Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Prometheus:
Langt om længe vender Ridley Scott tilbage til den genre, han var med til at definere med klassikere som ”Blade Runner” og ”Alien”. I de godt og vel 120 minutter, hans film varer, er ”Prometheus” 1 times filosofisk, nervepirrende gys, der solidt etablerer sig i ”Alien”-universet, efterfulgt af 1 times intetsigende bulder-og-brag monsterfilm.
Besætningen på efterforskningsskibet Prometheus rejser til en fjern verden, efter at forskere har fundet et ældgammelt stjernekort i arkæologiske udgravninger rundt omkring på Jorden. Disse uddøde civilisationer har aldrig haft noget med hinanden at gøre, så spørgsmålet presser på, hvordan de så kan have haft kendskab til et ukendt planetsystem. Kortet kan lede til utvetydige beviser på menneskehedens oprindelse, som kan have massive konsekvenser for den måde, vi betragter hinanden og os selv på. Deres mission fører dog også til opdagelsen af en uforudset trussel, som kan ende med at udrydde hele den menneskelige race.
Men andre spørgsmål presser sig også på. Fra dig og alle andre, der er fans af ”Alien”-konceptet. Ér ”Prometheus” virkelig en forløber til ”Alien”? Ja, uden tvivl. Bliver spørgsmål, som vi undrede os over fra den første film, besvaret? Ja. Nogenlunde. Men ikke alle. Hvor meget af ”Alien” er der virkelig i Ridley Scotts film? Tja, det er svært at svare på. Designet er stadig inspireret af H. R. Giger, men udover det vil jeg sige, at omkring ti procent af ”Prometheus” har direkte med den første ”Alien”-film at gøre.
Ifølge de græske myter stjal Prometheus ilden fra guderne og gav den til mennesket, så de kunne få gavn af dens fordele. Som resultat blev Prometheus forvist fra Olympus og måtte udholde tortur i al evighed. Ekspeditionsskibet i filmen har fået navn efter guden, der gav os ild, og på samme måde kaster skibets besætning lys over menneskehedens skabelse. Deres søgen efter at finde en mening med livets oprindelse, og efter at få stillet deres religiøse og videnskabelige nysgerrighed, bringer dem langt ud i universets afkroge, og det er denne rejse, som vil føre til store tab af besætningen og i sidste ende være skyld i åbningen af Pandoras Æske.
Filmen foregår i 2093, tredive år før Sigourney Weaver kom ind i billedet. Noomi Rapace spiller i princippet en britisk version af Ripley. Hun er arkæologen, der opdager stjernekortet og leder ekspeditionen, men går med en drøm om at være den næste, der bringer ilden til sine medmennesker. Ikke så meget for andres skyld, men for hendes egen skyld, for at få svar på hvorfor både død og fraværet af liv har spillet en så stor rolle i hendes liv. Drømmer vi ikke alle sammen om at spørge vores skaber, hvorfor vi blev udsat for alt det dårlige? Vores hovedperson gør.
Rapace spiller rollen glimrende, selvom hun til tider bliver fastlåst af filmens trivielle effekter og forudsigelige gyserelementer (der er så mange ”hop-i-sædet” scener, at man skulle tro, Ridley Scott aldrig har lavet gyserfilm før). Hendes karakter er i starten meget sikker på sig selv, men hendes verden og tro på egne evner falder langsomt fra hinanden, indtil det til sidst kulminerer i en neglebidende, grusom scene, der involverer et fremmedlegeme og et kirurgisk indgreb.
Det største navn på rollelisten må være Charlize Theron, som er ansat af firmaet, der finansierede ekspeditionen. Hendes tilstedeværelse mærkes tydelig hele filmen igennem, men hendes funktion i historien må siges at være overflødig, når alt er sagt og gjort. Hun gør det dog godt, og jeg ville ønske, at hendes rolle var blevet brugt mere i stil med Paul Reisers rolle fra ”Aliens”.
Michael Fassbender... Ja, hvad kan jeg sige om Michael Fassbender? Han fortsætter med at være en af de mest pålidelige skuespillere, der arbejder i dag, og hans præstation som androiden David er en genistreg i sig selv. Små ting løfter hans præstation op på samme niveau som Ian Holms og Lance Henriksens roller, som f.eks. når han skal gøre noget så simpelt som at trykke på en knap på en touchscreen. Fordi han er en robot, har han ingen hudvarme, og derfor fører han hurtig sin pegefinger op til sin tunge for at gøre den fugtig og trykker på knappen. Det er en sand fornøjelse at se ham i aktion og blive tryllebundet.
Idris Elba er skibets kaptajn og har et godt samspil med Charlize Theron. Han er rolig og tilbagelænet og lidt ligeglad med, hvad deres mission er. Som han selv siger, så er han bare kaptajnen. Guy Pearce er med for en kort bemærkning og jeg kan undre mig over, hvorfor de overhovedet har hyret ham, siden hans talent bliver brugt så lidt. Hvorfor ikke finde en anden skuespiller, der i det mindste ligner rollens alder? Patrick Wilson beærer os med en sympatisk dog begrænset rolle som Noomi Rapaces far.
Hvad de andre i filmen hedder, aner jeg ikke, og det er sådan set også lige meget. De bliver alligevel kun brugt som dead meat.
Miljøet er ganske betagende fotograferet. Kølige farver og mørk kontrast med anstrøg af varme farver giver en meget diskret og særlig æstetik til ”Prometheus”. Det føles, ganske enkelt, som en rejse til et andet univers. Marc Streitenfeld står for filmens lydspor og samlet set er det en imponerende indførelse i seriens musikalske krop. Jeg beundrer musikkens renhed. Den er til tider forunderlig og til tider smuk, men ofte brutal, kompromisløs og foruroligende.
”Prometheus” har noget af en identitetskrise. Er det en forløber til ”Alien”? Er det et helt nyt science fiction-epos med vage ekkoer fra Ridley Scotts klassiker? Eller er det bare en anden historie, der foregår i samme univers? Og det hjælper selvfølgelig ikke, at instruktøren selv nægter at bekræfte hverken det ene eller det andet. Af den grund skal du ikke forvente direkte hentydninger til filmen fra 1979. Da filmen var færdig, sad jeg med en følelse af, at filmskaberne på en eller anden måde var flove over at skabe endnu et kapitel i rumvæsen-serien, selvom det er tydeligt for alle og enhver, at det er.
Så spørgsmålet, der kommer fra mig, må være: Hvorfor lavede de ikke bare en original film med originale idéer, i stedet for at binde den sammen med en film, mange elsker?
Alien: Covenant:
Min anmeldelse af ”Alien: Covenant” kan læses her: https://cinemaonline.dk/Anmeldelse/alien_covenant.9528.html
Jeg gav den 2 stjerner, da jeg så filmen i biografen. ”Prometheus” ville jeg have givet 3 stjerner, fordi den film i det mindste forsøger at være ambitiøs. ”Alien: Covenant” føles som en fordummende, kedelig udgave af én af de bedste sci-fi-gysere, vi har set i filmhistorien. Gud, hvor jeg hader ”Alien: Covenant” – men det kommer nok mere af frustration. ”Prometheus” havde et okay koncept, som en fortsættelse kunne bygge videre på, men det gør den ikke. Overhovedet ikke!
Blu-Ray: Uanset hvad man mener om Ridley Scott og hans måde at lave nye ”Alien”-film på, så fejler hans kameraøje intet. Filmene står skarpt og er guddommelige at se på, især i højdefinition. Især ”Prometheus” har en flot blå tone hele filmen igennem, som er med til at give filmen sit eget særpræg.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.
