Indledt med en særdeles varm velkomst fra Morgan Freeman (nylig vinder af Cecil B. DeMille æresprisen i forbindelse med Golden Globes), som lagde ansvaret trygt i hænderne på Billy Crystal (efterhånden en legendarisk Oscar-vært . Dette var hans 9. af slagsen). Som en mere eller mindre fast opvarmningsmetode, så tog Crystal fat i dirigentstokken ved at drille de nominerede via et sammenklip, hvor Crystal betræder elementer fra de nominerede film. Vi fik ham bl.a. til at stjæle et kys fra George Clooney (The Descendants), køre i taxa med Justin Bieber (Midnight In Paris) og på hæsblæsende flugt (samplet fra Tintin) og så lod Crystal også sin trang til at synge få frit løb, da alle 9 Bedste Film-nomineringer blev indflettet i et fint swing-nummer. Så var showet skudt i gang.
De to topscorere angående nomineringer, The Artist og Hugo, duellerede fra første færd. Hugo snuppede de to første Oscars i rap i kategorierne Art Direction og Cinematography og lagde sig dermed i spidsen. Talerne blev holdt til forholdsvis simple personanerkendelser og kollaboratør-tak. Ja, faktisk var der forbavsende få af de såkaldte Oscar-moments. Den første kom ikke før Octavia Spencer (The Help) med grådkvalt stemme til sidst endte med at undskylde at hun var så panikangst i dette store øjeblik. Med sin Oscar for bedste kvindelige birolle modtog hun dog stående applaus fra salen. I samme kategori hos mændene, sejrede 82-årige Christopher Plummer (Beginners) og blev dermed den ældste modtager af en Oscar nogensinde. Han kiggede sin Oscar-statuette dybt i øjnene og spurgte den direkte om, hvor den havde været i alle disse år. Den er jo blot 2 år ældre end mig, lød det fra Plummer, som også kunne fortælle at han allerede som nyfødt var begyndt at skrive sin Oscar-takketale, men at den nu var så gammel at han havde glemt den. Han takkede også sine mednominerede, som han fandt stor ære i at være blandt.
Showet blev ledsaget af en række herlige indslag, hvor de store Hollywood-stjerner i små bidder fortalte om deres første store filmoplevelse. Et lille udpluk: Hillary Swank berettede om fascinationen af Elefantmanden, Morgan Freeman kunne afsløre at det var den første King Kong-film, som havde fået ham til at spærre øjnene op for filmmediet, mens Adam Sandler talte for klassisk James Bond i form af Diamonds Are Forever som sin helt store oplevelse. Vi fik også en række klip fra alskens film (ikke nødvendigvis Oscar-klassikere) som har givet os kærlighedsfornemmelser, gode grin og ægte storhed. I alt en flot flot montage lige fra Twilight, Avatar og The Hangover til Drugstore Cowboy, Et Spørgsmål Om Ære og Vild Med Mary. Samtidig gjorde Billy Crystal det han er bedst til, nemlig at flette det hele sammen med vittige påfund og det sikre hit – latenshumor! Vi fik også besøg af Kermit og Miss Piggy (The Muppets) og en rasende flot Cirque Du Soleil-performance med luftakrobatik og artisteri af bedste skuffe med klassiske filmbidder som baggrund. Aldeles spektakulært, som da også fik hele salen til at rejse sig.
Billy Crystal udsatte også flere af de nominerede skuespillere/instruktører for et lille tankeeksperiment. Ved at stille skarpt på flere af disse, gav Crystals mundtøj lyd fra sig som en slags imitation af de udsatte. Størst jubel og grin modtog Crystals parodier på Martin Scorsese (Hugo), som var særdeles overgearet og entusiastisk, samt Nick Nolte (Warrior) som mest blev til en højlydt brummen. Nolte tog det med et smil...
Også de mange ”presentere” havde lidt med i godteposen. Blandt andet Robert Downey, Jr. som på scenen blev ledsaget af et kamera under påskud af at man var ved at lave en dokumentar om ham. Han havde selv fundet på titlen ”The Presenter”, ja altså nu hvor The Artist og The Descendants var okkuperet! Der var også kinesisk indslag fra Sandra Bullock, som dog advarede mod at man nok kunne høre en form for tysk accent. Jo tak... Alt sammen som en spoof forud for uddelingen af prisen for Bedste Udenlandske Film, som i øvrigt gik til favoritten A Separation, som dermed sikrede Iran sin første Oscar nogensinde. De to gakkede comedians Will Ferrell og Zach Galifianakis kom iklædt tamburmajor-kostume og havde nogle fine bækkener med som gav et noget særpræget støjniveau i salen. Festligt!
Men tilbage til selve Oscar-priserne. Bedste film-klipning gik til Girl With The Dragon Tattoo. En kæmpe overraskelse for alle. Ikke mindst holdet bag filmen, som ikke havde forberedt nogen takketale og som derfor slet ikke vidste hvad de skulle stille op med sig selv ved modtagelsen. Det var såmænd ikke pinligt, bare ægte og hamrende live. Måske nok en omgang rod, det som fyrene fik kvædet af, men sådan var det. Bedste Animerede Film gik til Rango, hvortil instruktør Gore Verbinski (jep, det er også ham der er hjernen bag Pirates Of The Caribbean og The Ring) flere gange havde modtaget spørgsmålet om Rango egentlig var en børnefilm? Han kunne i hvert fald afsløre at hans produktionshold, var en samling voksne som opførte sig som børn...
En skandale sneg sig også ind under showet. Undefeated vandt for Bedste Dokumentarfilm. Ganske vist noget overraskende, men naturligvis ikke en skandale i sig selv. Men det indtraf da takketalerne skulle ud over scenekanten fra holdet bag filmen. Fint nok at man lægger underlægningsmusik ind når producerne af showet synes at talerne skal afsluttes. Det er vi vant til. Men at man ligefrem skruede ned for mikrofonen da den sidste taler ville sende et par hilsner, var ganske enkelt respektløst. Det havde man nok ikke gjort ved en Jack Nicholson eller Robert De Niro! Så kan det jo efterfølgende undre at energiske Chris Rock som ene presenter, fik mere taletid end de stakler som ikke fik lov til at komme til orde forinden... Hollywood var dog ikke færdige med at tilføje et par ridser i lakken. Det var særdeles skuffende at der ikke engang blev fundet plads til taletid til de tre modtagere af Oscar-ærespriser. Dick Smith (makeup-artist på bl.a The Godfather, Exorcisten og Amadeus), Oprah Winfrey (Farven Lilla) og James Earl Jones (Star Wars, Coming To America, Løvernes Konge, Jagten På Røde Oktober) fik ikke et ord indført, og den store ære endte med at få et udtryk af at være en fis i en hornlygte, så man i stedet kunne komme videre med showet og overholde tidsplanen.
Det faste indslag In Memoriam hyldede de bortgangne, som indbefattede navne som Peter Falk (herhjemme nok bedst kendt som detektiven Columbo), Jane Russell, Sidney Lumet og naturligvis Elizabeth Taylor. Farvel også til Ben Gazzara (som bl.a. var under Lars von Triers vinger i Dogville), Steve Jobs (Apple-grundlægger, men også anerkendt producer) og så var der naturligvis også plads til Whitney Houston.
Som aftenen skred frem var der stadig parløb mellem Hugo og The Artist, men da de tunge priser skulle uddeles, endte stumfilmen med at blive den store vinder. Med en effektiv slutspurt, nåede The Artist op på fem gyldne statuetter. Samme antal som Hugo, men George Valentin og co. har absolut mest ære, da både Bedste Instruktør, Bedste Mandlige Hovedrolle og Bedste Film endte til den franske film. Instruktør Michel Hazanavicius takkede Gud og hver mand - Jean Dujardin skød om sig med franske gloser og afslørede at hvis George Valentin kunne sige noget ville det nok være: Fantastique, Merci Beaucoup (brøl) - Thomas Langmann, filmens producent, takkede også sine til allersidst, da den vigtigste pris var blevet uddelt. Forinden dette snuppede Meryl Streep (The Iron Lady) sin 3. Oscar efter sin 17. nominering, og slap dermed at sidde og spille den lille, søde og absolut IKKE bitre pige igen igen, som Billy Crystal formulede det. Meryl Streep holdt en meget rørende tale, som blev indledt med at hun var ret sikker på at halvdelen af USA nu sad og tænkte: Åh nej, ikke hende igen...Meryl blev dog meget bevæget da hun ydmygt takkede alle hendes venner i filmens verden, som gav hende så mange glæder ved det hun holder mest af, nemlig at indspille film.
Og dermed er det så tid til at gøre status. The Artist er det værk man taler om her efterfølgende, skarpt forfulgt af Hugo med de mange tekniske priser. Til gengæld var der mange tabere. Tomhændet måtte Steven Spielbergs War Horse ride hjem i stalden. I saddeltasken havde Moneyball, Tree of Life, Bridesmaids, Albert Nobbs og ikke mindst sidste kapitel af Harry Potter gemt sig. Men sådan er det – vindere og tabere, smil og tårer, trompettrut og gulvbas, men altid gang i løjerne. Sådan er The Oscars, og sådan er det nok også næste år, sidste søndag i februar...
Bedste film: 'The Artist'
Bedste mandlige hovedrolle: Jean Dujardin ('The Artist')
Bedste kvindelige hovedrolle: Meryl Streep ('Jernladyen')
Bedste instruktør: Michel Hazanavicius ('The Artist')
Bedste dokumentar: 'Undefeated'
Bedste dokumentar-kortfilm: 'Saving Face'
Bedste kortfilm (Live action): 'The Shore'
Bedste mandlige birolle: Christopher Plummer ('Beginners')
Bedste kvindelige birolle: Octavia Spencer ('The Help')
Bedste animerede film: 'Rango'
Bedste animerede kortfilm: 'The Fantastic Flying Books of Mr. Morris Lessmore'
Bedste Art Direction: 'Hugo'
Bedste manuskript baseret på en bog: 'The Descendants'
Bedste originale manuskript: 'Midnight In Paris'
Bedste kostumer: 'The Artist'
Bedste make up: 'Jernladyen'
Bedste sang: 'Man Or Muppet' ('The Muppets')
Bedste musik: 'The Artist'
Bedste lydklipning: 'Hugo'
Bedste lydmixning: 'Hugo'
Bedste film-klipning: 'The Girl With The Dragon Tattoo'
Bedste udenlandske ikke-engelsksprogede film: 'A Separation'
Bedste Cinematography: 'Hugo'
Bedste visuelle effekter: 'Hugo'
