Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Politistyrke x 7

22. september 2011 af Ana Janic

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Politistyrke x 7 billede

Boom Bang-a-Bang på russisk …

Kammerat general, hedder det åbenbart endnu i det postkommunistiske Rusland. Kammerater er de dog kun, når de er iført en militaristisk uniform. Iklædt almindeligt tøj er tonen mindre formel, men kammeratskabet er dog langt mere føleligt på den håndgribelige måde. Netop dette kammeratlige skel skiller politiets officielle, kolde, ja nærmest kyniske måde at omgås hinanden på fra forbryderbandens til tider hårdhudede, men grundlæggende varme, indforståede forhold.

I det russiske actionbrag, Politistyrke x 7 clasher en flok sammensatte forbrydere med politiets samlede styrke. Det er blodigt, det er lige på og hårdt, det er transmitteret. Politiets kønne PR-ekspert Katya (Mariya Mashkova) har nemlig fået den absurde idé at lave hårdt pumpende reality-tv om politistyrkens voldsomme jagt på de eftersøgte kriminelle. Hun drømmer ikke bare om høje seertal, men også om sensationalistisk tv, der vil tiltrække sig udenlandsk opmærksomhed. Det primære, men hemmeligholdte formål med dette cop-in-action-koncept er ikke des mindre at forbedre politiets blakkede ry.

Selvom det efterhånden er blevet Hollywoods metier at genindspille udenlandske film på amerikansk, er Rusland med Politistyrke x 7 måske selv ved at bryde ind på dette nærmest amerikansk patenterede territorium. Politistyrke x 7 er nemlig mere end blot inspireret af Hong Kong actionfilmen Dai si gin (2004). Den følger i allerhøjeste grad det originale plot. Med den svenske Andres Banke i instruktørstolen er den russiske actionfortælling dog blevet en meget blandet filmhandel. Actionscenerne er hovedsageligt effektivt og gennemslagskraftigt skruet sammen, ligesom der er tilpas afveksling mellem hurtigt klippede skuddueller og actionprægede scener på den ene side og så de mere adstadige, afdramatiserede passager, der giver aktørerne – og seeren - rum til at genvinde fatningen og tage en dyb indånding.

På trods af velserveret bulder og brag, kan man ikke ryste en vis kedsomhed af sig så småt, som filmen skrider frem. En af de væsentligste årsager hertil er, at man aldrig rigtigt lærer hverken forbryderne eller politimændene at kende. Svage indtryk bliver der skam dannet, ligesom en af politimændene, den handlekraftige Smirnov (Andrey Merzlikin) skiller sig ud som den ustoppelige, retfærdighedssøgende frontmand, og på forbrydersiden gør den stille, reflekterende Herman (Yevgeni Tsyganov) sig bemærket med sin mere iøjespringende følsomhed. Men disse to afstikkere er slet ikke kraftfulde nok til, at man engagerer sig tilstrækkeligt til at vælge side, vælge at holde med eller mod nogen særligt.

Selve det mediekritiske aspekt virker betydeligt påsat, ligesom det på ingen måde bidrager til at afdække politiets nærmere motiver eller bandens egne bevæggrunde. Faktisk er det mere et konstant irritationsmoment end et fremmende element i filmen. Filmen er heller ikke ferm til at undvige klichebommene, men støder frontalt ind i nogle af de værste af dem. Manuskriptet lider derudover af kunstig dialog kombineret med fladtrådte filosoferinger, der hverken sikrer filmens troværdighed eller lokker seerens interesse til sig.

kammerat Rusland … bestået for denne lille actionbombe. Men ingen topkarakter!

Ekstramaterialet består af et spændende trailershow samt en udførlig dokumentar om tilblivelsen af filmen med masser af interviews med alle de involverede. 3 ON-Z stjerner herfra!

Titel: Politistyrke x 7
Original Titel: Goryachie novosti
Premieredato: 11. juli 2011
Instruktør: Anders Banke
Skuespillere: Andrey Merzlikin, Mariya Mashkova, Yevgeni Tsyganov, Sergey Garmash, Maksim Konovalov
Spilletid: 105 min.
Selskab: Another World Entertainment, 2009
Genre: Action
Link: http://www.imdb.com/title/tt1230207/
Freeze!
Freeze!
Den russiske titel
Den russiske titel
Reality-tv på russisk
Reality-tv på russisk


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...