Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Pinocchio

1. april 2003 af Morten Pedersen

6 stjerner Skriv en kommentar

Pinocchio billede

”Der er ingen bånd, der binder mig” – ingen yderligere introduktion nødvendig; rendyrket kvalitetsnostalgi nu på DVD.

En anmeldelse bør vel indeholde et minimalt resumé af filmens handling. Det overvejede undertegnede helt at undlade, idet alle bør være bekendt med handlingen i Disneys klassiske tegnefilm, Pinocchio. Men nytilkomne bør vel også have en introduktion, så hermed en kort præsentation af hvad jeg ikke vil tøve med at kalde et tidløst mesterværk:

Træskæreren Gepettos største drøm er at få en søn, og da han en aften får øje på en ønskestjerne, ønsker han, at marionetdukken Pinocchio bliver levende. Ønsket går i opfyldelse, og det er starten på et herligt eventyr indeholdende alt, hvad børn og barnlige sjæle kan begære.
Med Jesper Fårekylling som samvittighed, går Pinocchio en begivenhedsrig tilværelse som en næsten rigtig dreng i møde. Mange fristelser lurer forude, og ikke alle vil en lidt naiv trædukke det godt – men som altid sejrer det gode i Walt Disneys univers. Som følgesvende i eventyret har Pinocchio udover Jesper Fårekylling også katten Figaro og fisken Cleo – men der er også andre spændende karakterer i filmen, bl.a. Slaphans, Stromboli og ikke mindst den frygtindgydende hval, Monstro.

Som det måske skinnede igennem indledningsvis, er Pinocchio efter denne anmelders ydmyge mening blandt de allerbedste spillefilm, Disney har produceret. Det kan selvfølgelig have noget at gøre med den lidt nostalgiske vinkel man nu har, når man er vokset op i en periode, hvor der ikke kom en ny tegnefilm i spillefilmslængde hvert andet øjeblik. Ikke desto mindre må Pinocchio også aftvinge respekt hos yngre generationer. Det er ganske enkelt umuligt at se, at de fremragende animationer er over 60 år gamle, plottet er rendyrket eventyr og figurerne fremstår lyslevende. Derudover er der den klassiske konfrontation mellem det gode og det onde og flere nærmest eksplosive sekvenser, der virkelig får seeren til at sidde på det yderste af sofakanten. Fantasien får også frit spil, hvilket ses mest markant i det lokkende ”Pjækkeland” – et univers, der frister svage sjæle med gratis mad og gode cigarer, men bag facaden skjuler dystre bagtanker.

Figuren Jesper Fårekylling fortjener en hyldest for sig selv. Han har været foregangsmand(kylling) for mange andre trofaste følgesvende i Disneyregi og der er tydeligt tyvstjålet af hans træk i senere Disneyfilm. Den kombinerede rolle som samvittighed og en slags 3-person fortæller er bare genial – og han modtager da heldigvis en medalje til sidst. At Ove Sprogøes stemme i den danske version bare er perfekt matchet, gør heller ikke oplevelsen ringere.

Så som konklusion: Pinocchio får 6 rene stjerner, der burde være animeret herunder. Og for alle elskere af tegnefilm er der kun én vej, og det er ned i butikken og købe denne klassiker, der bare kan nydes igen og igen.

Ekstramaterialet på DVD´en er simpelthen for omfattende til at gennemgå minutiøst, men det er helt klart værd at bruge lidt tid på.

Udover den sædvanlige ”Bagom filmen” er der to sing-alongs, et spil med en ønske-præmie og ikke mindst et par små tegnefilm med Jesper Fårekylling i hovedrollen. Sjovt er det at se den tids løftede pegefingre og overdrevne moralisering, når hr. Samvittighed himself fortæller, hvordan ild bør behandles, og hvordan man bør opføre sig i potentielt farlige situationer, såsom ved bjergbestigning.
Den officielle trailer er også seværdig, hvis man har lidt nostalgi i blodet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Buena Vista Home Entertainment.

Titel: Pinocchio
Original Titel: Pinocchio
Premieredato: 2. april 2003
Instruktør: Ben Sharpsteen
Skuespillere: Alexander Glæsel, Ove Sprogøe, Helge Kjærulff-Schmidt, Claus Ryskjær, Poul Bundgård
Spilletid: 88 min.
Selskab: Walt Disney Pictures, Buena Vista Home Entertainment, 1940
Genre: Tegne- og animationsfilm
Link: http://disney.go.com/disneypictures


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...