Honning og en rumlende mave = en sulten plys.
Peter Plys har fået en rigtig god idé. Han vil rulle sig i mudder, svæve op i en ballon til bikuben og stjæle honning. For de små bier vil jo bare tro han er en sort regnsky.
Vi har utrolig mange set Plys’ umulige forsøg at få lidt honning, nogle gange er det gået godt. Men denne gang får han gjort bier rimelig sure, så han må opgive sin plan.
Han bestemmer sig derfor at besøge Ninka. Gamle langøre prøver selvfølgelig at gemme sig og lade som om han ikke er hjemme. Men så inviterer Plys sig selv ind. Han spiser og spiser og spiser. Til sidst er alt Ninkas honning væk og derfor vil han begive sig hjem, men sidder fast i Ninkas hul til hans hus.
Nu kan de ikke gøre andet end at vente på at Plys bliver tynd, for selv om de hiver og skubber vil han ikke rykke sig.
Da han endelig vil rykke sig, hiver hans venner så hårdt at han ender et sted, som er paradis!
Vi springer videre til næste kapitel i filmen (som i øvrigt er udformet som en bog engang imellem).
Plys sidder på sit tænkfulde sted da han ser hans bedste ven Grisling der er ved at flyve væk, da blæsten er vild og voldsom. Plys forsøger selvfølgelig at redde sin bedste ven, men sammen flyver de op i luften og ender i Ugles hus.
Da det bliver nat hyler vinden og gamle Plys bliver så bange. Samtidig med at der en knurrende lyd.... Ind hopper Tigerdyr (Dette er første gang vi møder Tigerdyr nogen sinde.).
Tigerdyr skræmmer endnu mere livet af Plys da han fortæller om de grumme filitanter og muslere der stjæler honning!
Dagen efter blæsevejret regner det så meget at Grislings hus står under vand. Her redder Plys ham og de holder er Helteselskab.
Igen begynder et nyt kapitel.
Tigerdyrs hopperi må stoppe mener Ninka.
Han lægger en plan hvordan han, Grisling og Plys skal lokke ham ud i skoven og efterlade ham, så han ikke kan finde hjem.
Men i den sidste ende er det Tigerdyr der farer vild!
Sneen falder over 100 metersskoven.
Tigerdyr og Kængubarn skal ud og lege. De står på skøjter, hopper og klatre i træer. Men pludselig ser Tigerdyr ned og ser hvor langt oppe han er kommet. Nu går det bangebuks i den ellers frygtløse tiger og han tør ikke komme ned.
Men igen skal budskabet om venskab frem. Jakob skal begynde i skole og har derfor ikke så meget tid til at komme til hans og Plys’ hemmelige sted.
Derfor lover Plys altid at huske ham og komme til stedet hvor de mødes.
Jeg er den store Peter Plys elsker og filmene om Peter Plys og hans venner kan aldrig blive kedelige!
Denne her er bedre end ”Peter Plys Juleferien” og 10 min. længere.
Det er som om der bliver fortalt meget mere i denne film.
Utrolig dejlig film, der kan nydes af alle der bare synes lidt om den lille bjørn!
BONUS MATERIALE: Det er virkelig noget der vil noget denne her gang. Vi kan blive taget bag filmen og se hvordan den blev skabt, høre historien om hvor Peter Plys blev til og hvorfor Walt Disney købte rettighederne til Peter Plys filmene.
Udover det kan vi få lov til at se lidt af den kommende film ”Piglet’s big movie” som kommer her i år.
Der er mulighed for at se billeder af Peter Plys og hans venner.
Så kan man også spille spil, som igen er for den helt yngste gruppe.
Der kan vælges til/fra om man vil have pop-up facts om Peter Plys og hans venner under filmen. Bonus materialet får 5 stjerner.