Skriv en kommentar
KØB SPILLET HER
Hvad får man hvis man krydser ”Heroes Of Might And Magic” med "Tetris"? Et særdeles uheldigt spil. ”Puzzle Chronicles” udgiver sig for at være et RPG (Role Playing Game) med et kort set fra oven. Her styrer man så sin lille mand rundt omkring i en ekstremt lineær historie. Kort og godt er man en kriger, der er smuttet ud for at redde verdenen fra en ondskab der lurer. Intet nyt her – men en så skiveskåret og klichefyldt formular kan nu sagtens fungere. Det eneste det kræver, er en smule nytænkning og nogle interessante valgmuligheder. ”Puzzle Chronicles” præsterer at have ingen af delene. Man bliver præsenteret for nogle få valgmuligheder fra tid til anden, men ligegyldig hvad man vælger at gøre, har spillet det præcis samme udfald. Med andre ord – der er ingen valgmuligheder selvom man skulle tro det. Den største valgmulighed i spillet man får, er muligheden for at købe ekstra våben og udstyr, som alligevel kun har minimal indflydelse på kampene. Det er her spillet dog falder fuldstændigt fra hinanden, for kampene udgør langt størstedelen af spillet, og disse er alle en form for udvidet ”Tetris”. Hver kamp varer imellem 5 og 30 (!) minutter, og du bygger klodser mod din modstander, og håber at du er bedre til at sætte dem sammen. Du skal dog ikke bekymre dig for meget, for du er bedre end modstanderen. Der er ikke den store udfordring i det her. Klodserne har forskellige farver, og nogle har endda dødningehoveder imens andre kan sættes sammen til kæmpe klodser, og fra tid til anden får du en bombe, der kan rydde lidt op i dit rod. En tutorial i starten af spillet sætter dig (alt for) grundigt ind i dette, og så er det ellers bare at komme i gang.
Grafikken er simpel og tegneserieagtig. Selve spillet afbrydes af små animationssekvenser, der på sin vis minder en del om de gamle ”Iron Man” tegnefilm, idet animationerne står stille imens lyde og stemmer fortæller historien. Det er som at læse en tegneserie med lyd. Selve kvaliteten af tegningerne er ringe. Det er uden tvivl lavet simpelt med vilje, men det har ingen charme, og er dødssygt at kigge på i længden. Bedre er stemmeføringen, selvom skuespillet i dette ikke er forrygende, holder det interessen nogenlunde vågen. Lydene og musikken er få og anonyme, så man kan rolig sige at produktionsværdien er lav. Jeg tror egentlig, at jeg har set flottere spil på Gameboy Advance, og med PSP’ens muskler, er dette jo nærmest utilgiveligt.
Spillet her er for kompliceret for de helt små, og alt for simpelt for de ældre. Det er trivielt at spille en udvidet og dårlig udgave af ”Tetris” i længden, og der kommer absolut ingen fornyelse undervejs. Jeg har svært ved at forestille mig, hvem målgruppen for dette spil skulle være, men det er i hvert fald ikke mig. Jeg har alligevel givet spillet, de chancer det skal have, og der er ikke meget positivt at sige – desværre. Hvis man dog er ”Tetris” fanatiker, og ikke kunne få nok af ting som ”Puzzle Bobble” og de mange andre kopier der kom senere hen, så kunne ”Puzzle Chronicles” muligvis være noget for dig. Personligt er jeg stået af for længst.
