Engelske Radiohead har altid fremstået som et dybt originalt band. Her er ingen leflen for publikum eller kritikere. Til gengæld masser af lyst og mod på at eksperimentere, som for det meste har kastet interessante og til tider virtuose albums af sig.
Derfor kan det ej heller overraske af musikvideosamlingen her er et spændende bekendtskab, der spænder vidt både tidsligt og stilistisk. De tidlige videoer har mest karakter af rene koncertoptagelser, mens der i takt med at deres nyeste numre bliver mere abstrakte følger videoer med en mere abstrakt æstetik.
De bedste videoer – og de bedste numre efter min mening – er dog i midten af deres karriere. Numre som Karma Police og No Surprises danner baggrund for nogle dybt originale videoer, der fremstår som selvstændige værker og bekræfter en i, at musikvideoer er et godt sted at holde øje, hvis man vil se nye tendenser indenfor filmkunsten. Flere store instruktører har arbejdet sammen med Radiohead, og det er for eksempel interssant at se, hvordan Michel Gondry arbejder med nummeret ”Knives Out”, hvorfra man kan se, at han har taget noget med sig videre i arbejdet med filmen Eternal Sunshine of the Spotless Mind.
DVD’en kan selvsagt anbefales til alle Radiohead-fans, men ogsåfolk uden større hang til bandet kan få noget ud af de bragende flotte videoer.Eneste anke jeg har er, at dvd’ens lyd er optaget i Dolby Digital og ikke i den mere nuancerede DTS 5.1.
DVD’en indeholder følgende numre:
01 Creep
02 Anyone Can Play Guitar
03 Pop Is Dead
04 Stop Whispering
05 My Iron Lung
06 High and Dry (UK version)
07 High and Dry (US version)
08 Fake Plastic Trees
09 Just
10 Street Spirit (Fade Out)
11 Paranoid Android
12 Karma Police
13 No Surprises
14 Pyramid Song
15 Knives Out
16 I Might Be Wrong
17 Push Pulk / Spinning Plates
18 There There
19 Go to Sleep
20 Sit Down Stand Up
21 2+2=5 (Live at Belfort Festival)
DVDen er venligst stillet til rådighed af:
EMI Music Denmark.