Skriv en kommentar
Filmens handling
Midt i filmen ser hovedpersonen Sherin Khankan op i himlen, hvor to lyserøde flyvespor af forskellig bredde, sagte krydser hinanden, som når to forskellige personer snakker forbi hinanden – men alligevel i kontakt. Den unge kvindelige imam med en syrisk far og en finsk mor søger kontakt med ligesindede for at give muslimske kvinder ret til at gifte sig med kristne mænd – og evt. også lade sig skille fra dem. Hun vil sammen med andre ildsjæle nyfortolke koranen, og deltager i store konferencer bl.a. i Istanbul og San Francisco for at sætte en mere feministisk viden ind i de lærdes ideologi, og siger kærligt: Der står ikke i Koranen, at det kun er mænd, der må prædike i en moské - men den mandlige imam siger, at vi mener slet ikke kvinder kan gøre hvad de vil, og deres udgangspunkt er helt forkert. Sherin vil kærlighed før dogmer, og får stor hjælp af igangsætteren Jacob Holt, der lægger lokaler til i Købmagergade.
Men efter et par år bliver den faste kerne i den feministiske kernegruppe sprængt, og flere melder sig ud, da Sherin Khankan i tv udtaler sig om noget, der endnu ikke er fastlagt i kernen – og hun står med tårer i øjnene, da hun nu skal kæmpe med andre for at opnå sit mål. Imam Saliha Marie Fetteh kan ikke genkende sig selv i ideologien, da hun mener, den er blevet for narcissistisk og Salihas syn nok er mere konservativt, end den linje Sherin vil føre. Men Sherin Khankan giver ikke op, og finder nye støtter, og Mariam Moskéen åbner i det Indre København 2016, og har været toneangivende på mange fronter – først siger hun nej til homovielser – men til sidst ses to mænd blive viet af hende i fri natur på Folkemødet på Bornholm.
Det dogmatiske
Filmens styrke er helt afgørende, at den vil sætte mange overvejelser i gang både i de muslimske kredse – men også blandt teologer og almene lærde. Og Sherin Khankan kan selvfølgelig frygte, at det muslimske miljø vil ignorere den, og modstanden bliver passiv. Hvis hun vil demokratiet i den nye kvindelige verden må hun også kigge på sig selv som igangsætter, og lytte til de kritiske ryster fra andre kvinder, så hun ikke bliver en ny chefideolog som Amdi Pedersen.
I filmen mangler hun den evne at tale et alment sprog, så den ikke kun taler til de lærde.
Og hun skal selvfølgelig også kende historien med, at en ny kvindelig moské ikke får fodfæste på én dag, og der vil gå generationer før ligestillingen er i hus. Filminstruktør Marie Skovgaard har heldigvis også valgt at vise de store tvivlsspørgsmål med moskéen idegrundlag, så filmen mere samler end spreder muslimer - den bliver nærværende både i øst og i vest.
