Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Pietá

19. september 2013 af Rune Bruun Madsen

5 stjerner Skriv en kommentar

Pietá billede

Venedig-vinder er en grum fabel om hævn og tilgivelse

Enfant terrible
Den koreanske enfant terrible, Kim Ki-duk, er en instruktør, der ikke er bange for at chokere sit publikum. Hans nyeste film Moebius (2013), der netop har haft premiere på årets Venedig Filmfestival, skabte efter sigende koldsved og blege ansigter i biografsalen på grund af en ekstremt voldsom kastrationsscene. Men han står også bag tyste hovedværker som Forår, sommer, efterår, vinter… og forår (2003) og Tomme huse (2004). Ki-duk er en kunstner med mange ansigter.

Pietá tog en samlet anmelderskare med storm på sidste års Venedig Festival, da filmen overhalede Paul Thomas Andersons storfavorit The Master indenom og hjemtog Guldløven.

Sadistisk søn og mystisk mor
Kang-do (Lee Jeong-jin) arbejder som iskold indkræver af kolde kontanter for en lokal gangsterboss i Seoul-bydelen Cheonggyecheon. Han låner de små og udpinte familieforetagender penge til himmelhøje renter, og når de ikke kan betale, invaliderer han dem – ofte på brutal vis – og scorer forsikringspengene.

En benhård forretningsmetode, der også har furet Kang-do, der selv fremstår afstumpet og følelseskold og lever i en beskidt celle i en udpint bygning. Indtil kvinden Mi-sun (Jo Min-soo) en dag kommer forbi og påstår, hun er Kang-dos mor, der forlod ham efter fødslen for 30 år siden. Kang-do reagerer først afvisende men begynder så småt at nære følelser for det menneske, der pludselig viser ham omsorg og forståelse.

Jomfru Maria-billede
Pietá betyder barmhjertighed og er samtidig et billede af Jomfru Maria med den døde Kristus i sin favn. Således er filmen i bredere forstand også en fortælling om at tilgive det utilgivelige og elske sin næste, selv om det i tilfældet med Kang-do virker absurd og forkasteligt.

Men Pietá handler ikke kun om moderkærlighed, for som filmen skrider frem, viser det sig, at Mi-sun har sin egen, makabre agenda med at opsøge sin fortabte søn.

Ikke for sarte sjæle
Pieta er en grum og makaber fabel om grådighed, hævn og tilgivelse. Ki-duk skildrer et forrået sydkoreansk samfund, der har forkastet traditioner og ædle håndværk til fordel for korruption og glubsk kapitalisme. Lee Jeong-jin og Jo Min-soo er formidable som den sadistiske søn og den mystiske mor.

De blodige afstraffelser og en bizar voldtægtsscene er bestemt ikke for sarte sjæle. Men for de hårdføre venter en fængslende beretning om kærlighed og tilgivelse midt i et gråt og afstumpet betonlandskab. Efter et par forglemmelige film er Kim Ki-duk med Pieta tilbage i topform.

Filmen vises i Cinemateket den 19/9 – 29/9. Se spilletider på cinemateket.dk.

Titel: Pietá
Original Titel: Pietá
Premieredato: 19. september 2013
Instruktør: Kim Ki-duk
Skuespillere: Lee Jeong-jin, Jo Min-soo
Spilletid: 104 min.
Selskab: Good Film, Finecut, 2012
Genre: Drama
Link: http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Film.aspx?filmID=f28674






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...