Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Rembrandt Interview

4. september 2003 af Jesper Rosenberg Antonsen Skriv en kommentar

Rembrandt Interview billede

I forbindelse med premieren på den nye danske film Rembrandt mødte ON-Z 2 af filmens skuespillere til en lille snak.

Vi befinder os i Palads-biografen i Århus – det er lørdag eftermiddag og regnen siler ned udenfor. Indenfor er der besøg af folk fra filmen Rembrandt. ON-Z sætter sig til bords med Jakob Cedergren og Sonja Richter.

ON-Z: Rembrandt er en film der tager udgangspunkt i virkelige hændelser – er det ved at være en trend i danske film ?

Jakob Cedergren: Nej, det tror jeg ikke. Du tænker på ”Manden Bag Døren”, som også havde premiere for nylig. Den har jo været længe undervejs.

Sonja Richter: Ja, jeg tror det er meget tilfældigt at de 2 film kommer ud så tæt på hinanden. Manden Bag Døren er også baseret helt på de virkelige hændelser, mens Rembrandt har fundet inspiration i en virkelig hændelse. Det er jo altid spændende at lave en film, hvor folk sidder og siger: ”Det kan ikke lade sig gøre”, men at det kan det faktisk godt, eftersom det er sket.

JC: Vi fik sådan set bare udstukket et miljø, og så lavede vi selv personerne.

ON-Z: Når du nu siger miljø – er det så bevidst at den er så socialrealistisk som den er ?

JC: Det er jeg glad for at du siger. Vi har forsøgt at gøre den socialrealistisk, men var spændt på om det lykkedes. Vi har forsøgt at ramme et københavnsk forstadsmiljø. Men samtidig har vi også passet på at personerne ikke skulle blive for karikerede.

SR: Vi vidste fx intet om hvordan personerne så ud i virkeligheden, eller hvordan de var som personer. Vi ville jo ikke give et forkert billede af dem – man måtte ikke se ned på dem. Sådan en som Polle fra Snave er jo en man typisk vil se ned på, og det ville vi undgå her.

ON-Z: Har I så lavet en speciel research nu hvor I skulle ramme et specielt miljø ?

JC: Nej, det har vi faktisk ikke. Vi har vel egentlig bare lavet miljøet udfra den opfattelse som de fleste har om det, men igen uden at gøre det for karikeret. Det er jo også sådan at Micks (Lars Brygmann i filmen) rolle er en der forsøger at bryde med vanen. Der er jo tre generationer i filmen, og hvis man tænker op det miljø de kommer fra, hvordan ville Toms søn så være, hvis han havde en ?

SR: Jeg har heller ikke lavet nogen speciel research. Jeg har bare forsøgt at sætte mig ind i personerne – drømmen om de mange hurtige penge er en drøm vi alle kan forholde os til. I det miljø filmen foregår må man også formode at der er meget fokus på penge – specielt de hurtige penge.

ON-Z: Der er også noget humor i filmen – var det svært at få humoren med i filmen, som jo ellers kører på et seriøst plan ?

SR: Tværtimod. Nogle gange var svært ikke at tage humoren med ind i handlingen, men igen var det for at undgå at man så ned på dem.

JC: Vi har faktisk klippet scener ud. Scener som faktisk skete i virkeligheden, men som ville være lige på grænsen at tage med. Fx havde de malet sig med skosværte i hovedet for at ligne 2. generations indvandrere under tyveriet – det valgte vi ikke at tage med.

Og med disse ord slutter interviewet med Jakob Cedergren og Sonja Richter. ON-Z siger tak for tiden, og held og lykke med filmen.



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...