Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Pet Sematary

4. september 2019 af Daniel Hartvig Nielsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Pet Sematary billede

Stephen Kings ondskabsfulde fortælling om en dyrekirkegård med magiske kræfter

Stephen Kings uhyggelige roman ’Pet Sematary’ (Dyrekirkegården) er en klar fanfavorit hos mange – og selvom den første filmatisering fra 1989 har sine nostalgiske øjeblikke, så var tiden moden til et nyt forsøg på at omdanne gyserforfatterens morbide fortælling til en ny film.

Historien drejer sig om lægen Louis Creed, der flytter med sin familie, konen Rachel og deres to børn Ellie og Gage, til Maine, hvor han har fået et nyt job.

Nær deres nye hjem ligger en mystisk dyrekirkegård, og da familien rammes af en frygtelig tragedie, træffer Louis et drastisk valg, der implicerer kirkegården og dens gådefulde kræfter, der kan vække døde til live.

’Pet Sematary’ starter egentlig i og sig stærkt ud, og for at peppe den (for nogen) velkendte fortælling lidt op, har man valgt at lave nogle radikale ting om – der egentlig i første omgang har en god effekt.

Desværre falder filmen langsomt fra hinanden, og i tredje akt taber den lidt pusten trods sin atmosfæriske stemning. Hertil kommer især den kluntede måde, som Rachels skræmmende baggrundshistorie foldes ud på.

På nogen punkter virker filmen endda lidt for hastet, og man kunne ønske, at den havde valgt at dvæle lidt mere ved nogle af bogens kernepunkter, i stedet ender fokusset til tider på de billige jumpscares, der absolut har sin ret og er effektive – men som ikke helt lever op til sit bogforlægs stærke historie. Og værst af alt, er den bare ikke uhyggelig nok.

Skuespillerholdet er stærkt. Jason Clarke gør, hvad han kan i hovedrollen som Louis, hvis udvikling måske har lige lovlig meget fart på. John Lithgow er som altid god i rollen som den joviale nabo Jud, men det er især den uge Jeté Laurance, der er mindeværdig creepy i rollen som datteren Ellie.

Dertil har filmen også en række stilistiske valg, der ikke falder i denne anmelders smag, især når det kommer til scenerne, der udspiller sig på selve dyrekirkegården, som desværre lidt for tydeligt ligner kulisser.

’Pet Sematary’ anno 2019 er et hæderligt forsøg på at filmatiser Kings roman, og langt bedre end det første bud fra 1989. Men potentialet er desværre større end, hvad filmen formår at indfri.

Filmen
er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.

Titel: Pet Sematary
Original Titel: Pet Sematary
Premieredato: 22. august 2019
Instruktør: Kevin Kolsch, Dennis Widmyer
Skuespillere: John Lithgow, Jason Clarke, Amy Seimetz
Spilletid: 101 min.
Selskab: Paramount,2019
Genre: Gyser


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...