Skriv en kommentar
I en fremtidig verden, hvor størstedelen af verden er oversvømmet, er temperaturerne i dagtimerne er steget så meget, at alt liv er flyttet til de sene nattetimer, der stadig er kølige nok til at man kan fungere, og folk kæmper for at overleve i vandmasserne.
I Miami arbejder Nick Bannister (Jackman) som privatdetektiv i minder. Han har en særlig maskine, som kan sende folk dybt ind i sindet og baglæns i tiden for at genopleve minder. Det er en mørk og dragende verden, hvor man risikerer at blive fanget i loops i sit eget sind. Men en dag kommer den billedskønne klient Mae (Ferguson) efter lukketid og beder om hjælp med at finde sine nøgler, som hun har tabt. Bannister falder pladask for hende, og da hun kort tid efter forsvinder, bliver det en besættelse for ham at finde ud af hvorhen og hvorfor, og han risikerer at selv bliver fanget i den dragende mørke verden af minder.
Det er Lisa Joy der har instrueret og skrevet Reminiscence. Hun har tidligere stået bag Westworld tv-serien, men Reminiscence er en hendes debut med spillefilm.
Der er gjort meget ud af det visuelle i den oversvømmede post-katastrofe-verden, men der holder omhuen også op. Vi bliver præsenteret for et væld af bi-karakterer, som på en eller anden måde hænger sammen, uden de forklares eller at sammenhængen tydeliggøres. De fremstår derved som en serie af mere eller mindre ligegyldige statister, der fungerer baggrund for de vigtige hovedkarakterer Nick og Mae.
På samme måde er der indlagt slåskampe på strategiske steder, der mest af alt virker som malplacerede fraklip fra Westworld, der taget med for at give lidt fyld og baggrund for historien. Dialogen er mange steder forceret og iscenesat, der er sparet på udvikling og baggrund af hovedkaraktererne, og det hele er generelt langt under par for skuespillere af den kaliber.
Filmen handler om at gå baglæns og sidde fast, og har selv en stærk følelse over sig af at sidde fast uden at komme nogen vegne. Der er ellers lagt op til en historie om kærlighed så stærk og brændende, at Nick vil gå gennem tid og ild for at finde Mae. Men potentialet bliver ikke indfriet, og det hele falder fladt sammen, da Nick bruger størstedelen af 2 timer på at gå baglæns i minder, uden at vi først har fået etableret sympati for nogen af karaktererne, eller fået forklaret hvad den ødelagte verden er resultat af. Det er svært at engagerer sig i en fortælling om redning af karakterer, vi aldrig rigtig får noget fornemmelse af, ud over nogle temmelig tvivlsomme valg, som ikke bakkes op af historien.
Reminiscence starter visuelt imponerende med en flot panoramaudsigt over et oversvømmet Miami, hvor vi svæver mellem imponerende glasbygninger, der stikker op fra vandet. Stemningen er sat, og den dystre stemning er lagt. De mørke toner holder filmen igennem, men desværre følger resten ikke med, og det går ned af bakke i takt med at filmen skrider frem. Potentialet bliver aldrig indfriet, og man efterlades med en tam følelse af undervældelse.
Trailer:
