Skriv en kommentar
For at gøre en lang historie kort, så kan “Drømme” beskrives som et drama om klasseskel. Sådan et rigtigt passioneret og lidenskabeligt forhold mellem to mennesker fra hver sit borgerskab. Jennifer McCarthy (Jessica Chastain - Zero Dark Thirty) er datter af en amerikansk filantrop og en af byens spidser. Omgivet af rigdom og adgang til alt. Ganske som det også gælder for hendes bror Jake (Rupert Friend - The Hobbit). Modpolen er den illegale mexicanske balletdanser Fernando, der dagligt kæmper en kamp for at etablere sig efter sin flugt til USA.
Jennifer og Fernando indleder et hedt kærlighedsforhold, hvor det slår gnister mellem dem i private sammenhænge. Det kan simpelthen ikke få nok af hinanden. Det er netop grunden til, at forholdet langsomt begynder at slå revner. Fernando samt Fernandos baggrund passer ikke ind i jetset-miljøet, og Jennifer må hele tiden holde en passende afstand fra ham i offentlige sammenhænge. Fortørnet over dette distancerer Fernando sig for en stund fra Jennifer, men længslen overvinder dem begge. Forholdet er fordømt og det ender i en voldsom konfrontation.
Det er Oscar-vinder Jessica Chastain, der giver den som Jennifer, mens Fernando spilles af Isaac Hernandez, hvis profession er balletdanser, hvilket ses tydeligt. De gør det virkelige godt og særligt i de noget eksplicitte scener, der er drevet af fart og begær. Man forestiller sig, at det har været en krævende ting at få det til at se så ægte og voldsomt ud, så instruktør Michel Franco ville få, hvad han skulle bruge.
Det er helt klart de skæve præmisser og miljøadskillelsen, som “Drømme” trækker på, men i min optik kunne man endda have drevet det endnu længere. “Drømme” er intens og eksplicit, men det er som om, at vi ikke helt har tid nok til at lære vores aktører nok at kende til, at man også bliver dybt ramt af fortvivlelse på parrets vegne. Jennifers far og bror kunne principielt også godt have fået mere spilletid og havde blandet sig i forholdet i endnu højere grad, så malurten ville have flydt ned af bægerets sider. Det ændrer dog ikke på, at “Drømme”, når alt kommer til alt, er et voksent værk, som han godt kan finde ond underholdning i.
