Skriv en kommentar
I “Better Man” var Robbie Williams en abe. I “Piece By Piece” hopper Pharrell Williams i Lego-kostume. Det gør han for at fortælle sin historie. Det er der kommet en farverig og magisk fortælling ud af - klods for klods. Williams har selv produceret filmen, og er i det hele taget den store idémand på det store billede.
Vi skal med Pharrell Williams tilbage til hans opvækst, som var præget af særligt Stevie Wonders musik. Han er fra samme hood som Timbaland og Missy Elliott, så deres stemmer ind i samtiden og miljøet får vi naturligvis også. Der er også interviews med Williams’ forældre, som skal en tur gennem Lego-animationsmaskinen. Alt i alt rigtig godt lavet. Gennem Lego-dokumentaren erfarer vi også, at Williams ikke var særlig dygtig i skolen. Han havde svært ved at koncentrere sig og endte med at gå klasser om. Skolen gjorde selvsagt ikke Williams glad, men det gjorde musikken til gengæld. En gospelkoncert i den lokale kirke vendte op og ned på hans tilværelse, og har man bare fulgt en lille smule med, så har hans karriere været enestående.
Musik er til syvende og sidst en smagssag, men man behøver eksempelvis ikke at være musikentusiast for at holde af “Bohemian Rhapsody” og “Rocket Man”. Angående “Piece By Piece” skal man nok være forholdsvis stor Pharrell-fan for at finde den halvanden time vedkommende. Pharrells rejse ind i musik er ikke særlig kontroversiel eller spændende. Man kan sagtens anerkende vejen dertil, men som fortælling er den uden de store surpriser eller konflikter. Den er ret strømlinet og desværre uden de store højdepunkter, selvom Pharrell har arbejdet sammen med adskillige store artister.
Det er faktisk Lego-animationen, der redder støbningen. Den i sig selv er forrygende flot og underholdende. Dog er det bare som om, at man lige så godt kunne se filmen uden tekst og lyd - altså så ville man jo godt nok misse gamle samtidshits som Lipps, Inc’s Funky Town og Chumbawambas Tubthumping. Det er dog tyndt at sælge den på dette, men lige ud af posen, så er Pharrells stilen efter stjernerne bare ikke en særlig spændende fortælling. Ergo kan man ikke bare basere en given film på Lego og så skabe en succes. Piece By Piece holdt nu heller ikke meget mere end en uge i biograferne først på året. Det kan denne signatur sagtens forstå.
