Skriv en kommentar
Filmens dannelsesfortælling om Paddington i sit hjemland Peru drives frem i højt tempo, masser af energi og engelsk ’upper-class’ humor, som kendetegner ordentlighed, sofistikerethed og hjertevarme og fører os ind i Paddingtons verden fuld af finurligheder som ’blink-and-you-miss-it-jokes’ som avisens titler ’The Gurrdian’ og ’The Furnancial Times’.
Den tredje film om Paddington kan inddeles i tre akter ’hjem-ude-hjem’ eller opfattes som et slags musikstykke i en mellemlang intro, langt intermezzo og en kort afslutning, hvor alting fødes på ny og verden står skarpt og venter på at blive indtaget i fulde åndedrag af en bjørn fra det regnfulde London.
Introscenen åbner med Paddington som har sine komiske vanskeligheder med at håndtere en pasfotoautomat på togstationen. En marmelademad hjælper som altid Paddington i pressede situationer og minder os om hans afdøde onkel Pastuzo fra hvem han arvede sin røde hat og onklens motto: ”A wise bear always keeps a marmalade sandwich in his hat, in case of emergency”. (første film om ”Paddington” fra 2014)
Paddington (eminent stemmeføring af Ben Whishaw) bor trygt og godt hos den kærlige og hjertevarme familie Brown i Windsor Gardens London. Mens han sidder på hans værelse oppe under loftet i sprossevinduet for at kunne se det nære gade-/byliv og længere ude i det fjerne af Londons kroge, modtager han sit nye britiske pas. Det skaber stolthed og glæde, men også en indre kamp opstår mellem hans peruvianske rødder og hans nye britiske identitet som britisk statsborger.
Paddingtons nye pas kommer hurtigt i brug. Sammen med familien Brown bliver Paddington kaldt tilbage til det mørkeste Peru, hvor hans højtelskede tante Lucy har trukket sig tilbage på et pensionat for bjørne og hun savner ham ubeskriveligt meget, men hun er på sporet af en gåde, så hun forsvinder pludseligt.
Visuelle effekter
Den enorme brug af visuelle effekter (CGI) af den engelske instruktør Dougal Wilson og hans ekspertteam er med til at fortsætte og løfte det høje æstetik-niveau i filmen. Blandingen af en CGI-bjørn med live-action omgivelser; fra Paddington sidder i en hyggelig, varm stue i London til at kæmpe sig fysisk gennem Perus tætte, grønne terræn og træer laves ubesværet. Det bliver næsten en æstetisk dans tilsat musikalitet gennem den grønne jungle. Dertil er der mange forskelligfarvede flade og omhyggeligt komponerede rammer, som giver en oplevelse af et barns billedbog. Indimellem taler og henvender Paddington og de andre fra persongalleriet sig direkte til kameraet og dermed til publikum.
En slags ’hyldest’ og reference til ”Paddington 2” filmen instrueret af den engelske forfatter og instruktør Paul King, gengives Familien Browns hus som et dukkehus, hvor den fjerde væg er fjernet og vi kan se deres gøren og laden i miniature format jf. scenen i fængslet som også gengives som dukkehusformat, hvor Paddington og hans fængsles venner, bryder ud af fængslet, selvom de har skabt god stemning og gastronomiske madoplevelser til hele fællesskabet og med overskriften ’prison sweet prison’.
På ophavsfaderen til Paddington, Michael Bonds (1926-2017) grav er indgraveret med humor og barmhjertighed disse sidste ord: ”Please look after this bear. Thank you”
