Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Pieces of April

11. februar 2005 af Jesper Pedersen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Pieces of April billede

Sympatisk, skarp, vittig og velspillet. ’Pieces of April’ er en behagelig oplevelse.

Peter Hedges blev i 1999 nomineret til en Oscar for sit manuskript til ’About a Boy’ og var også manden bag ordene til Lasse Hallströms succesrige ’What’s Eating Gilbert Grape’ fra 1993. Nu tager Peter Hedges det naturlige skridt videre, og har både stået for manuskript og instruktion af Pieces of April – et lille fint familiedrama med humoristiske undertoner. Filmen beskæftiger sig med ret alvorlige emner, som den aldrig nogensinde tager gas på, men behandler skarpt og vittigt.

Historien er til at overskue. I anledning af Thanksgiving har den unge tilsyneladende selvstændige April (Katie Holmes) inviteret sin familie til middag i hendes beskedne New Yorker-lejlighed. Familien består af den uhelbredeligt syge moder Joy (Patricia Clarkson), den optimistiske fader Jim (Oliver Platt), Aprils to yngre søskende Beth (Alison Pill) og Timmy (John Gallagher Jr.) samt bedstemoderen Dottie (Alice Drummond).

April har ikke længere nogen særlig tilknytning til den øvrige familie, og Thanksgiving-middagen er et forsøg på forsoning med især den syge moder. Men April kan ikke lave mad, og det bliver ikke bedre af at ovnen går i stykker, og den unge pige må søge hjælp blandt opgangens øvrige beboere. Imens tager hendes familie af sted hjemmefra og ud på den timelange biltur for at besøge April med alt andet end begejstring for den forestående middag i New York. Alt imens farer Aprils kæreste Bobby (Derek Luke) rundt i New York, i en af de mest uforklarlige sidehistorier jeg umiddelbart kan komme på.

’Pieces of April’ er to historier i én. På den ene side følger vi i nærmest dokumentarisk billedestil Aprils konstant ophobende problemer med at få stegt den kalkun, der for hende er symbolet på det, der skal overbevise familien om, at hun ikke er helt uduelig. På den anden side følger vi Aprils familie på vej mod familiemiddagen, i noget der leder tanken hen på en roadmovie. Førstnævnte delhistorie er fuld af charme, sidstnævnte af skarp og intelligent satire, men det lykkedes ikke ubetinget at få os til at se de to fortællinger i en sammenhæng.

Katie Holmes og Patricia Clarkson udmærker sig på skuespillersiden med to fine præstationer. Katie Holmes, der ser ud til at have talentet til at komme ud over den teenageidol-status, tv-serien ’Dawsons Creek’ gav hende, spiller April herligt sympatisk. Hun ser outreret og selvstændig ud, men spiller hende mere som en lidt opgivende og usikker ung pige, hvilket forhindrer hende i nogensinde at blive en stereotyp. Patricia Clarkson, der sikrede sig en Oscar-nominering for rollen, er skarp som den sarkastiske moder, og er leverandør af filmens velplacerede one-liners. Oliver Platt er til en forandring til at holde ud, og så er det værd at lægge mærke til Sean Hayes fra tv-serien ’Will & Grace’ i en lille rolle som Wayne med den helt nye smarte ovn.

Efter den kun 77 minutter lange spilletid er det man sidder tilbage med en masse sympati for ’Pieces of April’. Men filmen er også sin egen begrænsning. Historien er eksemplarisk enkel, og så alligevel ikke original nok til at være mere end, ja sympatisk. Og det er slet ikke så tosset endda.

EKSTRAMATERIALE:
Det obligatoriske kommentarspor fra instruktør og manuskriptforfatter Peter Hedges er der. Derudover en lille film – ’All the Pieces Together’ – hvor instruktør og skuespillere fortæller om arbejdet med ’Pieces of April’. Tre ekstramateriale stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.

Titel: Pieces of April
Original Titel: Pieces of April
Premieredato: 18. januar 2005
Instruktør: Peter Hedges
Skuespillere: Katie Holmes, Patricia Clarkson, Oliver Platt, Derek Luke, Alison Pill, John Gallagher Jr., Alice Drummond, Sean Hayes
Spilletid: 77 min.
Selskab: IFC Production, InDigEnt & Kalkaska Productions
Genre: Drama
Link: http://piecesofaprilmovie.com/




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...