Skriv en kommentar
Vulgær hyldest til Bordeaux
Red Obsession kunne ud fra titlen lyde som en drabelig vampyrfilm. Men det ‘røde’ er i dette her tilfælde den aromatiske og ædle druesaft fra vindistriktet Bordeaux, og det ’besatte’ er alle de vinentusiaster, vinkypere og feinsmeckere, som ikke kan lade være med at fugte tungen med livets saftevand.
Red Obsession er en dokumentarfilm om vindistriktet Bordeaux og starter ud med at være en næsten vulgær hyldest til området, til dens udsøgte vine og historiske signifikans gennem interviews med diverse lidenskabelige vinentusiaster, som i den grad ikke sparer på superlativerne til at beskrive Bordeaux’ særegne klasse, deres kærlighed til vinen og hvad der sker, når den fløjlsagtige smag tryllebinder deres kritiske tunger og giver dem en ekstatisk ud af kroppen oplevelse, når dråberne indtages.
Kommercielle markedskræfter eller nydelsesmiddel?
Men heldigvis handler Red Obsession om mere end! Filmen skifter pludselig spor og begynder at skildre bagsiden af vinmedaljen. Med et lades den historisk tyngede fortryllelse og de hårdnakkede vinsjæle i baggrunden, og filmen begynder at kigge på, hvordan vin er trådt ind i den globale økonomi og blevet en kommercialiseret luksusvarer, fremfor blot et nydelsesmiddel.
Folk er begyndt at benytte vin som investeringsmuligheder og for eksempel købe en kasse vin, opbevarer den i fem år og derefter sælge den videre med profit. Vel at mærke ude nogensinde at have smagt på den! Nogle vine er blevet så opslugt i markedet, at de simpel hen er for dyre at lukke op og drikke, men benyttes som statussymbol for rige milliardærer til at have stående ved siden af Farbeges-ægget eller Ming-Dynasty vasen.
Vin er en interessant markedsvarer. I modsætning til andre varer som elektronik eller tøj, er vindistrikterne hjælpeløse afhængige af vejret, og klimaet er alfa omega. Den rette mængde regn, sol, vind, jorden den er plantet i og den rette omgang med druerne gennem processen til den færdige vin, er absolut nødvendig. Naturen kan til enhver tid fælde en hård dom over vinsæsonen. Vinentusiaster betragter vinen som en stykke kunst, men i modsætning til malerier eller skulpture, har vinkunsten en udløbsdato fra det øjeblik korkproppen skrues af flasken.
For vinmarkedet handler det om at finde det rigtige vintage-årgang, og benytter filmen Bordeaux Château Lafite-Rothschild 2009 som eksempel, som skabte vin-feber på de nye velstandsmarked: Kina. Kina fik pludselig øjnene op for vin og blev Bordeaux regionens største vinimportende land i verden. For Kina var vin den nye og spændende luksusvarer og ved hjælp af nogle innovative branding-mekanismer fra Bordeaux, fik det nye lukrative marked i Kina priserne på vin til at stige gevaldigt. Og hvis boblen ikke eksploderer, risikerer os normale mennesker ikke at få råd til et godt glas rødvin en lørdag aften.
Billig vin på dyr flaske
Men så heldigvis kan vi nøjes med billig kinesisk vin, da det påstås at Kina formegentlig vil blive verdens største vinproducent indenfor de næste 20 år. Kina er nemlig blevet besat af at producerer vin selv og har fundet de perfekte omgivelser i det vestlige Kina til formålet. Det største problem med Kina er selvfølgelig som altid: kopivarerrmarkedet. Så snart der er penge i noget, bliver det selvfølgelig kopieret, så man kan måske ikke længere vide sig sikker på, at lørdagsvinen er ægte, Måske afslører bouqueten straks for meget garvesyre og farven at være tyndere end dårligblandet saftevand.
Red Obsession begynder decideret som en vulgær hyldest til Bordeaux-vinen, men drejer pludselig den historiske vinfortælling mod mere seriøse samfundsdebatterende emner omhandlende bagsiden af vinmarkedet. Lidt ligesom en god flakse vin, som skal stå og trække lidt, før den er klar til at blive indtaget. Af uforklarlige årsager er det lykkedes de to instruktører at få Russel Crowe til at speake dokumentaren, og selvom Crowe har en behagelig stemme, er det ikke noget, som giver noget ekstra krydderi til blandingen. Filmen er for vinentusiaster og folk med interesserer i global markedsøkonomi, og måske er det i virkeligheden de samme slags mennesker.
