Under palmerne
De fleste har hørt om mordet på Sveriges socialdemokratiske statsminister Oluf Palme. Efter en biograftur med sin kone beslutter Palme at gå hjem, men hjemturen bliver kort, da en til dato ukendt gerningsmand skyder og dræber ham på stedet. Men hvem var manden Oluf Palme? Palme går tilbage til Palmes spæde barndom i 1927 og følger kronologisk Palmes karriere op til hans sidste vejrtrækning den 28. februar 1986.
Palmes politiske karriere var langt fra problemfyldt. I 1969 blev han første gang valgt som Statsminister i socialdemokratiets største sejr, men under sin første periode mistede partiet medlemmer i stribevis og ved næste valg fik partiet de værste valg i over 40 år. Palme bliver dog genvalgt igen i 1982 efter den borgelige regering har skabt arbejdsløshed og ringere velstand. Men Palmes endnu hårdere tone overfor menneskelig frihed og lighed ender sandsynligvis med, at han lider samme skæbne som Martin Luther King og John F. Kennedy: at blive myrdet på åben gade.
Pædagogisk Undervisninsfilm
Palme følger stædigt Oluf Palmes liv og karriere kronologisk, hvilket placerer den på lige så sikker grund, som som Palme var sikker i sin politiske ideologi. Portrættet af Palme dækker ham både privat og professionelt og kommer meget af vejen til at virke som en undervisningsdokumentar. Den er nemlig både lærerig og grundig, men en tand for pædagogisk.
Research til filmen er umiskendelige veludført, men Palme mangler både charme og overraskelser. Helt traditionelt med arkivmateriale, gennemgående interviews, filmclips og en udvandet kronologi, bevæger den sig fra A til B uden dikkedarer. Selvfølgelig bygger den op til det uundgåelige: Palmes død. Med dette i tankerne fra begyndelsen, kan man vel ikke undgå, at få en lille klumb i halsen undervejs og på vej ud af biografen være fuldstændig uforstående, at svinske gerninger som politiske mord har foregået lige over på den anden side af sundet.
Ingen palmeregn
Du vil lære en masse om Palmes liv og mest af alt hans politiske karriere. Palme var ubestridelig tilhænger af demokratiet, socialismen og lighed for alle køn og farver. Hans politik var beundret og afskyet mange steder i verden, fordi han talte åbent om hans meninger og ikke lagde finger imellem. Han blev modtaget som helt i Fidel Castro’s Cuba og var afgørende faktor til at USA boycottede og trak deres ambassadører tilbage i Sverige i flere år, fordi Palme udtalte sig kritisk om Vietnamkrigen.
Palme er dog visuel basal og fortællemæssig traditional, at den kommer til at virke som et skoleeksempel på en undervisningsvideo og det synes egentlig kun at være takket været Palmes interessante liv med den tragiske udgang, der holder filmen oppe og gør den for alvor interessant. Den kunne vist ligeså godt have været en direkte-til-tv-dokumentar i stedet for en tur biografen.