Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Spil og lege har ofte været et godt omdrejningspunkt for film, fordi den basale handling er grundlagt fra starten af, og man blot behøver at tilføje nogle konflikter og spændende karakterer. Det kan både være brætspil; fx Jumanji (1995) eller film, hvor lege er en del af handlingen; fx Tag (2018). Af nyere film tænker jeg også på Game Night (2018) eller Escape Room (2019) og lad mig så endelig tilføje en af de bedste film, hvor et spil eller en leg udgør handlingen, nemlig David Finchers The Game (1997). Børnelegen gemmeleg, eller Hide and Seek som det hedder på engelsk, er også en fremragende katalysator for en gyserfilm, som Ready or Not proklamerer at være. For i rigtig mange gyserfilm, der handler det tit om at gemme sig og undgå det onde, og i Ready or Not er det onde svigerfamilien.
Det forholder sig nemlig således at den unge smukke Grace (Samara Weaving) skal giftes ind i den rige Le Domas-familie, der har tjent alle deres penge på at være et brætspilsimperium. I Le Domas-familien er der en tradition, når man skal indvies i familien. Når klokken slår midnat skal den person der skal indvies i familien, i dette tilfælde Grace, nemlig spille et spil, der bliver udvalgt af en mystisk boks. Hun trækker Hide and Seek, en leg der i første omgang måske virker uskyldigt, men Grace finder hurtigt ud af, at gemmelegen er en leg om liv eller død.
Og hvorfor forholder det sig så således? Jo, nu kommer vi nemlig allerede til en af mine anker ved filmen, for lad mig sige med det samme, at jeg synes konceptet bag filmen er genial, men at udførelsen og grundene dertil er fuldstændig gale. Det viser sig nemlig, at Le Domas-familiens oldefar har indgået en pagt med djævlen. For at få succes i spil-imperiet har han solgt sin sjæl til djævlen, og derfor kræves der ind imellem et offer for at holde pagten ved lige. Med andre ord: familien dør, hvis Grace ikke bliver ofret. Man kan inden for fiktionens verden snakke om begrebet suspension of disbelief. Det betyder, at man som seer godt kan tilsidesætte sin realisme for underholdningens skyld, så længe det også giver mening i filmens univers; men det gør det bare ikke. Filmen foregår i nutiden og denne djævlepagt ville have givet langt mere mening, hvis den havde fundet sted på et tidspunkt, hvor man rent faktisk var overtroiske og troede på trolddom og hekse. Jeg har i hvert fald svært ved at acceptere filmens præmis. Og hvorfor har Graces kommende mand Alex (Mark O’Brien) ikke fortalt hende noget? En lille advarsel ville da være på sin plads, men han har bare håbet at hun ville trække et andet spil. For det er nemlig kun Hide and Seek, der udmunder sig i en leg med døden til følge. Havde hun trukket Skak eller Ludo, så havde de bare siddet og spillet og hygget sig. Det virker simpelthen så fjollet, at familien pludselig forvandler sig til en dræberfamilie pga. en djævleboks, der vælger et spil.
Selve lokationen for filmen er ellers ret genial ift. selve gemmelegen, for familien bor på en kæmpe herregård der oser af gotik og uhygge. Hemmelige gange og døre, små madelevatorer og skumle tjenere og tjenerinder. Og karaktererne er i filmen virker også noget der er trukket ud af Cluedo-spil (hvilket der tydeligvis også er flere referencer til i løbet af filmen). Vi har patriarken Tony Le Domas (Henry Czerny), den samvittighedsfulde storebror Daniel (Adam Brody), den cokesniffende Charity (Elyse Levesque) og den mystiske og kolde faster Helene (Nicky Guadagni), der som den eneste nulevende i familien har måttet slå sin mand ihjel på bryllupsnatten, fordi hun også trak Hide and Seek.
Af en eller anden mærkelig grund har man valgt at tilsætte noget spoof-agtig humor til filmen, og det fungerer overhovedet ikke. Måske har man gjort det, fordi filmen trods alt indeholder rigelige mængder gore, blod og splat, men de scener med humor ødelægger mere end de gavner. På et tidspunkt har lillesøsteren Charity fx kommet til at slå en af stuepigerne ihjel, fordi hun troede det var Grace, og mens faster Helene forsøger at forklare situationen afbrydes hun konstant af den blodgurglende stuepige, der åbenbart ikke er helt død. Det virker plat og malplaceret og sådan indeholder filmen flere mærkelige scener.
Ready or Not er på tegnebrættet en god film, men der er noget i handlingen der simpelthen ikke giver mening eller som er svært at acceptere. At filmen ikke kan finde ståsted ift. gys og humor bidrager kun til at oplevelsen i sidste ende bliver totalt flad og i sidste ende sidder man med en følelse af, at filmen kunne have været så meget mere, øv.
Ekstramateriale
Blu-Ray-udgaven af Ready or Not indeholder følgende ekstramateriale:
- Let the Games Begin: The Making of Ready or Not.
- Gag Reel.
- Audio Commentary by Radio Silence and Samara Weaving.
- Gallery.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.
