Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Power & Terror

13. august 2004 af Michael Panduro

4 stjerner Skriv en kommentar

Power & Terror billede

Tankevækkende og aktuelt portræt af samfundskritikeren Noam Chomsky

Navnet Noam Chomsky er ikke et, der nødvendigvis siger de fleste noget. Kender man til hans skrivelser og foredrag, vil man uden tvivl have en holdning til manden, kender man ham ikke, er John Junkermans dokumentarfilm "Power and Terror" en udmærket introduktion til nogle af de tanker og overvejelser, der har gjort Chomsky til det intellektuelle ikon, han er. Nu 75 år gammel har Chomsky været politisk engageret i over 50 år. Professor i lingvistik, forfatter af bestsellere som "Understanding Power" og "9-11", græsrodsaktivist, men først og fremmest klar og kontant foredragsholder.
Junkermans japansk finansierede dokumentarfilm, er et sammenklip af en stribe foredrag, forelæsninger og interviews optaget i 2001 og 2002, bl.a. et kæmpe foredrag i Palo Alto, hvor 3300 billetter blev solgt i løbet af få timer. Mange af talerne er naturligvis centreret omkring begivenhederne af 11. september 2001, men Chomsky berører også andre emner. Filmens fokus ligger på den kontroversielle talers syn på international terror og - som titlen antyder - samspillet mellem magthavere og terrorisme. For i følge Chomsky så er de største terrorister samtidig de største magthavere. Ingen udfører international terrorisme i tilnærmelsesvis så høj grad som USA. Ingen nærmer sig den amerikanske regering, når det gælder umenneskelighed og barbarisk adfærd på internationalt plan. En af filmens hovedsætninger lyder: "Hvis du vil stoppe international terrorisme, så hold op med at deltage i den". Det opsummerer nogenlunde præcist hvad Chomsky og Junkerman prøver at få igennem.
Chomsky er ikke en mand, der lægger fingre imellem, og i løbet af filmen bliver der på hans helt egen behagelige facon langet hårdt ud efter ikke bare den amerikanske regering, men alle magthavere. De britiske og tyrkiske embedsmænd for en hård medfart, og de er ikke alene. Det er store ord fra den aldrende professor, men alligevel overbevisende. Chomsky har en sympatisk og behagelig tone. Manden er uden tvivl overmådigt intelligent, og slynger historisk fakta ud af ærmet, i en grad så man ikke er i tvivl om, at han har styr på baggrunden for sine udtalelser. Lige præcis det, at alt hvad Chomsky siger er researchet, gennemtænkt og faktabaseret, gør ham til en meget overbevisende taler. Han besidder overblik og virker fuldstændig afklaret. At han så samtidig er fuldstændig frygtløs i sine udtalelser, og ikke er bange for at træde nogen over tæerne, gør ham interessant og spændende. Hans underspillede humor og åbenlyse optimisme kan virke paradoksal, men er på en eller anden måde en naturlig forlængelse af det afklarede forhold, han har til verdenssituationen. Der er håb hvis tendensen fortsætter og folk bliver bevidste.
Junkermans film er 100% Chomsky. Professoren er på skærmen stort set uafbrudt (og hvis han ikke er, så er der folk der roser ham). Derfor har vi med en noget ensidig affære at gøre her, og det kunne da have været lidt mere interessant, om vi fik nogle af Chomskys modstandere at høre. På den anden side er dette et portræt af én mand og hans holdninger til verden vi lever i. Det er et tankevækkende debatoplæg, nærmere end et studie af terror, krig, bedrag og international kapitalisme. Filmen er aktuel, vigtig og horisontudvidende. Den er fyldt med fakta, som de fleste mennesker sandsynligvis ikke kender til, og den tager mange af ens gængse opfattelser og vender dem på hovedet. Tvinger en til at tænke tingene igennem en gang til, og grave lidt dybere.
Filmteknisk er her ikke noget at komme efter, da stort set alle foredrag er filmet med et eller to kameraer og ikke meget andet. Lidt mellemtekster og en pudsig sjat underholdende, japansk popmusik giver filmen en form for teknisk identitet, men heller ikke mere. Det åbenlyse sammenligningsgrundlag ville være Michael Moores biografaktuelle "Fahrenheit 9:11", men på trods af deres fælles emner, er de to film så forskellige, som de kan være.
Garvede Chomsky tilhængere vil ikke høre noget nyt i denne film, og mange vil sige, at Peter Wintonick og Mark Achbars næsten 3 timer lange dokumentarfilm "Manufacturing Consent: Noam Chomsky and the media" fra 1992 er en bedre og mere dybdegående analyse af mandens overvejelser. Alligevel er Junkermans film relevant. For det første er de emner den behandler aktuelle for vor tid, og for det andet kan "Power and Terror" fungere som en glimrende introduktion til en af verdens vigtigste samfundskritikere.

Bemærk at der efter rulleteksterne vises et 20 minutters interview med Chomsky, foretaget efter Irakkrigen, hvor filmen er optaget før.

Titel: Power & Terror
Original Titel: Power & Terror: Noam Chomsky In Our Times
Premieredato: 13. august 2004
Instruktør: John Junkerman
Skuespillere: Noam Chomsky
Spilletid: 94 min.
Selskab: Siglo Ltd., 2002
Genre: Dokumentar
Link: http://www.powerandterror.com




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...