Der var nok hundrede andre steder, man hellere ville være sådan en onsdag eftermiddag. Udenfor nærmer temperaturen sig de 30 grader og på TV er Danmarks nye helt måske ved at skrive historie i de franske alper. Omvendt er der en behagelig kølighed i det dunkle cafemiljø i Biocity i Odense. Laurits Munch-Petersen tænker måske også på varme og bjergtrøjer, eller måske har han tankerne rettet et helt andet sted. Hans debutfilm skal have premiere. Der er gallaforestillinger i København og der anmeldelserne, der notorisk kan være liv og død for en dansk film. Da han har talt færdig på mobilen, giver han sig alligevel god tid til at tale om sin film og om film generelt – og glæden ved at fortælle historier
Laurits Munch-Petersen er 31 år, og har over 10 år arbejdet med film. Det er blevet til en hel del kort- og dokumentarfilm, der er gode at have med i tasken, når man søger ind på filmskolen. Der gik han fra 1999 til 2003 og hans ganske glimrende afgangsfilm er blevet hædret i både indland og udland. Blandt priserne er den fine Baby-oscar, som det amerikanske filmakademi uddeler til bedste skolefilm. Selv om nogen vrænger af næsen over Oscar-priser, hersker der ingen tvivl om, at den falder på et tørt sted i et CV. Selv om Munch-Petersen kalder sig fiktionsmager, har han ikke holdt sig tilbage for dokumentarfilmen. Han har netop lavet en af slagsen om Karen Blixen, og forsvarer det med et tørt: ”Det er jo historier og man kan sagtens blive inspireret af, at møde mennesker i gennem arbejdet med dokumentaren”
Laurits Munch-Petersen - Storyteller
Hans første spillefilm, Ambulancen, er også inspireret. For det første er det en videreudvilkling af afgangsfilmen ”Mellem os”, hvor to brødre får deres forhold sat på spidsen, da den ældre bror har været sammen med den yngre brors kæreste (i øvrigt spillet af Helle Fagralid, der også er med i Ambulancen). Denne særlige familieetik, som nok ligner Godfather og mafiafilmenes grundide ligger til bunds for Ambulancen, som er pakket ind i formelle rammer og genremæssigheder, men som i bund og grund at historien om Kain og Abel. Den anden inspiration komme måske fra en lidt uventet kant, nemlig instruktørens egen families historie. Laurits Munch-Petersen er nemlig barnebarn af den mytologiserede danske digter Gustaf Munch-Petersen, der i en alder af blot 25 år i 1937 drog mod Spanien for at bekæmpe fascismens terror. Men den unge og på nogen måde utilpassede digter vendte dog også det borgerlige liv ryggen og efterlod sin gravide hustru og barn i uvished. Hans skæbne blev tragisk. Han blev dræbt i troen på en ideologi i april 1938, kun 26 år gammel. Tilbage blev et par enestående lyriske mesterværker og en familie i sorg Denne histories motiver findes også i Ambulancens fortælling, hvor Tim også må foretage et valg mellem familie og ideologi med tragiske følger som en konsekvens af de valg. Derfor blev det igen til en historie om familieværdier skrevet af Munch-Petersen selv i samarbejde med Lars Andreas Pedersen, der også skrev manus til Polle Fiction
De formelle benspænd
Selvom film som bekendt er en fortælling, kræver den naturligvis, at man fortæller i nogle rammer, der intensiverer dramaet. Som noget ret sjældent i dansk film og filmen overhovedet, fortælles filmen i realtid, hvilket ganske kort betyder at filmens handling varer den samme tid som selve filmen. Med andre ord benytter filmen sig ikke at filmkunstens smarte trick at kunne klippe i tid.Munch Petersen indrømmer da også at han ”har et eller andet med realtid og henviser til en lang række af sine tidligere kortfilm, hvor det princip også er mere eller mindre gældende. Den fortælleform møder man ind i mellem bl.a i Tom Tykwers Lola rennt og Alfred Hitchcocks The Rope. Ambulancen er ligesom fx Simon Stahos Dag og nat begrænset ret geografisk. Hvor det hos Stahos er begrænset til en kameraposition i forruden af en bil, har vi med Ambulancen at gøre med lidt mere bevægelsesfrihed, om end alle scener afsted i eller omkring Ambulance. Der er altså især i det formelle at Laurits Munch-Petersen bringer noget interessant på banen og siger selv om historien, at ”den handler om en familieudflugt i nogen meget svære omgivelser”.
Det fremtidige dansk filmmiljø
Svære omgivelser kan man snart sagt også kalde det danske filmmiljø for tiden. På den ene side står den umage duo Trier/August og savner gode historier og spændende film og på den anden side har Regner Grasten kaldt Dogme for snyd, og henviser givet vis til alt, der karakter af formelle eksperimenter. Det har allerede foranlediget de første rystelser på Christiansborg, hvor der er tale om at øremærke støtten. Debatten tager Munch-Petersen med sindsro og konstatere tørt, ”at den nok kommer to år for sent”. Han selv og andre fra hans generation har lavet anderledes film. Hermed tænker han især Arcels politiske thriller Kongekabale, der var noget nyt, fordi den holdt sig tæt op ad genrefilmen, som ellers stort set har været bandlyst. Munch-Christensen tænker ikke selv i de baner, og vil egentligt helst bare fortælle historier. Han mener dog at genrefilmen vil være en mulighed i fremtiden, ligesom han også synes at de historiske filmatisering, som ikke vi ikke har set siden Niels Malmros’s Barbare eller Bille Augusts Jerusalem kunne være en vej frem, men pointere han også: ”Vi er jo også lidt hæmmet af det økonomiske”. Under alle omstændigheder må kritikken også falde på de instruktører, der kom frem i generationen lige før Munch-Petersen selv. Der har været masse af nyheder fra den yngste generation. På det stilistiske plan har Christoffer Boe og Dagu Kari bragt nyt med fra filmskolen, Arcel har taget genrefilmen op og Munch-Petersen og Staho har sørget for nye ”dogmeregler” i form af formel leg, selvom anmeldelserne har været ude på at genreplacere Ambulancen som actionkomedie/thriller, men det må anmelderne jo om.
Laurits Munch-Petersen er i det hele taget et meget roligt gemyt, der nok ikke lader sig slå ud af en lille smule kritik fra hhv. dansk films elfenbenstårn og Grastens såkaldte filmstudier. Han er heller ikke meget for at tale om fremtiden for sit eget vedkommende. Der er sikkert planer om nye projekter allerede, som vi kan se frem til. Man kan under alle omstændigheder undersøge mere om manden bag Ambulancen ved at gå ind på www.laurits.com - og nej det er ikke den side med auktionerne, men det vidner om en god portion humor at kalde sin hjemmeside netop det. Og så kan man jo gå i biografen og se Ambulancen, der havde premiere fredag den 15. juli i hele landet. Holder man godt øje med ambulanceføreren i filmen har man også set giraffen selv. Var der nogen der sagde Hitchcock? Den 17. og 18. juli kan man endvidere se Bag om kameraet på Ambulancen på hhv TV/2 og TV/2-Zulu.
