Skriv en kommentar
QAnon er et begreb, danskerne endnu ikke er alt for familiære med. For manges vedkommende hørte de først om det, da demonstranter stormede Kongressen i Washington D.C. tilbage i januar. Derfor kan en miniserie om netop QAnon nemt føles forhastet, men virkeligheden peger lidt i den modsatte retning. Måske skulle der have været mere let tilgængelige oplysninger om lige netop QAnon før angrebet i januar 2021. Måske kunne lidt sund fornuft have stoppet galskaben, inden den kom ud af kontrol. Man kan altid være bagklog på detaljer som disse, men faktum er, at "Q: Into the Storm” beskriver en udvikling i samfundet, som kan være virkelig svær at se logikken i, og den udvikling er ved at sprede sig til resten af verden. Der er dem, der tror, at Jorden er flad. Der er dem, der tror, at Covid-19 er et biologisk våben. Så er der dem, der tror, at der er en sammenhæng mellem alt dette og meget mere - nå ja, og at venstrefløjen er en gruppe satanister der voldtager spædbørn.
Dokumentaristen Cullen Hoback har sat sig for, at finde ud af, hvem der står bag QAnon - med dette menes internetbrugeren Q, der er anonym (Anon). Om det er en enkelt person eller flere vides ikke, men han tager fat de rigtige steder. Han undersøger dem, der har startet de websites, som QAnon skriver på, og følger alle ledetråde, selvom langt de fleste, sender ham på vildspor. QAnon skriver altid kryptiske beskeder, men med en klar forståelse for manipulation og hjernevask, og på den måde har han/hun/de fået tusindvis af følgere hovedsageligt på den ekstremistiske højrefløj.
Hoback ender til allersidst med et ikke-håndfast bevis, men alligevel et glimrende bud på, hvem QAnon er, men selv med en ret definitiv slutning, er det resten af arbejdet på denne produktion, der gør oplevelsen interessant og seværdig. Igennem 6 afsnit på en times tid hver, bliver der mest af alt fokuseret på websitet 8chan, deres udviklere og den interne kamp, der opstår mellem den oprindelige ejere, og dem der nu ejer det. På den måde er “Q: Into the Storm” en langt mere personlig fortælling, men også en der skifter fokus undervejs. For undersøgelserne af USAs magt-elite stopper ret hurtigt - med kun få referencer fra tid til anden. At Hoback ikke får interviewet diverse generaler og USAs tidligere præsident Donald Trump, er der ikke meget at sige til. Det er der ikke mange, der gør. Men alligevel ville forsøget herpå være prisværdigt, for at give dem plads til udtalelser eller benægtelser heraf. Når miniserien så når sin endegyldige afslutning, viser det sig, at den måske ikke var så ufokuseret alligevel.
Om Hoback fulgte sin intuition, og måske bare var heldig i sidste ende, skal jeg ikke gøre mig klog på. Heller ikke om hans såkaldte bevis er godt nok. Men han kommer under huden på de folk han undersøger, og det viser sig, at netop det menneskelige aspekt i “Q: Into the Storm” berettiger ca. 6 timers spilletid. Foruden er der nemlig ikke nok materiale til halvdelen. Med det sagt, er serien klart et kig værd - som det mindste for at for klargjort, hvad QAnon er og står for. Kender du ikke til fænomenet i forvejen, vil du uden tvivl ryste på hovedet et par gange undervejs. Især seriens første afsnit, der kort ridser alle detaljerne op, er så perfekt sat sammen, at det alene retfærdiggører, at resten bliver trukket noget mere ud.
