Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Pigen og Hyacinten.

16. februar 2008 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Pigen og Hyacinten. billede

AWE har udsendt Hasse Ekman’s flotte film om den mystiske Dagmar Birk, der pludselig tager sit eget liv. En forfatter kaster sig ud i et storstilet opklaringsarbejde, der føre ham vidt omkring.

Den stormomsuste kvinde Dagmar Birk (Eva Henning) bliver en dag fundet død. Hun har hængt sig selv, og hendes gådefulde afskedsbrev tiltrækker forfatteren Anders (Ulf Palme). Han begynder at undersøge sagen nærmere, og hans detektiv arbejde føre ham dybt ind i det liv som Dagmar Birk levede.
Anders møder forskellige mænd som kendte og havde arbejdet sammen med Birk. Blandt andet finder Anders ud af at Dagmar Birk havde afpresset en mandlig bekendt, samtidig med at hun havde været sammen med en Svensk popstjerne, der dog er mere interesseret i sig selv og sin egen karriere end i den afdøde kvindes skæbne. Anders finder også ud af at Dagmar Birk havde optrådt som model for en billede kunstner. Alle disse mandlige bekendtskaber har betydning for Dagmar Birks beslutning omkring at tage sit eget liv. Men hvordan det hele hænger sammen, må Anders virkelig ligge sig i selen for at finde ud af.

Instruktøren Hasse Ekman født 1951, død 2004, er tit blevet sammenlignet med Mesteren Ingmar Bergman. Deres filmkarriere har da også nogle ting til fælles, og den Svenske presse elskede at sætte de 2 instruktører op imod hinanden.

Pigen og Hyacinten vakte stor opsigt i Sverige da den kom frem i 1950. Ikke mindst fordi den omhandler et kvindeligt selvmord, men også fordi der er et undertema om homoseksualitet. Specielt dette var ikke noget, der blev snakket åbent om i Sverige i 1950, og den Svenske presse kørte det hele op i en spids. Og selvom der ikke indgår direkte scener med homoseksualitet i filmen (det tillod den Svenske censur ikke), udeblev publikum, og Pigen og Hyacinten slæbte et underskud på 75 000 Svenske kroner efter sig.
Underskuddet til trods blev Hasse’s film populær kloden rundt og i det gyldne Hollywood blev mega producenten David O. Selznick så interesseret at han rejste helt til Stockholm for at møde Hasse Ekman, og diskutere fremtidige film med ham. Desværre førte mødet ikke nogle job med sig.

Pigen og Hyacinten er blevet sammenlignet med Orson Wells mesterværk Citizen Kane. Dels fordi begge film fortæller en historie om et menneskes skæbne igennem en lang række flashbacks, men også fordi begge film bruger en MacGuffin på mesterlig vis. Udtrykket en MacGuffin blev populært brugt af Alfred Hitchcock, og beskriver en ting/person der får plottet fremad, uden egentligt at have noget historien at gøre.
Hasse Ekman siger selv at han fik idéen til historien af sin daværende kone Eva Henning, der havde en veninde der hængte sig selv, og derved blev et stor mysterium for sin omgangskreds. Eva Henning skulle senere selv komme til at spille en af rollerne i Hasses film.

Pigen og Hyacinten beviser flot at Hasse Ekman mestre Film Noir genren, og med den kontroversielle historie gav han i 1950 publikum et plot, der den dag i dag stadigvæk holder vand. Måske bliver man ikke ramt af de samme ting, som satte sindene i oprør omkring premieren, men historien indeholder stadigvæk en tilpas mængde saft og fortællerlyst, der gør den seværdig. Pigen og Hyacinten er en spændende fortælling hvis mysterium vil tryllebinde, den der elsker en flot konstrueret historie, tilsat spændende billeder der udnytter de sort/hvide kontraster på fornemste vis.

Ekstramateriale.

Som altid har Another World Entertainment gjort alt for at diske op med noget lækkert ekstramateriale.

På Pigen og Hyacinten findes der en spændende trivia, hvor det er muligt at læse sig til en masse spændende baggrunds oplysninger om Hasse Ekman’s film.
Desuden er der biografier der omhandler instruktøren og de 2 skuespillere Eva Henning og Ulf Palme.
Det er også muligt at se på spændende billeder og plakater i et fotogalleri og et plakatgalleri.

Den mest spændende del af ekstramaterialet er et spændende dokumentar program på 61 minutter, der indeholder et fyldigt interview med Hasse Ekman.
”Møte med Hasse” er fra 1993 og instrueret af Gunnar Carlsson, der sammen med Jannike Åhlund programmet igennem hyggesnakker med Hasse. Mødet med Hasse fører til en spændende filmsnak om Hasse’s lange karriere. Men der rundes også mere alvorlige emner. Blandt andet hvordan 2. verdenskrig påvirkede filmindustrien i Stockholm.

Er man blevet interesseret i Svensk film, er der også tilført en reklame for nogle Svenske bog tilbud, og som rosinen i pølseenden kan man nyde 5 trailers til andre udgivelser fra AWE.

Samlet karakter for ekstramaterialet bliver 4 stjerner ud af 6 mulige.

Pigen og Hyacinten bliver præsenteret i dens oprindelige 1.33:1 format, og selvom kopien er en smule slidt, står de flotte sort/hvide billeder nu ganske godt, dens alder taget i betragtning.
Lyden er Dolby Digital, og det er muligt at se filmen med Danske eller Norske undertekster.

Pigen og Hyacinten er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Pigen og Hyacinten.
Original Titel: Flicka och hyacinter.
Premieredato: 5. februar 2008
Instruktør: Hasse Ekman.
Skuespillere: Eva Henning, Ulf Palme, Birgit Tengroth, Anders Ek, Marianne Löfgren.
Spilletid: 89 min.
Selskab: Terra Film. 1950.
Genre: Krimi



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...