Skriv en kommentar
Det føles som evigheder siden Steven Spielberg leverede en vaskeægte adventure-film. Ikke siden Indiana Jones and The Kingdom of the Crystal Skull fra 2008, har han forsøgt sig med den genre der gjorde ham til verdens største instruktør i 80’erne. Den film blev dog mildest talt lunkent modtaget, så det er med nervøse forventninger, at Ready Player One ruller ind i de danske biografer. De nervøse forventninger bliver dog hurtigt skudt i sænk, når man glædeligt opdager, at Spielberg har situationen under fuld kontrol. Spielberg er tilbage!
Den magiske 80’er magi.
Ready Player One foregår i år 2045 - en tid hvor verden er på randen af et sammenbrud. Folk har fundet tilflugt i et ekspansivt, virtuelt virkelighedsunivers, kendt som OASIS. Skaberen af OASIS, James Halliday, har på sit dødsleje lagt tre digitale nøgler ind i universet kendt som ”easter eggs”, og har udloddet hele sin arv (inklusiv OASIS), til den der finder alle tre nøgler. Vi hopper ind i denne verden et stykke tid efter at James Halliday er død, hvor de fleste har droppet at lede efter nøglerne, da det har vist sig at være meget svært. Nogle har dog ikke opgivet håbet, som f.eks. vores hovedperson Wade Watts, der stadig holder drømmen i live. Wade Watts samler sig hurtigt en gruppe af skæve outsiders, og sammen går de på jagt efter de legendariske nøgler. Det udløser en eventyrlig rejse igennem et fabelagtigt univers, hvor faren lurer bag hvert et hjørne.
Nostalgien har gyldne kår disse dage, og romantiseringen af det gamle når sit foreløbige højdepunkt med Ready Player One. Filmen er overdynget med så mange referencer, at der er fare for at se sig blind på dem. Specielt i en scene i starten af filmen, hvor vores hovedperson Wade Watts skal køre et virtuelt bilræs. Der kan nærmest ikke proppes flere nostalgiske referencer ind, og det kan godt blive for meget. Udover det, så er lige præcis den scene en af de vildeste ræser-scener bragt på det store lærred. Man kan ikke undgå at måbe over det spektakulære spektakel. Om man kan lide nostalgibølgen eller ej, så kan man ikke løbe fra, at dette er nostalgi gjort på den helt rigtige måde. I filmens kerne finder vi nemlig en historie, der ikke bare er relevant for i dag, men også relevant for fremtiden. Således bliver nostalgien blot et led i fortællingen af en større historie, og ikke kun en indpakning. Det er faktisk lidt sjovt – midt i en periode hvor alle efterligner Spielbergs magiske 80’er magi, laver Spielberg en film hvor han efterligner sin magiske 80’er magi, og han sætter alle efterligninger på plads. Det er altså noget andet at se mesteren arbejde. Med en mindre kompetent instruktør havde denne grandiose historie gået helt galt.
Ikke det hele er lutter lagkage.
Selvfølgelig er det hele ikke lutter og lagkage, for midt i den eventyrlige verden, rynker man også på brynene nogle gange. Selvom størstedelen af humoren er uskyldig og charmerende, falder nogle jokes fladt. De ”svære” gåder de skal gætte, virker også for lette til tider, og man undrer sig over, at ingen i verden har kunnet finde ud af dem. Så er der hele situationen med kvinden Art3mis, som i min bog falder til jorden. I den virtuelle verden kan man se ud som man vil, og alle ser derfor ikke ud som de gør i virkeligheden. Wade Watts møder den smukke og mystiske Art3mis, som gør et stort nummer ud af, at hun ikke ligner sin avatar, og at man ville blive slemt skuffet, hvis man så hende i virkeligheden. Man bliver spændt – hvordan ser hun mon ud? Det viser sig så, at hun ligner sin avatar rimeligt meget, og oven i hatten er sød og smuk at se på. Dette er en spildt chance, for ville det ikke være fedt med en kvindelig karakter, der måske ikke så godt ud? Hvis dette havde været tilfældet, havde Spielberg lavet et vigtigt statement om at kærlighed ikke skal komme så meget an på udseendet i denne digitale tidsalder
Ready Player One er en indslusende oplevelse. Ja, der er små rynkebryn her og der, men den fabelagtige OASIS-verden er vildt fascinerende, historien medrivende og karaktererne sjove. Og så fungerer den også i 3D! At Spielberg, en mand på over 70, kan lave sådan en ungdommelig film som denne her, det er fantastisk. En familiefilm i verdensklasse fra familiefilmenes konge.
