Skriv en kommentar
Den kolde krigs mange platforme
USA og Sovjetunionen var ikke de bedste venner i årene efter 2. verdenskrig og frem til 1991, hvor Sovjetunionen opløsning endelig var komplet. Hver sin evige nemesis, i konstant konkurrence med hinanden.
Hvem var bedst? Og hvordan kunne man hele tiden bevise det?
Året er 1972 og Verdensmesterskabet i skak skal afholdes. De to hovedpersoner er den regerende verdensmester i skak Boris Spasskij fra Sovjetunionen og udfordreren Bobby Fischer fra USA. Og der står mere på spil for de to lande end bare en medajle. De politiske undertoner er tydelige, men filmen zoom er sat ind på den amerikanske Bobby Fischer, som vi følger fra barnsben og op til det der skulle blive kendt som "Århundredets match". For selvom Bobby Fischer anerkendes som en ny messias indenfor skakverdenen er det tydeligt at hans mere og mere excentriske opførsel begynder at kunne skabe problemer for hans spil. Det historiske skakmøde mellem verdens to bedste spillere vikles ind i strategier og krav og langsomt bliver det tydeligt, at der er mere på spil end ordene skakmat…
Den altopslugende psyke
Bobby Fischer havde en hårdt koncentreret psyke som han kunne indstille perfekt til et spil som krævede hård koncentration. Denne film virker lidt forvirrende med spring fra scene til scene og indhold fra øst og vest, men den formår at give et skarpt og indlevende bud på hvordan Bobby Fischers hjerne kunne springe fra genial til gal på få øjeblikke.
Og her må man give en stor del af rosen til Mr. Spiderman himself, Tobey Maguire. Han leverer en skræmmende ny side af sig selv i rollen, akkurat som Jake Gyllenhaal gjorde i Nightcrawler (2014).
Og det er hans præsentation som redder filmen fra at blive en overflødig historietime gennemgået på film.
Hans russiske modstander får vi i form af en særdeles lækker og velspillende Liev Schreiber Screm 1-2. Liev Schreiber er måske ikke så kendt indenfor den større filmverden, men han er en af de mest respekterede og hyldede teaterskuespillere lige nu. I Pawn Sacrifice ligner han ved første øjekast en karaktur på en russer fra Sovjettiden, men langsomt og sikkert som hans rolle udfoldes, udfoldes det talent for timing som Liev Schreiber så smukt besidder.
Men stor hyldest skal gå til Tobey Maguire som løfter instruktøren Edward Zwicks mærkelige blanding af en form for thriller/drama/biografisk skak-sportsfilm op til fine højder.
Blandt Edward Zwicks tidligere filmværker kan nævnes krigsfilmen The Last Samurai (2003) og den forfærdelige romantiske komedie Love & Other Drugs (2010). Men også Legendernes tid (1994) og Blood Diamond (2006).
Edward Zwick er en velbelønnet instruktør og producer, men det er som om det glipper lidt med den røde tråd i Pawn Sacrifice, og det trækker filmen ned på et meget middelmådigt niveau, hvor indholdet og skuespillet ellers havde potentiale til at nå meget højere.
Giver lyst efter mere – på en dårlig måde
Bobby Fischers historie er i sandhed en der er værd at filmatisere og det er den også blevet gjort før. Tidligere i dokumentaren Bobby Fischer against the world (2011). Og efter man har set denne film, får man også lyst til at se mere og lære mere om både skak og Bobby Fischers historie. Men dette er kun fordi det er blevet gennemgået på en lidt for overfladisk måde i denne film.
Men man sidder dog lamslået i sædet og tænker over hvilken mand Bobby Fischer var. Og hvilken mand han endte med at blive.
Han var en mand som krævede stilhed til sit skakspil, hvilket bliver fremhævet flot i filmen, men man kan tænke over om der nogensinde har været stille i Bobby Fischers eget hoved.
