Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Evil Franchise
Resident Evil: Retribution er den femte film i serien, der bygger på computerspilserien af samme navn, der første gang så dagens lys til PlayStation i 1996. Ligesom den første film Resident Evil (2002) og fireren Resident Evil: Afterlife (2010), er Resident Evil: Retribution instrueret af Paul W. S. Anderson, der kan notere sig ligeså middelmådige og uudholdelige fantasy/action//adventure film som Mortal Combat (1995), Alien vs. Predator (2004) og De Tre Musketerer (2011), og de lidt mere vellykkede og tålelige Event Horizon (1997) og Death Race (2008). Men Paul W. S. Andersons flittige men horrible penselstrøg kan tilskrives alle Resident Evil filmene som manuskriptforfatter og producer.
Både computerspillene og filmene om Alice og task force teamet, der skal bekæmpe nogle muterede væsner, er blevet vældige populære gennem årene, og det afspejles i de fem film, yderligere to animationsfilm, et utal af spil, bøger, tegneserier og merchandise som er udsprunget. Så nok kan man sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten af filmene, men markedet er der og det er lige til at malke.
Palle alene i verden
Film burde kunne blive bedømt individuelt og kunne stå selvstændigt i forhold til dens forgængere. Når man søndag aften fanger Die Hard 2 på hjemmebiografen og går i krig med sin hjemmebragte søde sager, forventes det ikke, at man har set den første Die Hard film, for at kunne følge med. Man vil måske nok gå glip af små referencer til den forrige film, men intet i forhold til ikke at kunne forstå handlingen. Der findes selvfølgelig undtagelser i form af Ringenes Herrre 2 og 3, hvor alle tre film i princippet er en film, der er opdelt med hensyn til forlæggets omfangsrige størrelse.
Resident Evil: Retribution opfylder langt fra det simple kriterie! Først vises slutsekvensen fra den sidste Resident Evil film baglæns (!), som bliver efterfulgt af en lang forklaring om universet og gensyn med scener fra tidligere film, for derefter at vise slutsekvensen igen forlæns. Allerede her skal man holde tungen lige i munden for at undgå at blive fuldstændig tabt, men foruden at være en effektiv metode til at spare penge i budgettet ved at genavende og genbruge tidligere materiale, så tjener introduktionen desværre intet formål andet end til hardcore fans.
Red Queen og Umbrella Coorporation? For hvad fanden snakker de om!?!
Teknologisk og dramaturgisk falliterklæring
Resident Evil: Retribution springer derefter direkte ud i det. En familiehygge spoleres af sultne zoombie/aliens-hybrider, der har kødædende søstjerner i munden og som kun kan løbe hurtigere end menneskerne, når dramaet behøver det. I et uudholdeligt samsurium af dumme replikker, vulgære technorytmer, uforståelige slo-motion-sekvenser og computeranimationer, der sender filmmediets teknologiske udvikling 10 år tilbage, samt kulisser der ligner noget en femte klasses elev har lavet med sin nye lineal og passer, bliver man vidner til måske filmhistoriens mest grelle eksempel på, hvad mediet har at byde på.
Milla Jovovich er filmens eneste lyspunkt, idet hun er den eneste, der kan levere en replik, uden at man kløjs i sit eget opkast. Specielt Jovovichs kvindelige modpart Sienna Guillory, er fuldstændig fejlcastet og utroværdig, ligesom den 10-årige pige, der er en personificering af Red Queen computeren, har konstant bæmund og er i bund og grund møgirriterende.
Resident Evil: Retribution er et perfekt eksempel på et fuldstændig mislykkedes filmprojekt, der aldrig skulle have set dagens lys. Den er en lukket klub, der er udelukkende for de hardcore Resident Evil fans og vi andre var ikke inviteret. Og det er sgu synd, når man sidder her og skal anmelde den.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sony
