Ben Affleck skyder den ene storfilm afsted efter den anden og her er han sammen med bedårende Uma Thurman ved sin side. Affleck spiller Jennings, som er en eftertragtet reverse-engineer, med en så stor ekspertise og erfaring, at alle virksomheder headhunter ham. De projekter han medvirker i er tophemmelige og efter hvert job, indvilger Jennings i, at få slettet hukommelsen omkring projektet, så ingen informationer om det kan slippe ud. Noget går dog grueligt galt, da Jennings skal udføre et job med varighed af 3 år.
Uma Thurman spiller den smukke forsker, Rachel, som finder ud af hvilken pine Jennings befinder sig i. Hun arbejder i det firma, hvor Jennings ansættes til at udføre sit seneste projekt. Jennnings finder langsomt ud af, hvilke besværligheder hans arbejde har forårsaget omverdenen og ikke mindst sig selv. Til stor forundring, viser det sig, at Jennings har sagt ja, til ikke at blive betalt for sit seneste job. På bar bund bliver det dernæst det rene gætværk for Jennings at finde ud af, hvad hans næste træk bliver. Med bad guys efter sig, må han ty til gamle venner og ikke mindst den smukke Rachel for at genfinde sin hukommelse. Snart kommer Jennings til at stå ansigt overfor et af de mest gruopvækkende projekter, han har medvirket i.
Der er masser af action over feltet og John Woos instruktion giver filmen et særligt præg, man vil kunne genkende hvis man ser andre af hans film. Det er blandt andet atmosfæren i scenerne, men også de karakteristiske hurtige kameraryk man også kan se i Face / Off. Kendere vil også nikke genkendende til den facon, der benyttes pistoler på i filmen. Det er alle Woo's kendetegn og de giver hans film særpræg.
Ben Affleck kan med sin personlighed spille den høje, stærke og mundlamme type som alle piger vil elske. Uma Thurman er god til at spille den bestlutsomme og egenrådige pige, der kan kæmpe imod når det går galt. Der er en lidt sjov kemi mellem Thurman og Affleck, men de klarer jo skærerne. Måske en lille smule malplaceret spiller Aaron Eckhart Jennings gamle ven, Rethrik, som tilbyder Affleck et 8-cifret tal for det nye job. Eckhart har slået igennem i løbet af 90''erne med stadigt større roller i stadigt større film. For undertegnede er han dog ikke en bemærkelsesværdig ”fed” skuespiller. Så hellere se John Lithgow i rollen som den dobbeltmoralske arbejdsgiver. Han er så dygtig til bag guy-roller. Eckhart mangler lidt den frygtløshed, som man kunne savne at se i rollen som den umoralske forretningsmand, han spiller.
Der er dog milevidt fra Broken Arrow, Mission Impossible 2 til Paycheck. Filmen synes at drukne i elektroniske himstregimster og ligegyldigheder. Det forekommer at være action for action-elementets skyld. Science Fiction film plejede at være mere interessante, men det er som om at de mister lidt af deres forunderlighed, jo flere elektroniske og fantastiske opfindelser som special effects tillader. For slet ikke at sige charme. Det er ærgeligt.
Det burde Paycheck have 2 stjerner for, men den får en eksta alligevel, fordi sommeren er kommet til Danmark.
dvd ekstra materiale
Filmen leveres i widescreen og dolby digital lyd. Der kan vælges mellem alle nordiske sprogs undertekster.
Der er 2 dokumentarfilm (Paycheck: Designing The Future, The Stunts Of Paycheck), mulighed for at se slettede scener og så forskellige ”alternate” afslutninger. Der er mulighed for at høre instruktør kommentarer af John Woo under filmen og kommentarer af Dean Georgarism som har skrevet manuskriptet. En herlig bunke ekstra-materiale, så 4/6 stjerner for det.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.