I Out Of Time spiller Denzel Washington politikomissæren, Mathias Whitlock, der er fanget mellem elskerinden, Ann og sin eks-kone, Diaz, som Mathias er i færd med at blive skilt fra. Det gør det ikke nemmere at Diaz Whitlock har samme arbejde som Hr. Whitlock. Til tider kommer de op at toppes, men kan trods alt arbejde sammen. Ann får at vide hos sin læge, at hun har en uhedbredelig kræftsygdom, som kun kan kureres for en klækkelig sum på et hospital i Schweiz. Godt 450.000 dollars narkopenge er låst op i et pengeskab på Whitlock's politistation og Whitlock ser muligheden i, at ”låne” dette beløb til Ann's operation. Det viser sig, at være mere kompliceret end som så. Chris mistænker Whitlock for at være Ann's elsker, samtidig med at han begår hustruvold. Ann og Chris hus brænder ned – pengene er væk. Nu er det blevet Whitlocks opgave at skaffe pengene tilbage, da narkoafdelingen pludselig skal have dem. Det er et kapløb i et spil, der indblander mord og bedrag. Whitlock er nødt til at være et skridt foran, da de fleste beviser peger på, at det er ham der står bag dobbeltmordet.
Vi har natuligvis set afskygninger af samme plot i mange andre film, men Out Of Time disker op med det vi filmelskere ser alt for få gange: En spændende og veldrejet thriller.
Denzel Washington er god i politirollerne – en rolle han har spillet et par gange og det er ikke svært at opfange hans velspillethed. Med en klippefast rutine gør Denzel det igen i denne intelligente krimi. Sidder man ikke på kanten af stolen og bider negle, er der et eller andet galt. Der er en ufattelig god kemi mellem skuespillerne og man kan mærke, at de har fået tid og rum til at skabe en bestemt stemning i hver scene. Der er virkeligt også et par gode ”shots” af Miami og det hyggelige område i Florida, Banyan Key, som er Whitlocks hjemstavn. Denzel har før spillet politmand i en Franklin film: Devil in A Blue Dress, fra 1995.
Out Of Time er ikke sammenlignelig med Training Day, som gav Denzel Washington en oscar. Han er velspillet og er nomineret til en pris indenfor kategorien Black Reel Awards sammen med Carl Franklin som bedste instruktør.
Sanaa Lathan (Ann), har vundet en pris for bedste kvindelige birolle indenfor Black Reel Awards. Out Of Time er blevet nomineret indenfor 3 andre kategorier.
Det er dog en solid præstation, som giver dig lyst til at sidde og heppe med i sofaen, når det skal gå stærkt. Dialogen er skarp og velskrevet, historien fanger (det er næsten det vigtigste) og Denzel følger fint med, når tempoet gradvist øges.
Carl Franklin sidder i instruktørstolen og har gjort et prægtigt stykke arbejde, så hatten af for det. Det var Franklin der stod bag High Crimes fra år 2002 med Morgan Freeman og Ashley Judd. En anden, meget anbefalelsesværdig film af Franklin er den voldelige One False Move fra 1992 med blandt andet Billy Bob Thornton i den ene hovedrolle.
Tag at se Out Of Time – så er man næsten garanteret at 2 timer er blevet brugt på noget fornuftigt. Man føler at tiden er ved at rinde ud, men det er uden at se på klokken én eneste gang!
dvd esktra materiale
Der er en del ekstra materiale med denne widescreen edition dvd. Det er blevet til audio kommentarer med instruktøren, Carl Franklin, en Out Of Time Crime Scene featurette, karakter profiler, fraklippede scener, screen tests med Sanaa Lathan og Dean Cain. Derudover er der et foto galleri og den originale trailer. Det skal der gives 5 ud af 6 stjerner for.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.