Skriv en kommentar
Den fiktive titel og filmfortælling om ”Pigen med nålen” er løst baseret på en af Danmarks uhyggeligste kvindelige seriemorder, Dagmar Johanne Amalie Overby (1887-1929) og gik under berygtede navne som ’Englemagersken’ og ’Menneskedyret fra Enghavevej’ og blev dømt for at have kvalt, brændt, druknet etc. ni spædbørn i perioden 2016-2029, men selv tilstod hun 16 børnemord og mente, at hun burde have en medalje for at hjælpe fattige kvinder, som var kommet i uføre. I Overbys optik gjorde hun en kæmpe tjeneste for samfundet og for samfundets fattigste, hvis børn ingen vil have og abort fandtes ikke. I retten slår hun fast, at hun turde gøre det, som alle tænkte, men ingen turde gøre noget ved eller sige højt.
Filmen er optaget i Polen og giver en brutal og skarp visuel fremstilling af det fattigste København i årerne efter Første Verdenskrig. Kontrasten mellem de sorte og hvide farver akkompagneret af den eksperimenterende instrumentelle musik komponeret af Frederikke Hoffmeier (kendt under kunstnernavnet Puce Mary) løfter og giver den svensk/polske instruktør Magnus Von Horns monokrome ’maleri’ en ekstra finesse og glathed, som skaber en pirrende afstand mellem filmen som værk/’maleri’ og publikum.
Filmens fortælling giver en hudløs og sanselig fremstilling af de uhumske, sygdomsbefængte, korrupte vilkår de allerfattigste på bunden af det danske samfund levede under i kølvandet på Første Verdenskrig. Her træder vores fiktive hovedperson Karoline (spillet med en intensitet/nærvær af Vic Carmen Sonne) ind i billedet. Hun er syerske på en fabrik og lever i kummerlige forhold og slæber sig fra den ene usle nederdrægtige situation til den anden som en kloakrotte. Karoline har ingen baggrundshistorie eller indre monolog, idet filmen ikke er et karakterstudium. Karoline lever fra dag til dag, fra hånden til munden uden refleksioner eller større medmenneskelighed, den eneste måde som hun kender. Hendes ægtemand som drog afsted i krigen, skammer hun sig over, da han uventet vender tilbage med et vansiret ansigt. Hendes taktiske og beregnende adfærd og måde at behandle andre mennesker svinger fra omsorg til at være dybt uempatisk og klinge hult for at overleve.
Filmfortællingens stærkeste træk er at lade den autentiske hovedperson Dagmar Overby (spillet som altid af den eminente Trine Dyrholm) være omgærdet af mystik i form af et fravær i de første 40 minutter af filmen. I stedet for at portrættere Dagmar Overby giver fortællingen sig tid til ved hjælp af de filmiske udtryksmidler til at opbygge et kvindeportræt af den simple Karoline med nålen. Netop med afsæt i det simple og enkelte bruger filmen for visuelt med de sort/hvide billeder at ’male’ og fremlægge en allegori over det krigshærgede København, hvor tiden efter krigen næsten var værre end under krigen. Og får fattige mennesker til at opføre sig som kravl og kryb for at kunne overleve de barske vilkår på bunden af samfundet uden mulighed for opstigning.
”Pigen med nålen” er atypisk dansk. Inspirationen er tydeligvis hentet fra Lynch, Dreyer, Bergmann, Tarkovskij, von Trier mfl. Magnus Von Horn formår med de tekniske og filmiske udtryksmidler at gøre sin film til et sammensat kunstnerisk værk med et effektivt, skarpskåret plot. Mon ikke den får en plads i en international, europæisk filmkanon.
