I en tid hvor Los Angeles og Hollywood bogstavelig talt har stået i flammer, så var det med en velantændt Conan O’Brien som vært, der lod industrien hylde sig selv for 97. gang i et kærligt og respektfuldt setup i den kontekst. Startende med en hyldestmontage fra udvalgte film og med et stort I Heart L.A. som afslutning.
Den gode O’Brien havde påtaget sig det eftertragtede, men med tiden svære hverv som sprechstallmeister for den største og mest prestigefyldte prisuddeling i filmens verden: Jagten på den guldbelagte nøgne mand ved navn Oscar. “Emilia Perez” havde i den henseende hele 13 vinderchancer, mens både “The Brutalist” og “Wicked” lå i slipstrømmen med 10 af slagsen efterfulgt af “Conclave” og “A Complete Unknown” med 8 nomineringer hver. Det skulle vise sig at blive en hel anden, der løb med de store overskrifter, men mere om det senere.
Dansk film var også repræsenteret i form af “Pigen Med Nålen”, som i skrivende stund har rundet de 200.000 solgte biografbilletter herhjemme. Nomineringen i kategorien for bedste internationale film blev dog desværre ikke omsat til sejr, der i stedet gik til den brasilianske “I’m Still Here”. Det skulle vi dog hen i showets anden halvdel for at konstatere. Men tilbage til showstart, hvor “Wickeds” Cynthia Erivo og Ariana Grande sang såvel “Somewhere Over The Rainbow” og “Defying Gravity” som en potent Oscar-åbner, mens Conan O’Brien lige skulle kæmpe sig vej gennem Demi Moores kropshylster fra “The Substance” førend han var klar på scenen. Direkte henvendt til Moore i salen gjorde O’Brien opmærksom på, at han muligvis havde glemt sine bilnøgler inde i Moore. Kapow! Så var linjen lagt, og på elegant vis lykkedes det O’Brien at balancere på en fabelagtig linje mellem komik, skøre indslag, nyttig info og fakta hele showet igennem. Starten handler dog om at spidde årets nominerede film og aktører. “Nosferatu”, “A Real Pain” og “A Complete Unknown” var blandt de øgenavne O’Brien var blevet kaldt på den røde løber. O’Brien kunne også joke med, at der i år jo var en film omhandlende den katolske kirke uden at henvise til afsløringer af ubehageligheder. Til den mere grove side, så gik O’Brien også i flæsket på nominerede Karla Sofia Gascon, og mindede om, at hvis han/hun ville ytre sig på de sociale medier omkring værtsrollen, så lød han navnet Jimmy Kimmel. Rent formelt henviste O’Brien til, at hvis takketaler skulle blive for lange, så ville man ikke blive mødt med skrub-af-scenen-musik, men i stedet en kameralinse visende John Lithgows skuffede ansigt. Det fik vi så lige en smagsprøve på, og sandt nok. Det skuffede ansigt slog gnister.
Aftenens første pris gik til Kieran Culkin for “A Real Pain”. Bedste mandlige birolle-statuetten kunne nu komme med hjem til Macauleys bror. Fra scenen takkede Kieran filmens instruktør og medspiller Jesse Eisenberg, med hvem han undervejs i optagelserne byttede rolle med, da det fungerede bedre. Hvem ved, hvad der ville være sket, hvis det ikke var sket. Culkin appellerede også til lidt lagengymnastik med konen, som i sin tid havde sagt, at familieforøgelse kunne komme på tale, når Culkin engang vandt en Oscar. Det har han så gjort nu. Culkin skyndte sig derefter at runde talen af, for Lithgows skuffede ansigt var ikke værd at vente på. Herefter var der sejr til lettiske “Flow” i “kat”egorien for bedste animationsfilm. Det var simpelthen første gang, at Letland overhovedet stod med en nominering i Oscar-sammenhæng, og så endte det endda med sejr, hvilket fik prismodtagerne til at håbe på en styrkelse af industrien for uafhængige animationsselskaber. Nu vi er ved animation, så blev der iransk sejr til “In The Shadow Of The Cypress”. Mage til skør takketale skal man lede længe efter. Prøv at se, om du kan finde den et sted online…
Noget ganske fint i Oscar-sammenhæng handler om kategorier, hvor nominerede films skuespillere træder frem og fælleshylder de lidt “mindre” afdelinger. Eksemplificeret ved kategorien for kostumedesign, hvor Lily-Rose Depp, Elle Fanning, John Lithgow, Connie Nielsen og Bowen Yang gav en direkte anbefaling til deres respektive kostumiers. Sejren gik til Paul Tazewell for “Wicked” og dermed blev han den første med mørk hud, der har prøvet at vinde i denne kategori. Selvsagt en ting, der rørte ham dybt. Denne kategoris nabo handler om makeup og hårstyling, og som presentere kom et par muntre damer fra hver sin generation. 95-årige June Squibb og 40-årige Scarlett Johansson, der jokede med, at de i virkeligheden var nogle andre. “Den rigtige June sidder hjemme med en bog”, lød det fra Squibb. “Jeg er Bill Skarsgård”. Johansson lod sig ikke stå tilbage og afslørede, at hun var Andy Serkis. Ikke overraskende vandt den vanvittige “The Substance” denne kategori. Ben Stillers præsentation lod heller ikke humoren stå uforløst hen. Han blev den lille i scenen hæve/sænke-funktion til stor morskab blandt tilskuerne.
I år var live performances af årets nominerede sange skrottet, men det lod nu ikke aftenen være musikfri. O’Brien hyggede sig med en introsang om ikke at spilde tiden. Her blev han akkompagneret af en dansende Deadpool og en klaverspillende sandorm fra Dune. Vi fik også velkendte toner, da James Bond fik en flot homage med klip fra de mange film og hovedroller og så var der lige nogle mindre smagsprøver på et vers og et omkvæd fra henholdsvis “Live And Let Die”, “Diamonds Are Forever” og “Skyfall”. Den mesterlige musiker og producer Quincy Jones, som vi mistede sidste år, blev også hyldet musikalsk. Hele 7 Oscar-nomineringer er det blevet til gennem tiden, og her til aften blev han med ord hædret af Whoopi Goldberg og Oprah Winfrey og gennem “Ease On Down The Road fra “The Wiz” fremført af skuespiller og sangerinde Queen Latifah.
Quincy Jones var desværre ikke den eneste celebre, vi mistede i det forgangne år. Senest blev legenden Gene Hackman fundet død, og selvom det blot er få dage siden, så var der blevet plads til den 95-årige stjerne. Hans gode ven, en berørt Morgan Freeman, gik på scenen og sagde et par velvalgte ord om en af branchens allerstørste. Navne som Maggie Smith, Donald Sutherland, Gena Rowlands, Shelley Duvall, James Earl Jones, Teri Garr, Kris Kristoffersen, Dabney Coleman, John Amos, Joan Plowright, Louis Gossett Jr., M. Emmet Walsh, Diane Crittenden og mesterlige David Lynch var blandt de mest celebre i den ærgerlige lange liste af afdøde, men altså godt at mindet stadig består.
Årets Oscar-show kunne potentielt blive en politisk varm kartoffel og en vis herre med embede i staterne kunne potentielt stå for skud. Det blev aldrig det store rivegilde, og fokus kom heldigvis aldrig væk fra filmens skønne væsen, men… Presenter Daryl Hannah entrerede scenen med ordene “Slava Ukraini”. Inden da havde O’Brien udskammet Adam Sandlers tøj i Kodak-salen. Sandler var ankommet i blå hættetrøje og snuskede baggy trousers. Sandler følte sig forvist - med en slet skjult reference - til hændelserne ved statsbesøget senest. Et velment forsøg på en løftet pegefinger til Trump, der dog fik den største ørefigen af showets vært i forbindelse med afsløringen af årets kvindelige skuespiller. Sejren gik til “Anoras” Mikey Madison, hvis rolle bliver viklet ind i en velhavende og indflydelsesrig russisk familie. Som O’Brien fra hoften fik rost: “Endelig en amerikaner, der tør stå imod en magtfuld russer”!
For ja, det var Sean Bakers “Anora”, der løb med opmærksomheden her i løbet af natten. Selvom det fine værk “kun” havde 6 nomineringer at gøre godt med, så sejrede den i hele 5 af slagsen. Dermed showets topscorer alene i antallet af priser, men i virkeligheden mere opsigtsvækkende grundet prisernes prestigemæssige størrelse. Da først Sean Baker havde høstet bedste klipning og bedste originale manuskript, så var tendensen klar. Foruden bedste kvindelige hovedrolle var der også bonus for bedste instruktør og bedste film. Mikey Madison fik i sin takketale gjort klart, at det ikke er så pokkers længe siden, at Hollywood var meget langt væk fra hende. Kometkarriere kan vi godt kalde hendes fremkomst. Hun understregede også sin omsorg for sexarbejderindustrien, som fortsat gælder. Hun fortalte, at hun havde mødt nogle triste skæbner som forberedelse til filmen. Egen sejr her i nat blev kaldt en drøm, der gik i opfyldelse. Sean Baker måtte jo selvsagt også svinge forbi scenen og modtage en god sjat guld. Hans store opfordring var, at folk fortsat ser film i biografen, hvor film ifølge ham hører til. “Fortæl de historier, som du drømmer om at fortælle”, lød det derudover med henvisning til “Anoras” beskedne budget. Forud for den store triumf i form af bedste film, så kom “Da Harry Mødte Sally”-duo’en Billy Crystal og Meg Ryan på scenen. Dejligt gensyn med de to, ganske som de var med øvrige presentere som Robert Downey Jr., Emma Stone, Goldie Hawn, Mick Jagger m.fl. O’Brien noterede sig også, at Billy Crystal i hans optik var den bedste Oscar-vært gennem tiden.
Oscar-moment spørger du? Der var vel sagtens tre. Bedste kvindelige birolle gik til Zoe Saldaña, der ved mikrofonen kaldte indtrængende på sin mor med tårerne ned af kinderne. En skelsættende og værdsat pris for Saldaña, der hulkede sig gennem talen. Bedste dokumentarfilm gik til “No Other Land”, som er skabt af en israeler og en palæstinenser. De havde hver især et bud på, hvordan to folkeslag kunne fungere i samme verden i respekt og fordragelighed. Et stærkt budskab. Et budskab, der blev understøttet af nattens tredje rørende postulat. Fremført af Adrien Brody i takketalen på baggrund af selvsammes sejr for bedste mandlige hovedrolle for “The Brutalist”. “Bed for en sundere verden”, opfordrede Brody. “Det er en skrøbelig profession at spille skuespil, så det er med stor taknemmelighed, at jeg kan leve af at gøre, det jeg elsker”. Musikken var begyndt at stryge derudaf, men Brody fik den stoppet, så han kunne fuldføre sine tanker og ord - helt uden at bringe Lithgow i spil…
Efter denne nat er “Anora” talk of the town med de fem Oscars. “The Brutalist” endte på tre. “Emilia Perez” tog hjem med to styks - det samme som “Wicked” og “Dune: Part II”. “Conclave” måtte nøjes med en enkelt, mens “A Complete Unknown” endte med at gå tomhændet hjem. Skulle vi lige slutte af med en af nattens bedste jokes? Fremført af en af Los Angeles’ modige brandfolk, da et helt korps blev hyldet på scenen til stående bifald. Den lød således: “Tankerne går ud til dem, som har mistet deres hus - særligt produceren af Joker 2: Folié a Deux”... Goodnight Hollywood - og tak til Conan O’Brien, som nok var den bedste vært i de seneste 10 år. Han kan nok godt forvente en ny invitation!
Her er alle nattens vindere (markeret med *)
Mandlige birolle
Yura Borisov, 'Anora'
* Kieran Culkin, 'A Real Pain'
Edward Norton, 'A Complete Unknown'
Guy Pearce, 'The Brutalist'
Jeremy Strong, 'The Apprentice'
Kvindelige birolle
Monica Barbaro, 'A Complete Unknown'
Ariana Grande, 'Wicked'
Felicity Jones, 'The Brutalist'
Isabella Rossellini, 'Conclave'
* Zoe Saldaña, 'Emilia Pérez'
Animeret kortfilm
'Beautiful Men'
* 'In the Shadow of Cypress'
'Magic Candies'
'Wander to Wonder'
'Yuck!'
Kostumer
'A Complete Unknown'
'Conclave'
'Gladiator II'
'Nosferatu'
* 'Wicked'
Live Action kortfilm
'A Lien'
'Anuja'
* 'I’m Not a Robot'
'The Last Ranger'
'The Man Who Could Not Remain Silent'
Makeup og hår
'A Different Man'
'Emilia Pérez'
'Nosferatu'
* 'The Substance'
'Wicked'
Original musik
* 'The Brutalist'
'Conclave'
'Emilia Pérez'
'Wicked'
'The Wild Robot'
Bearbejdet manuskript
'A Complete Unknown'
* 'Conclave'
'Emilia Pérez'
'Nickel Boys'
'Sing Sing'
Originalt manuskript
* 'Anora'
'The Brutalist'
'A Real Pain'
'September 5'
'The Substance'
Mandlige hovedrolle
* Adrien Brody, 'The Brutalist'
Timothée Chalamet, 'A Complete Unknown'
Colman Domingo, 'Sing Sing'
Ralph Fiennes, 'Conclave'
Sebastian Stan, 'The Apprentice'
Kvindelige hovedrolle
Cynthia Erivo, 'Wicked'
Karla Sofía Gascón, 'Emilia Pérez'
* Mikey Madison, 'Anora'
Demi Moore, 'The Substance'
Fernanda Torres, 'I’m Still Here'
Animeret film
* 'Flow'
'Inside Out 2'
'Memoir of a Snail'
'Wallace & Gromit: Vengeance Most Fowl'
'The Wild Robot'
Filmfotografering
* 'The Brutalist'
'Dune: Part Two'
'Emilia Pérez'
'Maria'
'Nosferatu'
Instruktør
* Sean Baker, 'Anora'
Brady Corbet 'The Brutalist'
James Mangold, 'A Complete Unknown'
Jacques Audiard, 'Emilia Pérez'
Coralie Fargeat, 'The Substance'
Dokumentarfilm
'Black Box Diaries'
* 'No Other Land'
'Porcelain War'
'Soundtrack to a Coup d’Etat'
'Sugarcane'
Dokumentar kortfilm
'Death by Numbers'
'I Am Ready, Warden'
'Incident'
'Instruments of a Beating Heart'
* 'The Only Girl in the Orchestra'
Filmklipning
* 'Anora'
'The Brutalist'
'Conclave'
'Emilia Pérez'
'Wicked'
Internationale film
* 'I’m Still Here'
'Pigen med nålen'
'Emilia Pérez'
'Frøet fra det hellige figentræ'
'Flow'
Originale sang
* 'El Mal' from 'Emilia Pérez'
'The Journey' from 'The Six Triple Eight'
'Like a Bird' from 'Sing Sing'
'Mi Camino' from 'Emilia Pérez'
'Never Too Late' from 'Elton John: Never Too Late'
Production Design
'The Brutalist'
'Conclave'
'Dune: Del 2'
'Nosferatu'
* 'Wicked'
Lyd
'A Complete Unknown'
* 'Dune: Del 2'
'Emilia Perez'
'Wicked'
'The Wild Robot'
Visuelle effekter
'Alien: Romulus'
'Better Man'
* 'Dune: Del 2'
'Kingdom of the Planet of the Apes'
'Wicked'
Film
* 'Anora'
'The Brutalist'
'A Complete Unknown'
'Conclave'
'Dune: Del 2'
'Emilia Pérez'
'I’m Still Here'
'Nickel Boys'
'The Substance'
'Wicked'
