Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Heretic
Heretic billede

Vejen Hjem


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Purple Rain

3. november 2004 af René Hyldig

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Purple Rain billede

Et af verdens bedste soundtracks - med film!

Handlingen i Purple Rain er – som i de fleste musikfilm - ret tynd. Den begavede unge musiker The Kid (Prince) møder sangerinden Apollonia, men må tumle med fortidens spøgelser og forsøge at undgå at gentage sin far (Clarence Williams III)’s selvdestruktive adfærd, samtidig med at han er i fare for at miste den dejlige Apollonia til musikeren Morris.

Purple Rain - den halv-biografiske historie om "The Kid" blev skabt på basis af Prince's egne notater, skriblet ned hen ad vejen i et lilla kladdehæfte. Prince havde kun få krav til filmatiseringen af disse "erindringer": "Jeg vil være filmens stjerne, mit navn skal stå over filmtitlen, og filmen skal produceres af et af de store selskaber".

Prince fik sin vilje, og resultatet blev Purple Rain, produceret af Warner Bros, der var ivrige efter at få Prince op på det store lærred efter hans succes med albummet 1999. Instruktøren Magnoli blev hyret direkte fra filmskolen på baggrund af hans afgangsprojekt, kortfilmen "Jazz". Mange af de øvrige medvirkende var Princes venner og musikere, så med undtagelse af skuespilleren Clarence Williams III, var stort set alle involverede i projektet nybegyndere i filmfaget. Især Morris Day - forsangeren fra The Time - viste sig at ha' tæft for faget - et stort komisk talent, og han har da også indspillet film siden. De fleste af scenerne er skudt on location i Minneapolis klubben First Avenue over bare ti dage.

Filmen har naturligvis mistet lidt af sin intensitet - musikvideoer og hurtige klipninger har i de forløbne 20 år vænnet os til nogen af de tiltag der i sin tid gav filmen sin originalitet, desuden er firser-looket endnu mere outdatet end man umiddelbart skulle tro, det er svært at tro at folks udseende på det tidspunkt på nogen måde var tjekket! Alligevel har filmen en stærk appel, musikken driver virkelig filmen frem. Princes Oscar for sit score er fuldt fortjent, det er virkelig et enestående album der her er smukt filmatiseret af Donald Thorin, med nogen af Princes bedste sange, heriblandt titelnummeret Purple Rain, Let's Go Crazy og When Doves Cry. Flere af sangene er indspillet live i forløbet og med heldig hånd, de fremstår virkelig som troværdige live-versioner. Det er en enestående fusion af hård rock, funk, jazz, R&B, og pop.

Nærværende version af Purple Rain er en dobbelt-DVD 20 års jubilæums-udgave, ikke at forveksle med den fade første udgave der i sin tid udkom på DVD. Den nye version er i filmens originale widescreen format, og er forsynet med et nyt dolby 5.1 lydmix, der yder musikken fuld retfærdighed. Filmen kommer også med et kommentarspor af instruktør Albet Magnoli og produceren Robert Cavallo, tilligemed Princes gamle band-veninder Wendy og Lisa.
Prince selv er af gode grunde ikke at finde, den langstrakte uenighed mellem ham og Warner har nok forhindret dette.

Der er mange interessante informationer fra kommentar-sporet, fx. røbes det, at en af scenerne mellem Prince og Apollonia - den ved Minnetonka-søen, faktisk er optaget på to locations, en med Prince i Minnesota, og en med Apollonia i Los Angeles!

Foruden en making-of featurette, er der også en reportage om den berømmelse der overgik Minneapolis-klubben hvor størstedelen af filmen finder sted. En live-reportage fra MTV er også at finde, meget retro, foruden otte musikvideoer: Let's go Crazy, When Doves Cry, I Would Die 4 U/Baby I'm a Star, Purple Rain, Take Me With U, The Bird Jungle Love, og Sex Shooter.

Purple Rain er en film der ikke kan stå alene uden sit soundtrack, hvorimod soundtracket sagtens kan undvære filmen. Alligevel får sangene en helt anden tone i filmens kontext, og alene derfor kan jeg varmt anbefale at nyde film og musik sammen.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.

Titel: Purple Rain
Original Titel: Purple Rain
Premieredato: 5. oktober 2004
Instruktør: Albert Magnoli
Skuespillere: Prince, Apollonia Kotero, Morris Day, Clarence Williams III
Spilletid: 111 min.
Selskab: Warner Bros, Warner Bros, 2004
Genre: Drama
flower power
flower power
Prince
Prince
Purple Rain
Purple Rain


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...