Til al held, så vidste man på forhånd, at det umuligt kunne blive lige så kedeligt som sidste år. Men man havde nok ikke regnet med en så opsigtsvækkende hændelse, som hvad årets Oscar-uddeling kom til at byde på. Det var nemlig ikke kun gyldne priser, der blev uddelt! Det vender vi straks tilbage til.
Hvad der plejer at være en begivenhed placeret på den sidste søndag i februar, så blev det i 2021 til den sidste søndag i april. Her anno 2022 skrev vi så sidste søndag i marts. Dagen som dannede rammen for det 94. Oscar-show, hvor verdens vigtigste og mest prestigefyldte statuette skulle uddeles. Som noget nyt, så var der i år indført en såkaldt seerpris. Mere om den senere. Og så var der også nyheden om der i år atter var hyret værter til at peppe festlighederne lidt op. Det kvindelige trekløver Regina Hall, Wanda Sykes og Amy Schumer fik opgaven og det slap de unægtelig rigtig godt fra. Det var vittigt og underholdende, og lige tilpas. Særligt Amy Schumer indtog rollen som den tungnemme i den gruppe, og fik grillet både J.K. Simmons i forhold til at skulle være identisk med Timothy Chalamet her efter Corona. Leonardo DiCaprio blev også drillet for hans rolle i Don’t Look Up, som søger mod at gøre verden til et bedre sted at vokse op – ganske som hans seneste kærester, som Schumer mente gik en lys fremtid i møde, da de jo ikke er så gamle. Regina Hall fik taget kropslige fordele hos det modsatte køn, da hun påstod at der var nogle enkelte Corona-prøver, som var blevet væk. Det gik bl.a. ud over Tyler Perry. Wanda Sykes tog bag kulisserne og kiggede på gamle filmartefakter. Hun havde dog ikke helt styr på figurerne fra The Shape Of Water og The Dark Crystal. Tilmed fandt hun også en ork-maske og bukkede pænt for Harvey Weinstein… Siden legede de tre damer både Spiderman, King Richard og Tammy Faye. Det var virkelig sjovt, og en understregning af, hvor meget værtsroller har været savnet på det seneste.
Med danske briller, så var der også meget at heppe på. Jonas Poher Rasmusssens tegnede dokumentar ”Flugt” ragede hele tre nomineringer til sig; henholdsvis bedste dokumentar, bedste internationale film og bedste animationsfilm. Martin Strange-Hansens fine kortfilm ”On My Mind” blev ligeledes nomineret, ganske som fotograf Dan Laustsen via cinematografien for ”Nightmare Alley”. Skal vi finde endnu mere, så er Joachim Trier halvt dansk, og hans ”The Worst Person In The World” var at finde i to af nomineringskategorierne. Lad os starte her, for ville der mon blive grund til at juble og kippe med Dannebrog?
Hvorom alting er, så blev aftenen overskygget af en helt særlig happening. Da Chris Rock skulle på scenen og præsentere de nominerede i kategorien for bedste dokumentar, så smed han også lige et par hurtige jokes. Én af dem gik på Will Smiths kone Jada Pinkett Smith, som til aften var helt kronraget (som følge af en sygdommen alopecia, som gør at hun taber håret). Rock proklamerede at optagelserne til G.I. Jane 2 godt kunne begynde (med henvisning til Demi Moores tilsvarende hårpragt i den første film). Det fik Pinkett Smith til at rulle øjne, og hendes mand til at entrere scenen. Åh åh, lød det fra en grinende Rock, der nok havde regnet med en lille brydekamp for sjov, men der blev meget stille i salen, da ”King Richard” stak Rock en flad og forlod scenen, blot for at komme med yderligere mishagsytringer mod Rock tilbage i sædet. Var det et aftalt stunt? Skulle man grine eller chokeres? Der er jo tale om skuespillere, som skal få folk til at tro på en fiktiv virkelighed. Der var IKKE tale om skuespil, for Rock måtte tørt fra scenen konstatere, at det mest mærkværdige moment i tv-historien netop var hændt. Den gode Sean Combs (P. Diddy) måtte også som næste presenter opfordre til at få styr på tvisten som voksne mennesker.
Der blev en virkelig mærkelig stemning i salen bagefter. Særligt fordi hændelsen ulmede i forlængelse af både et minuts stilhed for ofrene i Ukraine-konflikten og det faktum at Francis Ford Coppola havde sagt ”Viva Ukraine” i forbindelse med genforeningen med Godfather-skuespillerne Al Pacino og Robert De Niro i anledning af filmens 50 års jubilæum. Amy Schumer pustede også lidt til ilden igen, da hun endelig var blevet befriet for sit Spiderman-kostume og kom ind i salen igen og spurgte, om hun var gået glip af noget. Måske gik Rock over stregen, men Will Smith gjorde i hvert fald. Også Sir Anthony Hopkins måtte sidst i showet appellere til fred og fordragelighed forud for annonceringen af bedste kvindelige hovedrolle.
Nå, nok om fysisk aggression for en stund. Tilbage til det, som showet handler om – vindere. Dem blev der desværre ikke nogen danske af. Og selv ikke, hvis vi altså inkluderede Joachim Trier. I forhold til ”Flugt”, så blev det ”Drive My Car”, der vandt for bedste internationale film, mens ”Summer Of Soul” tog sig af bedste dokumentar og ”Encanto” sejrede for bedste animationsfilm. Kortfilmen ”On My Mind” måtte også gå tomhændet hjem, lige som der heller ikke var en Oscar til Dan Laustsen for ”Nightmare Alley”. Sidstnævnte må siges at høre til nattens store tabere, for på trods af fire nomineringer, så blev det ikke til en eneste. Ej heller var der succes for den tredobbelt-nominerede ”Licorice Pizza”. Omvendt var der så stor teknisk succes for ”Dune”, som tog seks af de ti priser, den var nomineret til.
Highscoren for flest nomineringer gik til Jane Campions ”The Power Of The Dog”. Hele 12 styks var der at høste statuetter for. Omsætningen var dog noget sparsom, da filmen blot tog en enkelt, som dog var en af de tunge – nemlig bedste instruktør. I langt de fleste tilfælde er der en tydelig sammenhæng mellem de fire tungeste priser, men i år var der i ikke lighed overhovedet. Bedste kvindelige hovedrolle gik til Jessica Chastain for sit portræt af Tammy Faye i ”The Eyes of Tammy Faye”. Hos mændene måtte Will Smith endnu en gang på scenen. Denne gang under mere lykkelige omstændigheder, da han vandt prisen for bedste mandlige hovedrolle for ”King Richard”. Dog var takketalen præget af aftenens voldsomme optrin, hvor Smith talte om kærlighed og beskyttelse. Han nåede også at undskylde overfor Akademiet og ytre håb om, at de fremover også vil invitere ham. Selve den koporlige handling fik ikke yderligere kommentarer med på vejen. En Will Smith rørt til tårer gik i stedet ud til familien Williams, mens Chastains tale var mere generel og stillede fokus på efterdønningerne af Corona, mistrivsel, selvmordsrater og undertrykkelse, som præger vores verden anno 2022.
Nu vi er ved det triste, så rullede der som sædvanligt også en hyldest ind til de filmfolk, som vi har mistet i det forgangne år. Listen tæller bl.a. Sidney Poitier, William Hurt, Jean Paul Belmondo, Richard Donner, Ivan Reitman, Charles Grodin, Olympia Dukakis, Ned Beatty og Michael K. Williams. Normalt akkompagneres seancen med stilfærdig og afdæmpet underlægningsmusik, men denne gang gik et kæmpe kor på scenen og gjaldede Norman Greenbaums ”Spirit In The Sky” ud over hele salen.
Man vil ikke huske showet for hverken presentergenkomsten af Pulp Fiction-skuespillerne, man vil ikke huske showet for vignetterne fra 80’erne (La Isla Bonita, Africa, Sledgehammer, Only You m.fl.), man vil ikke huske showet for sammenklippet for 60 års James Bond. Den syngende lussing står printet ind i hukommelsen, som lidt af en skamplet på showet. Bare det nu ikke ender med at blive Oscar-showet, hvor man glemmer en helt særlig films triumf. For hør nu her. Nattens helt store sensation endte med at tilgå feel-good-filmen CODA. Først snuppede den prisen for bedste mandlige birolle i form af Troy Kotsur, som rent faktisk har været døv, siden han var spæd. Så fik CODA også fingre i prisen for bedste adapterede manuskript, og så var vejen banen for den helt store gevinst: Bedste film-statuetten. Filmen rummer elementer af samme tavshed, som salen var fuld af, da Smith endelig fik pustet ud, og Rock forlod scenen.
Men hov, hvad så med den der seer-pris? Ja, det var sgu en fesen omgang. En afstemning på Twitter kastede ikke andet af sig end en top 5, som kunne omsættes til Tick, Tick…Boom, Spiderman: No Way Home, Minamata, Cinderella og wait for it… Army Of The Dead på førstepladsen. En ligegyldighed af karat, for selvom grundtanken om en publikumsstemme skulle gøre uddelingen mere vedkommende for den enkelte, så er denne top 5 en ren latterliggørelse af alt for ukritisk tilgang til delinger, likes og publicity. Den del kan I godt spare jer, Akademi, men resten fungerer igen. Lige med undtagelse af Will Smith, der et kort øjeblik vendte tilbage til rollen som Muhammed Ali.
Du kan se alle årets Oscar-vindere herunder:
Bedste film
CODA – vinder
Belfast
Don’t Look Up
Drive My Car
Dune
King Richard
Licorice Pizza
Nightmare Alley
The Power of the Dog
West Side Story
Bedste instruktør
Jane Campion, The Power of the Dog – vinder
Paul Thomas Anderson, Licorice Pizza
Kenneth Branagh, Belfast
Ryûsuke Hamaguchi, Drive My Car
Steven Spielberg, West Side Story
Bedste kvindelige hovedrolle
Jessica Chastain, The Eyes of Tammy Faye – vinder
Olivia Colman, The Lost Daughter
Penélope Cruz, Parallel Mothers
Nicole Kidman, Being the Ricardos
Kristen Stewart, Spencer
Bedste mandlige hovedrolle
Will Smith, King Richard – vinder
Javier Bardem, Being the Ricardos
Benedict Cumberbatch, The Power of the Dog
Andrew Garfield, Tick, Tick…Boom!
Denzel Washington, The Tragedy of Macbeth
Bedste dokumentar
Summer of Soul (…Or, When the Revolution Could Not Be Televised) – vinder
Ascension
Attica
Flugt
Writing With Fire
Bedste animationsfilm
Encanto – vinder
Flugt
Luca
The Mitchells vs. the Machines
Raya and the Last Dragon
Bedste internationale film
Drive My Car (Japan) – vinder
Flugt (Denmark)
The Hand of God (Italy)
Lunana: A Yak in the Classroom (Bhutan)
The Worst Person in the World (Norway)
Bedste originale manuskript
Belfast – vinder
Licorice Pizza
Don’t Look Up
King Richard
The Worst Person in the World
Bedste adapterede manuskript
CODA – vinder
Drive My Car
Dune
The Lost Daughter
The Power of the Dog
Bedste kvindelige birolle
Ariana DeBose, West Side Story – vinder
Jessie Buckley, The Lost Daughter
Judi Dench, Belfast
Kirsten Dunst, The Power of the Dog
Aunjanue Ellis, King Richard
Bedste mandlige birolle
Troy Kotsur, CODA – vinder
Ciarán Hinds, Belfast
Jesse Plemons, The Power of the Dog
J.K. Simmons, Being the Ricardos
Kodi Smit-McPhee, The Power of the Dog
Bedste score
Hans Zimmer, Dune – vinder
Nicholas Britell, Don’t Look Up
Germaine Franco, Encanto
Alberto Iglesias, Parallel Mothers
Jonny Greenwood, The Power of the Dog
Bedste klipning
Dune – vinder
Don’t Look Up
King Richard
The Power of the Dog
Tick, Tick…Boom!
Bedste visuelle effekter
Dune – vinder
Free Guy
No Time to Die
Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings
Spider-Man: No Way Home
Bedste fotografering
Dune – vinder
Nightmare Alley
The Power of the Dog
The Tragedy of Macbeth
West Side Story
Bedste lyd
Dune – vinder
Belfast
No Time to Die
The Power of the Dog
West Side Story
Bedste originale sang
“No Time to Die,” No Time to Die – vinder
“Be Alive,” King Richard
“Dos Oruguitas,” Encanto
“Down to Joy,” Belfast
“Somehow You Do,” Four Good Days
Bedste produktionsdesign
Dune – vinder
Nightmare Alley
The Power of the Dog
The Tragedy of Macbeth
West Side Story
Bedste kostumedesign
Cruella – vinder
Cyrano
Dune
Nightmare Alley
West Side Story
Bedste makeup og hår
The Eyes of Tammy Faye – vinder
Coming 2 America
Cruella
Dune
House of Gucci
Bedste live-action kortfilm
The Long Goodbye – vinder
Ala Kachuu
The Dress
On My Mind
Please Hold
Bedste animerede kortfilm
The Windshield Wiper – vinder
Affairs of the Art
Bestia
Boxballet
Robin Robin
Bedste kortfilmsdokumentar
The Queen of Basketball – vinder
Audible
Lead Me Home
Three Songs for Benazir
When We Were Bullies
