Skriv en kommentar
Mens vi herhjemme er nede på et felt på tre film, der alle kæmper om at blive det kommende danske Oscar-bidrag, så har østrigerne allerede valgt deres kandidat. “Pfau - Bin Ich Echt?” lyder titlen, og den er identisk med “Peacock” eller “Påfuglen”, som den bedst kendes herhjemme. En af sommerens smalle biograftitler, og absolut heller ikke en af de film med største antal visninger eller største periode på det store lærred. Ikke desto mindre kan den nu streames, så hvis du er til østrigsk galimatias, så er det nu altså en mulighed. Apropos galimatias, så mød lige Matthias, som er lidt af et unikum i sit job.
Matthias er nemlig ansat hos et “lej en ven”-firma, der i al sin enkelthed går ud på, at står du lige og mangler en kultiveret partner, en sej far til forældredag på skolen eller noget helt tredje, ja, så kan du altså hyre ham til at udfylde rollen. Opgaven er simpelthen at leve sin ind i de private roller, som han betales for at udfylde. Der er ikke mange, der er bedre til dette job end Matthias. På hjemmefronten ser det helt anderledes ud. Her har Matthias nærmest mistet sig selv, og døjer med at erindre, hvem han egentlig dybest set er. Skørt bliver det naturligvis, da han kaster sig ud i at “finde ud af sig selv” samtidig med, at han træner nyankomne roller.
Dette miskmask burde give anledning til en række underholdende situationer i debutant Bernhard Wengers tragikomiske drama, men desværre lider “Påfuglen” under at sætte sig mellem to stole. Den evner ikke at finde ståsted, om den er komedie eller drama. Sammenblandingen fungerer ikke rigtig, og der går uheldigvis ikke længe, før man trættes af filmens på papiret glimrende præmis. Albrecht Schuch som Matthias er i sig selv en elskelig tøffelhelt, men alt for mange scener tabes på gulvet og skal ikke for alvor bruges i filmens fremdrift. Karakterens dilemma kunne ellers være portrætteret langt mere nuanceret og satirisk, men man mister hurtigt forbindelsen til Matthias og hans omverden. Der er ingen vej uden om at kalde resultatet for kedeligt, og varedeklarationen misvisende.
“Påfuglen” bliver en ørkenvandring uden lige, og jeg tør godt spå, at der er nul procents chance for, at Østrig kan kalde sig Oscar-bidragsland i 2026. Så original idé, som filmbranchen skorter på, ja, så gør det helt ondt, at Wenger ikke har fået mere ud af dette setup, der kunne have givet både et kulsort grineflip og memorabel personlighedsudvikling. Man får ingen af delene. Suk!
