der fjollet lidt med årets obskure titler – Rabbit Hole, Winter's Bone og How To Train Your Dragon. Sherlock Holmes-parret Robert Downey Jr. og Jude Law fik lidt liv i kludende, ikke mindst da Robert Downey Jr. skulle præsentere vinderen i kategorien visuelle effekter. Han forsøgte at klappe sig selv til sejr, da Iron Man 2, som han jo selv spiller hovedrollen som, var nomineret. Pludselig var der så også besøg fra Bob Hope, og senere Billy Crystal – mangeårig favoritvært på Oscar-showet – som måske som en slet skjult hentydning til det opskruede tempo i årets show, forsøgte halvvejs at afsløre vinder af bedste film. Det var naturligvis bare gas... Crystal var den eneste som fik reel taletid, uden om takketalerne. Han fik på en underfundig måde præsenteret lidt Oscar-historie med et fint lag humor.
Musik hører naturligvis også til et Oscar-show. Det var blandt andet et indslag, hvor man i ren voxpop-stil spurgte manden på gaden om vedkommendes favorit filmsang. Det spændte bredt fra numre fra film som 8 Mile, Footloose, Titanic, Dirty Dancing og Skønheden & Udyret. Live fik vi uddrag fra de 4 Oscar-nominerede tunes fra kategorien for bedste sang, blandt andet Coming Home fra filmen Country Strong, fremført af Gwyneth Paltrow som faktisk har styr på det samme som gemalen Chris Martin fra Coldplay, nemlig de fine toner. Der blev dog også hyldet klassisk lyd som f.eks. temaerne fra Star Wars og E.T. samt et indslag hvor filmklip blev iscenesat som mixede musikvideo'er. Det gik bl.a. ud over Harry Potter, Toy Story 3, The Social Network og Twilight:Eclipse, hvor satiren lagde sig omkring Taylor Lautners rolle som Jacob, der åbenbart ikke har råd til en t-shirt! Musik var der også til den rørende og tilbagevendende In Memoriam-sekvens, hvor årets afdøde filmfolk mindes. Celine Dion sang smukt ”Smile” til ære for disse. Legendariske folk som Dennis Hopper, Tony Curtis og Pete Postlethwaite er gået bort, hvilket også gælder for Den Lyserøde Panther-skaberen Blake Edwards. Farvel også til ustyrligt sjove Leslie Nielsen, James Bond-komponist John Barry, storproducenten Dino De Laurentiis og Star Wars-instruktør Irwin Kerschner, for nu blot at nævne et lille udpluk.
Sig det så, hvem var vinderne og hvem var taberne ved aftenens show. Helt afgjort The King's Speech som strøg afsted med en god stak statuetter, ikke mindst de prestigefyldte bedste film, bedste instruktør, bedste mandlige hovedrolle til Colin Firth og bedste originale manuskript. Der var også fin høst til Inception og The Social Network i det mere tekniske kategorier, mens The Fighter tog sig af priser for både bedste mandlige og kvindelige birolle, til henholdsvis Christian Bale og Melissa Leo. Bale bad virkelighedens Micky og Dicky om at rejse sig op i salen. Disse to halvbrødre, er netop dem som Bale og Mark Wahlberg portrætterer i The Fighter. Melissa Leo fik overrakt sin statuette af legendariske Kirk Douglas, som var særdeles alderssvækket, men alligevel havde charme nok til at drille Colin Firth med lidt britisk sarkasme og fortælle at Melissa Leo trods alt ser bedre ud i virkeligheden, end som hun tager sig ud i The Fighter. Tim Burtons Alice I Eventyrland høstede 2 priser ud af 3, hvilket må siges at være ganske pænt. Toy Story 3 snuppede bedste animerede film samt bedste sang.Til gengæld ingen gevinst til film som True Grit, trods 10 nomineringer, som dermed kan kalde sig aftenens store taber, mens også 127 Hours måtte gå tomhændet hjem, hvilket også gjalt Winter's Bone og The Kids Are Alright.
Hvad så med Oscar-moments? Dem må der da have været nogen af. Tja, vi skal jo ikke undlade at hylde vores egen Susanne Bier som sejrede i kategorien for bedste udenlandske film med Hævnen. Susanne havde forberedt en takketale, men blev alligevel så rørt og nervøs da hun stod ansigt til ansigt med et fyldt Kodak Theatre, og så hakkede og stammede Susanne sig ellers på gebrokkent engelsk gennem alle emotioner. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro at hun forsøgte at efterligne Colin Firth's vinderrolle hos mændene. Hos kvinderne høstede Natalie Portman en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. Hun var også meget rørt og holdt en klassisk takketale, som gik på den støtte hun har fået fra en lang række folk, så hun nu står med den karriere hun gennemlever nu. Colin Firths tale var med dejlig underspillet og tør britisk humor og også han takkede for nu at være blevet en del af det eksklusive selskab. Største øjenåbner stod Tom Hooper for, da han hyldede sin mor efter at have modtaget statuetten for bedste instruktør. Hoopers mor havde været en tur i teatret og set The King's Speech. Efterfølgende havde hun grebet telefonen og kontaktet sin søn med ordene: ”Jeg tror jeg ved hvilken der skal være din næste film”. ”Lyt altid til din mor”, lød rådet fra Hooper som afrunding.
Men der var, når alt kommer til alt, ikke meget gods i Oscar-showet i år. Genialt med den danske succes naturligvis, men som objektiv beskuer, var humor, skæve indslag, spænding og generel festivitas en mangelvare. Hollywood har været langt bedre til at hylde sig selv spektakulært, for blot få år tilbage.
Oscar Night 2011 blev oplevet i Biocity Århus. Tak for endnu et glimrende arrangement.
