Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Red Road

29. juni 2007 af Maria Moni

4 stjerner Skriv en kommentar

Red Road billede

Red Road er en fascinerende psykologisk thriller, der med en dragende mystik vil pirre dine sanser til det yderste.

Det er vores helt egen Lone Scherfig (som står bag succesfilmen ”Italiensk for begyndere”) og den formidable Anders Thomas Jensen (som har leveret manuskripter til et utal af danske film, der blandt andet tæller sværvægtere som ”Efter brylluppet, ”Brødre”, ”Blinkende lygter” m.fl.), der sammen med instruktøren Andrea Arnold har været med til at skrive manuskriptet til den britiske film ”Red Road”. Det har været et ganske succesfuldt samarbejde, og filmen og de medvirkende skuespillere er allerede blevet overstrøet af filmpriser overalt i Europa.

Handlingen udspiller sig i Glasgows skyggeside. Enspænderen Jackie (Kate Dickie) arbejder ved overvågningsfirmaet ”City Eye”. Jackies eget liv er gået i stå, og hun lever derfor mere eller mindre igennem de mennesker, som toner frem på overvågningsfjernsynet. En dag møder hendes øje en mand, Clyde (Tony Curran), som hun afskyr overalt på jorden. Alligevel føler hun sig draget imod ham. Meget imod sin vilje vækker Clyde følelser i Jackie, som hun ikke har oplevet længe. Han får hende til at føle sig levende igen, på trods af det indædte had, som hun nærer for ham.

Red Road er komponeret som en ægte suspensefilm, og den domineres af uvished og usagte sætninger. Seerens synsvinkel er begrænset til et minimum, hvilket betyder, at man konstant er på vagt. Man forsøger til stadighed at stykke filmens brikker sammen til et komplet billede, hvilket først lykkes til sidst i filmen.

Filmen er et godt stykke håndværk, og Andrea Arnold er uden tvivl blevet hjulpet godt på vej af sine danske kollegaer. Filmens form og opbygning fungerer langt hen ad vejen, dog med undtagelse af midterstykket, hvor handlingen kører i tomgang.

Red Road er en intelligent og seriøs film, som trods sit suspense element,er præget af en tung tematik. Den berører en del tabubelagte emner, men formår alligevel at gøre det med en vis lethed. Skuespillet af fremragende, og det er især Kate Dickie, der leverer en imponerende præstation i rollen som den ensomme Jackie med ondt i følelserne.

Titel: Red Road
Original Titel: Red Road
Premieredato: 29. juni 2007
Instruktør: Andrea Arnold
Skuespillere: Kate Dickie, Tony Curran, Martin Compston, Nathalie Press, Andrew Armour, Paul Higgens, John Comerford
Spilletid: 113 min.
Selskab: Scottish Screen, UK Film Council, Zentropa Entertainment m.fl. 2006
Genre: Thriller





banner
Overskrift Højre Block
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...