Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Rebellen og bøllen
Den 17-årige Jim Stark (James Dean) bliver samlet op af politiet tilsyneladende fordrukken, og da hans forældre og bedstemor kommer for at hente ham, gør Jim det klart at intet er idyllisk på hjemmefronten, hvor hans far er underkuet af hans mor. På politistationen møder Jim samtidigt, hvad skal blive hans eneste ven, John "Plato" Crawford (Sal Mineo) og hans hjertets udkårne Judy (Natalie Wood). På den første skoledag på Dawson High School roder Jim sig uklar med en gruppe unge som udfordrer ham i et chickenrun-løb mod gruppens leder Buzz Gunderson (Corey Allen), der samtidigt dater Judy.
Rebel Without a Cause (på dansk “Vildt Blod”) blev James Deans anden sidste film før hans tragiske trafikulykke i sin Porsche 550 Spyder, hvor den 24-årige filmstjerne mistede livet i høj fart. Dean nåede kun at medvirke i sølle seks spillefilm, i tre af dem som hovedrolle. Foruden Rebel Without a Cause var det forinden Øst for Paradis (“East of Eden”, 1955) og hans svanesang Giganten (“The Giant”, 1956).
En kritisk Dean-suppe
Det er svært ikke at lade James Dean være hovedingrediensen i en anmeldersuppe. For selvom manuskriptet og med en talentfuld instruktør ,Nicholas Ray, bag rattet, kan det være svært at se Rebel Without a Cause ville have haft ligeså stor betydning uden Dean.
Efter at være blevet skolet af skuespilkoryfæen Lee Strasberg, praktiserede Dean Method acting skuespillet ligesom Marlon Brando gjorde og som skuespillere som Daniel Day-Lewis, Christian Bale og Nicolas Cage stadig udlever i dag. Men det var ikke kun Deans personlige og dybfølte skuespil, der gjorde ham til et ikon. Han havde en hel revolutionerende indflydelse på den amerikanske ungdomskultur, der udsprang i 50’ernes og Teenager-begrebet blev nærmest grundlagt efter Rebel Without a Cause. Dean gjorde oprør i de få film, han nåede at medvirke i, og en hel ungdomsgeneration fulgte efter.
Rastløshed, homoseksualitet og familieopgør
Historiske værker som Rebel Without a Cause kan være svære at vurdere i en nutidig kontekst. Da den udkom i 1955 var tiden selvfølgelig en ganske anden og det kan være svært at lave en ligeså banebrydende sammenligning i en nutidig kontekst, men filmen og Deans indflydelse statuerer filmen som et af de tyvende århundrede vigtigste kulturelle højdepunkter.
Men er Rebel Without a Cause så en god film i dag? Hvis vi kigger væk fra de sociale og kulturelle betydninger filmen havde, så finder en interessant historie om en rastløs, nærmest rodløs, men mest af alt forvirret ung dreng, der forsøger at finde sin plads i verden. Det er ingen, som forstår Jim (udover kriminalbetjenten Ray Fremick (Edward Platt), og Jim forstår ikke verden. Han vil allerhelst være i fred, men problemerne synes at tiltrække ham som en magnet. Jim har tilmed svært ved at forstå sin fars manglende mandighed, især da han midt i filmen iført et blomstret forklæde gør gulvet rent, og Plato, som er langt mere rodløs end Jim, virker mere interesseret i Jim på et subtilt homoseksuelt niveau end at forstå hans identitetsproblemer.
Rebel Without a Cause binder temaer om ungdomsoprør, rodløshed, familieopgør, generationskløft, implicit homoseksualitet og sikkert mange flere sammen i en film, der stadig på nogle punkter kan synes aktuel i dag. Men det er selvfølgelig Dean, der stjæler billedet og hans method-acting skuespil bliver über-realistisk i den stærke kontrast til eksempel Natalie Wood og specielt Jim mor (Ann Doran) og bedstemor (Virginia Brissac), der spiller meget, hvad i dag vil blive betragtet som ”teatralsk”.
Til sidst sidder man tilbage med en hovedkløen og et hypotetisk spørgsmål om, hvad kunne James Dean have opnået i sin karriere, hvis bare han ikke havde kørt galt i så tidlig en alder.
Warner Bros..
