Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
I ”Playing By Heart” vikles 11 mennesker ind i historier om den besværlige kærlighed i samme form som vi kender fra ”Short Cuts”, ”Magnolia” og ”Crash”. Kærlighed er et enormt svært tema at håndtere uden at falde i klicheernes grøft, og på trods af filmens mere modne problematikker, lykkedes det ikke helt at undgå disse klicheer. Bevares, ”Playing By Heart” ligger godt ud med sine egne små lommefilosofier og skæve samt kryptiske personligheder, men i slutningen haster filmen af sted for, at kæde alle historierne sammen og vise en upassende optimisme og sentimentalisme der nærmer sig sødsuppe lignende Danielle Steel. Det er synd at en film med en fremragende idé samt opbygning skal falde så meget sammen og nærmest ende som en ligegyldighed.
Ikke alt er dog sort, for det er kun den lange slutning der gør ondt at se på, denne varer dog også ¼ af filmen. Resten af filmen følger de mange historier i et passende tempo, og her er dialog og mystik drivkraften. Keenan er en person der danser med sig selv, og når han bliver opdaget af den netop dumpede Joan, er han ikke klar til at fortælle sin livshistorie og virker kold og kynisk. Hans fortid er bestemt dyster, men hvad den går ud på bliver først afsløret i slutningen. Hugh render rundt på barer og fortæller forskellige kvinder løgnehistorier om sit liv bl.a. at han har kørt sin egen kone og barn ned i en brandert, men igen må man vente til afslutningen for at få denne historie afklaret. Sådan fungerer ”Playing By Heart”, en masse glimrende historier samt karakterer bliver bygget op, og det er mysteriet der er drivkraften. Afsløringerne er ofte hjerteskærende, men den typiske amerikanske forløsning kommer snart efter i en forhastet udgave.
Skuespillet er noget for sig selv, ikke alene fordi det hele vejen igennem er helt glimrende, men mest pga. de mange kendte ansigter. Sean Connery, Angelina Jolie, Dennis Quaid, Gillian Anderson, Madeleine Stowe, Jon Stewart og Ryan Phillippe har alle centrale roller i denne fortælling. Det er svært at udvælge enkelte og fremhæve deres skuespil over de andre, for de klarer det glimrende hele flokken, selv Angelina Jolie som jeg ofte er ret skeptisk overfor spiller glimrende i filmen her. Instruktøren Willard Carroll har ikke mange andre film på bagen, og dem jeg kender, skulle bestemt ikke være særlig interessante. I ”Playing By Heart” har Carroll uden tvivl studeret mesteren Robert Altman og især den førnævnte ”Short Cuts”. Det er ikke så meget formen jeg tænker på, som Carroll dog også læner sig godt op af, men stort set alle de filmtekniske metoder virker som en hyldest til Altman. Udover Carrolls anonymitet og hans mildest sagt kedelige forløsning, er ”Playing By Heart” en fin præstation som desværre er gået for hurtigt i glemmebogen. Ved en biograf i filmen vises ”Chasing Amy”, og selvom ”Playing By Heart” måske ikke har ligeså meget nyt at fortælle om kærlighed end lige netop denne film, er sammenligningen da tilstede.
Ekstramateriale – 1/6
En trailer og intet andet. Det måtte da ellers have været muligt, at opsnuse lidt ekstramateriale til en genudgivelse af en film som i år har 10 års jubilæum.
Sandrew Metronome.
