Skriv en kommentar
Spring Break og dermed kaos i den lille by Lake Victoria, når tusindvis af unge vil fejre ferien med sol, badning og fester. I år får sherif Julie Forrester imidlertid større problemer end normalt, fordi et undersøisk jordskælv har vakt en stime blodtørstige, forhistoriske piratfisk til live. De tusindvis af unge er pludselig i undertal og de harmløse drukfester forvandles til et orgie af død og blod – og det er op til Julie Forrester, hendes søn Jake, en dykker og en pornoinstruktør, at redde sommeren.
Man må anmelde en film ud fra dens genre, for ellers vill Piranha 3D ikke have en chance i forhold til de fleste andre film. Men netop ud fra Piranhas intention om, at være en film med mange bikini babes med bare bryster (og dem er der er mange!), strandfest, blod, masser af blod, og selvfølgelig fortids-piratfisk, så rangerer Piranha 3D meget højt. Om det så er The Godfather af piratfisk film, må være op til en selv at vurdere. Men det er en film, som er rettet mod et ungt publikum og en film som er særdeles velegnet til fredag aften med gutterne og en flok øl. Det er nok langt fra den optimale førstegangs stævnemøde film!
Man skal ikke være sart, for at være vidne til dette uartige voldsblodsorgie, som Piranha 3D er. Afgnavede lemmer og kroppe som er bespist til ukendelighed. Bare bikini babes, som laver bodytequila og bryster, som i den legesyge 3D, bliver kastet ud i hovedet på os (og det er ikke kun bryster, som er de eneste normalt skjulte legemsdele, vi får kastet i hovedet!). Men det hele er selvfølgelig pakket ind i en legesyg b-filmsagtig skabelon, som bringer fornøjelige minder frem fra fortidens kultklassikere, hvor gore, gyser og grindhouse spillede for datidens unge publikum i drive-in biograferne.
Piranha ligner på mange måder Spielbergs ”Dødens Gab”. En lille by ved Victoria Lake bliver i Spring Break ferien overbefolket af unge festglade mennesker, som valfarter til for at drikke, hore og feste, noget som byen er afhængig af, for at kunne få penge i kassen og overleve resten af året. I stedet for et stort hav med en enkel dræberfisk som i Spielbergs version, er det flyttet til en sø med tusinder af dræber piratfisk fremkommet fra fortidens gravkammer, åbnet op af et undersøisk jordskælv.
Netop som et genkendende nik til Dødens Gab, har Richard Dreyfuss fået en mindre rolle som Matt Boyd i startsekvensen, der bliver flænset til ukendelighed, netop som han aldrig blev det ud fra kysten Amity Island i Dødens Gab fra 1975. Derudover er Christopher Lloyd tilbage i den fornøjelige professorrolle, som i ”Tilbage til Fremtiden” - filmene og er tydeligvis instrueret til at genoptage den karakter. Til at slutte kendisfesten af, så kan det desuden nævnes at hovedrollen Jake Forrester spilles af Steve R. McQueen (Steve McQueens barnebarn).
Piratfisk-konceptet er ikke noget nyt i filmens verden. I 1978 kom den første piratfiskfilm ”Piranha” instrueret af Joe Dante i Roger Cormans regi og efterfølgeren ”Piranha II, The Spawning” var intet andet end James Camerons debut som spillefilminstruktør. Derudover optræder de også frygtede som blodtørstige bæster i James Bond filmen ”You Only Live Twice” og Tarzan og sikkert mange andre film. Det er dog i virkeligheden en myte, at piratfisk skulle kunne spise et menneske til middag og det er formegentlig ingen ringere end den tidligere amerikanske præsident Theodor Roosevelt skyld, at vi tror de kan. Roosevelt rejse en gang til Brasilien hvor en gruppe fiskere præsenteret piratfiskene for præsidenten. Forinden havde fiskerne dog udsultet dem godt og grundigt, da fiskerne kastede stykker af kalv ned i vandet til dem. Roosevelt beskrev derefter i hans bog ”Through the Brazilian Wilderness” hvordan de ville kunne flæse et dyr til døde. Der findes dog ingen dokumenterede tilfælde om mennesker skulle været blevet blive spist, udover enkelte druknede mennesker, hvor piratfiskene har været i gang, men vel at mærke efter døden havde indtruffet.
Piranha er lavet i herlig overdrevet og effektfuld 3D, som udnytter mediet legesygt og dermed overskrider alle de konventioner, man helst ikke skal gøre. Det er sandsynligvis en tendens, som vi vil se mange gange i fremtidens film (den kommende Jack-Ass 3D promoverer sig med det). Vi får kastet kropsdele, blod og piratfisk ud i hovedet og specielt en scene, hvor to storbarmede upåklædte pornomodeller svømmer sammen, som et led i en pornoscene, vil nok få de fleste teenagere til at fnise, hvis man da ikke vælger at betragte det hele som smukke og velproportioneret kvindekroppe på et filmisk kanvas.
Piranha 3D er plat og der er meningen at den skal være. Som instruktøren Alexandre Aja udtaler; ”En cool blanding af gys og sjov med masser af nøgenhed og masser af blod: bare en fantastisk underholdende rutsjebanetur” og det er det, du skal forvente og det er det, du vil få. Det er som om at vende tilbage til 80’erne igen, hvor grænserne var anderledes og mindre konforme. Og samtidigt har man valgt at holde filmen på 88 minutter, så man ikke når at få lysten til at forlade biografmørket. Derfor er Piranha 3D i virkeligheden perfekt i dens form og genre.
