Hvad får man hvis man blander den klassiske amerikanske western, med lidt japansk samurai film? Svaret er egentlig meget enkelt – Red Sun.
Filmen begynder da de to togrøvere Link (Charles Bronson) og Gauche (Alain Delon) igangsætter det der skal vise sig, at blive et ret omfangsrigt togrøveri. Ombord på toget er nemlig den japanske ambassadør, der er på vej til Washington for at overrække den amerikanske præsident et meget fornemt og ikke mindst værdifuldt guldbelagt samuraisvær.
Den utilregnelige Gauche snyder sin partner Link, stikker af med byttet inklusiv det dyrebare svær, og overlader Link til japanerne.
Link er jo forståelig nok ret utilfreds med Gauches bedrag, og sammen med samuraien Kuroda (Toshiro Mifune) drager han ud for at opspore Gauche og ikke mindst byttet. Kurodas bevæggrund for at finde Gauche, er at han har svoret at bringe det forgyldte svær uskadt til præsidenten, om det så skal koste ham livet. Sammen drager de to ud på et eventyr, der indeholder alt det en god western skal have af heftige ildkampe, indianere, opportunistiske prostituerede og ikke at glemme – samuraier!
Red Sun er en ganske underholdende western, med mange sjove og spændende scener. Link og Kuroda har undervejs på deres eventyr, masser af små sammenstød, der er med til at holde tempoet og humoren oppe. Det er ikke svært at se hvor instruktører som Richard Donner (Dødbringende våben) har fundet inspiration til hans buddy-cop film.
Charles Bronson er altid god som den vejrbidte cowboy, og Red Sun er heller ingen undtagelse. Den japanske skuespiller Toshiro Mifune er ligeledes god som den ærefulde samurai Kuroda. Nogen ville kunne måske genkende Mifune fra nogle af Akira Kurosawas samuraifilm, blandt andet De syv Samuraier (1954) hvor han spillede Kikuchiyo.
Red Sun er en anderledes western, der til tider er yderst underholdende. Udover inputtet fra det fjerne østen er der ikke noget nyt som sådan at finde i filmens tema, og det er udelukket sammenspillet mellem Bronson og Mifune der redder filmen fra at ende som en ordinær western.
Ekstramaterialet på denne dvd består af et fotogalleri og en trailer til filmen. Lidt kedeligt – desværre. En stjerne kunne det blive til.
Filmen er venligst stillet til rådighed af www.universalpictures.dk