Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Pay The Ghost

30. oktober 2015 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Pay The Ghost billede

Gyser-elementerne står i kø og supplerer thriller-fortællingen på glimrende vis. Glædelig Halloween!

Det er ikke mere end to døgn siden at jeg øffede lidt over en lind strøm af Nicolas Cage-udgivelser, som spyttes direkte ud på dvd og bluray. I anledning af Halloween er der minsandten endnu en af slagsen klar. Helt klassisk med Nicolas Cage som alene skal forsøge at bære filmen, blot assisteret af en række forholdsvis ukendte skuespillere, som skal klare resterne. Denne gang handler det om Mike (Cage), hvis søn Charlie forsvinder sporløst under et Halloween-optog. Et år efter denne tragedie mærker han sønnens spirituelle tilstedeværelse. Mike og hans ekskone Kristen (Sarah Wayne Callies) går i gang med at undersøge nogle spor, hvilket leder dem frem til at der hvert år under Halloween-højtideligheden forsvinder et tilfældigt barn. Et genfærd fra åndeverdenen er årsag til dette, og da dette væsen kun kortvarigt genopstår denne ene gang årligt, må forældreparret handle hurtigt for at undgå at deres søn fanges i åndeverdenen for evigt.

Herfra er der dømt intensiv efterforskning som parløb, for selvom politiet er på sagen, så kniber det med at overbevise ordensmagten om at der er alternative kræfter på spil. Mike og Kristen hører stemmer og ser syner, og blinkende lamper, selvkørende løbehjul, åndsbesættelse, mærkelige optagelser på kamera og selv-smækkende døre bliver ret hurtigt hverdag. De tager kontakt til en kvindelig clairvoyant, som mener at ”noget” har kidnappet alle børnene, og den konstatering ender såmænd med at hun lider døden svævende oppe under loftet i Kristens hus. Fra dette øjeblik bliver de to definitivt klar over, at de selv må løse sagen i håb om at bringe deres søn hjem igen. En sag som leder tilbage til en hændelse i 1600-tallet og involverer keltiske ritualer. Alle gyser-elementer er således proppet ned i ”Pay The Ghost”, som når omkring det hele på under 1 ½ time. Det betyder også at der ikke er meget tid til at skildre personerne, men det går endda, for det handler langt mere om den situation parret står i. Al nag mellem Mike og Kristen må sættes i baggrunden for Charlies skyld.

”Pay The Ghost” bruger samme virkemidler som enhver anden gyser, men den formår at gøre dem vedkommende, fordi historien er godt fortalt. Der er en fin balance mellem thriller-historien om en kidnapning, som ender i en gyser-fortælling, da skurken ikke er menneskelig. Der skal roses for en effektfuld kameraføring, som magter kunsten at underholde sin beskuer, hvis man altså vil anerkende uhygge som et nydelsesmiddel. Filmen udmærker sig ved at undgå ligegyldige og henholdende scener. Der er hele tiden noget at blive nysgerrig på, som leder i retning mod at nå til bunds i mysteriet. Hvor det ret ofte bliver en omgang nonsens for disse Nicolas Cage-indeholdende manuskripter, så er ”Pay The Ghost” faktisk en af de bedre i rigtig lang tid. Ikke mindst fordi det – mod forventning – lykkes at få denne anmelder til at hoppe et par gange i sædet, og derfor kan der ikke uddeles under 4 stjerner for den samlede pakke.

En fin form for comeback til tyske Uli Edel, som instruktørmæssigt nok bedst huskes for den voldsomme Christiane F, som det er længe siden vi har hørt det helt store til.

Ekstramaterialet består af en dokumentar som går bag om tilblivelsen af ”Pay The Ghost”. Her fortæller skuespillerne om deres roller og giver også deres indtryk af Uli Edel som instruktør.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Scanbox.

Titel: Pay The Ghost
Original Titel: Pay The Ghost
Premieredato: 29. oktober 2015
Instruktør: Uli Edel
Skuespillere: Nicolas Cage, Sarah Wayne Callies, Lyriq Bent, Jack Fulton, Stephen McHattie, Veronica Ferres, Lauren Beatty, Caroline Gillis, Susannah Hoffmann, Janet Lo, Darren Frost
Spilletid: 90 min.
Selskab: Voltage Pictures, Midnight Kitchen, 2015
Genre: Gyser , Thriller
















banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...