Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

For Evigt
For Evigt billede

Hammarskjöld
Civil War


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Q&A med Vicki Berlin

8. december 2008 af Jesper Rosenberg Antonsen Skriv en kommentar

Q&A med Vicki Berlin billede

Vicki fra Vild Med Dans 2007 og Tjenesten har gjort ON-Z en tjeneste og svaret på et par spørgsmål.





Hvad er din yndlingsfilm?
Jeg tror ikke jeg har en yndlingsfilm. Jeg elsker film og ser rigtig mange. Dem jeg holder mest af, er nok ”Back to the Future” og ”Indiana Jones” – dem kan jeg altid se. Jeg er også ret vild med ”Face-off” og ”Sleeping with the Enemy”. Der kommer hele tiden ny film til, så det er svært at have kun en yndling. Har lige set alle 6 Star Wars-film her i December – de var altså også gode.


Hvilken film er den første du kan huske at have set?
Jeg kan huske, at jeg så E.T. til min 10-års fødselsdag og græd utrøsteligt resten af aften. Det samme skete da jeg så Lassie, så jeg tror det må være nogle af de første. De første film jeg kan huske jeg så i biografen var ”Hodja fra Pjort” og ”Living Daylight” – det var en stor oplevelse at være i biografen.

Hvilken film har gjort størst indtryk på dig?
Det er svært at sige. Jeg synes ”The Color Purple” var en ret stærk film. Film der er lavet over virkelige hændelser rammer mig altid meget. Jeg har forbandet let til tårer. Jeg har lige været inde og se ”Lille Soldat”. Det synes jeg også var en barsk film og Trine Dyrholm spiller fuldstændig formidabelt!


Hvem er den sejeste skuespiller du kan komme i tanke om, og hvorfor?
Jeg har en stor svaghed for Jesper Christensen. Jeg synes han er utrolig dygtig. Hver gang jeg ser ham i en film, bliver jeg fuldstændig blæst væk, af den ægthed han formår at levere. Fantastisk!


Hvem kunne du godt tænke dig at give et skulderklap?
Det skulle nok være Jesper Christensen. Jeg ved ikke om han kunne bruge det til noget – men jeg ville gerne fortælle ham, at han får mig til at blive en bedre skuespiller. Hvis jeg må klappe med begge hænder, så vil jeg også gerne give et klap til Trine Dyrholm. Jeg synes hun er den dygtigste og mest alsidige skuespillerinde vi har i Danmark pt.

Hvem skulle ha' en kindhest?
Det er svært at sige, hvem der skulle ha en kindhest. Jeg tror ikke nogen mennesker er dårlige med vilje, så det er synd at straffe for manglende talent. Men jeg synes generelt, at det er ærgerligt, at folk der er kendte også lige tror, at så kan de være skuespillere. Det er et håndværk der skal læres, trænes og man skal have talent for det. Så alle de modeller, sangere, komikere, kokke og lign. der lige laver en film fordi det kunne være sjovt. Det er jeg ikke vild med. De kan godt få et lille klap. Skomager – bliv ved din læst.

Hvem har du sidst sagt tak til – og hvem skylder du en tak?
Jeg er blevet opdraget til at sige tak. Den sidste jeg sagde tak til, var min kæreste som tog opvasken i går. Men rent fagligt, er det nok de fantastisk instruktører på Sun Studio - det er dem der sørger for de danske stemmer til tegnefilm. Lars Thiesgaard er genial! Han kan få det bedste frem i dig og du har en fest med det selvom du nogle gange skal tage en replik 30 gange. Ham vil jeg gerne sige tak til igen og igen. Det er sjovt at lave tegnefilm, men fantastisk når instruktøren er dygtig.
Jeg håber ikke jeg skylder nogen en tak, det ville være for dårligt. Sådan noget skal man huske at sige i øjeblikket.

Er du en god taber?
Jeg hader at tabe – jeg kæmper for at vinde. Men taber jeg helt retfærdigt, kan jeg sagtens erkende det, tåle det og jeg smadrer ikke ting. Dårlige tabere er skidt – men dårlige vindere er endnu værre.

Hvis du kunne møde et hvilket som helst menneske - nulevende eller afdød - hvem skulle det så være og hvorfor?
Jeg ville rigtig gerne møde Dirch Passer. Jeg ville gerne se hvilket menneske han var bag smilet. Jeg kender selv glæden og smerten ved at blive sat i bås som klovnen.
Hvis det skulle være en nulevende, så tror jeg det skulle være Michael Jackson. Hvem er den mand – under alle omstændigheder er han i hvert fald en genial kunstner. Eller David Lynch – ham kunne jeg lytte til i timevis. Det er svært at begrænse sig, så Harrison Ford og Steven Spielberg ville jeg altså også gerne møde. Der findes utrolig mange dygtige og inspirerende mennesker. Hvis man bare når at møde et par af dem i sit liv, så vil jeg i hvert fald være dybt taknemmelig.

Hvad er den største misforståelse omkring dig som kendt person?
Jeg ved ikke om der er misforståelser. Man danner sig et billede af en kendt person og tror de er på en vis måde. Det er svært at styre. Der bliver skrevet så meget vrøvl og nogle mennesker er bedre til at sortere i det end andre. Det kan man ikke gøre noget ved. Lad være med at læse de kulørte blade – læs de seriøse interviews. Så kan man danne sig et bedre billede. Hvis nogen tror jeg er sur på Robert Hansen eller ligeglad med dyr - så er det i hvert fald store misforståelser!

Hvad har du gang i lige nu?
Jeg har gang i julen. Lige nu tager jeg mig en velfortjent juleslapper inden 2009 går i gang. Jeg har ikke holdt fri i over to år, så nu ville jeg lige prøve det. Helt fri bliver det aldrig, men december er droslet meget ned i forhold til, hvordan mit liv plejer at være.

Hvad skal du nå inden det bliver jul?
Jeg skal helt klart nå at købe julegaver og så skal min lejlighed gøres hvalpevenlig, for jeg får min nye lille hund d. 2. januar og han skal føle sig hjemme og ikke kunne bide alt for meget i stykker.

Hvis du skulle stille dig selv et rigtig godt spørgsmål, hvad skulle det så være, og hvad ville du svare?
Ja, så skulle det være det der – for det kan jeg ikke svare på og det er meget sjældent det sker.


Mange tak til Vicki Berlin



banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...