Serien
Oz er øgenavnet for fængslet, hvor serien foregår: Oswald Maximum Security Penitentiary. Ligesom så mange andre amerikanske fængsler er det et koldt og barskt sted at ende, og kun de stærkeste overlever, eller bestemmer I hvert fald. Seriens fokus er på fængslets eksperimentelle niveau 5, der til dagligt kaldes Emerald City. Man kan jo lige så godt blive i Wizard of Oz terminologien, når den ligger lige til højrebenet. Em City ledes af Tim McManus (Terry Kinney) og den hårdhudede Inspektør Leo Glynn (Ernie Hudson). Serien er utroligt barskt, og der bliver ikke lagt fingre imellem. Da anden sæson begynder, er Oz ved at slikke sårene efter den intense og blodige fangeopstand, der afsluttede første sæson. Situationen i Oz mildnes dog ikke meget i løbet af sæson to. Vi er vidner til såvel voldtægter fangerne i mellem, blodige afstraffelser, onani og masser af helt nøgne mænd, noget man ellers næsten aldrig ser på amerikansk tv.
Seriens fortællermæssige struktur er også usædvanlig, for den trunkeres hele tiden af små ”pauser”, hvor den morddømte kørestolsbruger, Augustus Hill (Harold Perrineau Jr.), kommenterer i overført betydning på hændelserne i afsnittet. Det sker i surrealistiske scener og i en blanding af hårde facts, statistik og lommefilosofisk poesi. Uanset om man kan lide denne udgave af et kor i en græsk tragedie, så bliver Augustus mørtlen, som holder serien sammen, for der er mange handlingsspor at følge med i. Fængslets mange grupperinger - arier, latinos, sorte, mafiaen, bøsser - strides konstant om magten i fængslet, hvad enten det er igennem åbne kampe eller som oftest ved hjælp af snedige rænkespil. Magten hænger i stor grad sammen med, hvem der styrer det lidet skjulte narkosalg i fængslet. Fængslets personale har også næsten alle sammen lig i lasten. Nogle er gode nok på bunden, andre er pilrådne. Ingen af de personer, vi træffer i serien, er dog helt rene i kanten, ja langt de fleste er faktisk decideret usympatiske, uanset om de befinder sig på den ene eller den anden side af cellernes glasdøre. På den baggrund må man virkelig tage fangekalotten af for skuespillerne. Det er især deres store fortjeneste, at Oz serien er blevet det tv-mesterværk, den er. Dertil kommer, at den er eminent skrevet. Den er både spændende og byder samtidig på social indignation og samfundskritik, uden at den nogensinde bliver prædikende eller forfalder til at give lette svar. Der er intet sort og hvidt i Oz, alt er gråtoner.
Lyd & billede
De tekniske specifikationer på denne udgivelse er nærmest lige så rå og rustikke som omgivelserne i Oswald fængslet. Billedet præsenteres i 4:3 format og lider til tider under komprimeringen, som af og til får de mørke toner til at pixelerer, og mørke er der meget af i Oz. Derfor er generne relativt store. Hvad angår lyden, så er Oz en serie, hvor selve seriens lydbillede er vigtigere end f.eks. musikken. Her er der ikke noget at udsætte. Seriens dystre og kakofoniske lydbillede fungerer rigtig godt til trods for, at det kun er et stereo lydspor.
Ekstramateriale
Oz er en serie, som virkelig kalder på noget indsigtsgivende ekstramateriale. Hvilke tanker har skaberen Tom Fontana gjort sig, hvorfor får vi de mærkelige ”verfremdungs-pauser”, hvordan har de eminente skuespillere forberedt sig? Flere af seriens afsnit fortjener virkeligt et eller flere kommentarspor. Desværre har man på denne danske udgivelse helt valgt at fjerne alt ekstramaterialet, hvilket jo er lidt af en katastrofe. Retfærdigvis skal det dog nævnes, at der heller ikke på den amerikanske udgivelse er meget ekstramateriale. Men ligefrem at fjerne det, der er, burde man jo nærmest ind at ruske tremmer for :-( Det trækker i hvert fald ét point ned i den samlede vurdering.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.