Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Oscar: Scorseses The Aviator ligner en stor vinder

9. februar 2005 af Jesper Pedersen Skriv en kommentar

Oscar: Scorseses The Aviator ligner en stor vinder billede

Det blev til 11 nomineringer for Martin Scorseses ’The Aviator’, da nomineringerne til årets Oscar-statuette blev offentliggjort. Nærmeste konkurrenter er ’Finding Neverland’ og ’Million Dollar Baby’

Den skulle være sikker nok. ’The Aviator’, Martin Scorseses seneste værk om rigmanden Howard Hughes og hans passion for flyvende maskiner er årets bedste film – og vil således 27. februar modtage den fineste af alle Oscar-statuetterne. Det fortæller statistikken os i hvert fald. Kun én gang de seneste ti år er statuetten for årets bedste film ikke gået til den film, der forlods har modtaget flest nomineringer. I 2002 var den første film i Ringenes Herre-trilogien nomineret i ikke mindre end 13 kategorier, men det var Ron Howards stærke A Beautiful Mind, der tog æren af at være årets bedste film.

’The Aviator’ må med sine 11 nomineringer altså således betragtes som storfavorit til at tage prisen for bedste film. Clint Eastwoods kritikerrose boksedrama ’Million Dollar Baby’ og fortællingen om forfatteren James Barrie – der skrev Peter Pan – ’Finding Neverland’ er de nærmeste konkurrenter med hver syv nomineringer, mens ’Ray’ og den lille ’Sideways’ er nomineret i henholdsvis seks og fem kategorier. ’The Aviators’ store høst af nomineringer skyldes, at den både har stærke skuespillerpræstationer og samtidig er et teknisk kunststykke. Modsat henter de to nærmeste konkurrenter, ’Finding Neverland’ og ’Million Dollar Baby’ de hovedparten deres nomineringer enten i henholdsvis de tekniske kategorier og skuespiller/instruktør-kategorierne.

De fem film, der har modtaget de fleste nomineringer, er også de fem film, der skal kæmpe om en Oscar for årets bedste film. Skulle der mod forventning være nogen, som kunne true ’The Aviator’, må det være Eastwoods ’Million Dollar Baby’.

I kampen om at blive årets bedste mandlige hovedrolle er der igen et stort sammenfald med de film, der er nomineret i bedste film-kategorien. Komikeren Paul Giamatti blev overraskende ikke nomineret for sin hovedrolle i Sideways. Ellers er de der: Leonardo DiCaprio som Howard Hughes i ’The Aviator’; Jamie Foxx for sit portræt af den afdøde Ray Charles i ’Ray’; den aldrende Clint Eastwood for den mandlige hovedrolle i sin egen film ’Million Dollar Baby’, mens Johnny Depp, der sidste år var pirat i ’Pirates of the Caribbean’, er nomineret i denne kategori for andet år i træk. Til at ”erstatte” Paul Giametti i den attraktive skuespillerkategori er den undervurderede Don Cheadle nomineret for sin hovedrolle i ’Hotel Rwanda’. Jamie Foxx – der også er nomineret til en Oscar for sin birolle i ’Collateral’ – har længe været udråbt til favorit i denne kategori. Men der tales om at hans to nomineringer kan være en ulempe for ham. I den situation vil et godt bud på en vinder af årets mandlige hovedrolle være Clint Eastwood.

Der er kun én ud af alle nominerede i skuespillerkategorierne, der før har modtaget en Oscar for deres skuespil. Og hun vinder formentlig en mere i år. Hillary Swank vandt i 2000 prisen for bedste kvindelige hovedrolle for sin drengepige i ’Boys Don’t Cry’. I år er hun favorit til selv samme pris for rollen som kvindelig bokser i ’Million Dollar Baby’. De værste konkurrenter er formentlig Annette Bening for titelrollen i ’Being Julia’ og Imelda Staunton for titelrollen i ’Vera Drake’. Derudover er de nominerede i kategorien den 23-årige debutant Catalina Sandino Moreno for ’Maria Full of Grace’ samt Kate Winslet – der sin unge alder til trods har været nomineret til en Oscar hele tre gange før – for den fremragende ’Eternal Sunshine of a Spotless Mind’.

Stabile Morgan Freeman har før nomineret til en Oscar for roller i ’The Shawshank Redemption’, ’Driving Miss Daisy’ og ’Street Smart’ – men aldrig vundet en af statuetterne. I år kan det meget vel ske, hvor han er nomineret til bedste mandlige birolle for ’Million Dollar Baby’. Han skal konkurrere med Alan Alda, der overraskende er nomineret for ’The Aviator’, den måske/måske ikke kommende James Bond, Cliwe Owen for ’Closer’, Thomas Haden Church for ’Sideways’ samt Jamie Foxx for ’Collateral’.

I kategorien bedste kvindelige birolle er Katherine Hepburn nomineret til en Oscar for 13. gang. Eller nærmere, Cate Blancett er nomineret – og favorit – for hendes rolle som Katherine Hepburn i ’The Aviator’. Som største konkurrent nævnes Viginia Madsen for ’Sideways’. Derudover er de nominerede til bedste kvindelige birolle, unge Natalie Portman for ’Closer’, Sophie Okonedo for ’Hotel Rwanda’ samt Laura Linney for den kontroversielle ’Kinsey’.

Mest spændende i år bliver prisen for bedste instruktør. Der er formentlig kun to af de fem instruktører, der kan vinde den pris. Clint Eastwood for ’Million Dollar Baby’ eller Martin Scorsese for ’The Aviator’. På en eller anden vis er det lykkedes at forbigå mesterinstruktøren Martin Scorsese, hver gang en Oscar for bedste instruktion er blevet givet væk. Med ’The Aviator’ er han nomineret for femte gang – tidligere har han opnåede nominering for ’Raging Bull’, ’The Last Temptation of Christ’, ’Goodfellas’ og ’Gangs of New York’. Mon ikke at de giver ham den i år – uanset om Clint Eastwood, som mange har angivet, har fortjent den mere eller ej. Teorier er i hvert fald til for at blive fortalt videre, og en af dem siger: Akademiet mener at Jamie Foxx skal stille sig tilfreds med at være blevet nomineret for både ’Ray’ og ’Collateral’ – og forbigår ham som vinder for bedste mandlige hovedrolle. Den går så til Clint Eastwood for sit skuespil i ’Million Dollar Baby’. Dermed har han fået sin Oscar i år, og man kan med god samvittighed give Martin Scorsese den Oscar, han så absolut fortjener for en eminent karriere. Og nå ja, de øvrige nominerede til årets bedste instruktør er Taylor Hackford for ’Ray’, Alexander Payne for ’Sideways’ og Mike Leigh for ’Vera Drake’ – men de har nok ikke nød at forberede en takketale.

I de tekniske kategorier tager ’The Aviator’ fem nomineringer, ’Finding Neverland’ fire og ’Ray’ tre. Derudover er der blevet plads til Jim Carrey-komedien Lemony Snicket’s A Series of Unfortunate Events der er nomineret i fire kategorier samt Passion of the Christ, The Polar Express, Phantom of the Opera, Spider-Man 2 og The Incredibles, der alle har sikret sig tre nomineringer.

Som ventet blev Danmark ikke repræsenteret i kategorien bedste udenlandske film med vores bidrag De Fem Benspænd. Til gengæld kan vi heppe lidt på svenskerne, der har Så som i himmelen med i konkurrencen, hvor den skal kæmpe mod repræsentanter fra Frankrig, Tyskland, Spanien og Sydafrika.

Oscarfesten løber af stablen fra Kodak Theatre i Los Angeles den 27. februar med komikeren Chris Rock som aftenens vært.

Million Dollar Baby
Million Dollar Baby
Finding Neverland
Finding Neverland
Ray
Ray


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...