Skriv en kommentar
KØB BOGEN HER
Michael Moritzen er manden bag denne bog, der igennem elleve samtaler med elleve af Danmarks mest garvede teater - og filmskuespillere, forsøger at klarlægge, hvad det betyder at være skuespiller. Vinklen er interessant idet, at Michael Moritzen selv er uddannet skuespiller på Skuespillerskolen ved Århus Teater i 1981 og som instruktør på Statens Teaterskole i 1978. Derudover er hans far skuespilleren Henning Moritzen (indenfor film vil de fleste nok huske ham som Christians far i Festen), årsagen til at Michael har mødt de fleste af disse ”gamle rotter i faget” allerede i sin tidlige barn - og ungdom. Michael er som de fleste af denne generation nærmest ”født på scenen”.
Deraf får Respekt - Elleve samtaler om at være skuespiller en meget personlig indgangsvinkel på skuespillerfaget og skuespillermiljøet og samtidigt forbliver samtalerne måske en smule for ukritiske. Men hele den personlige vinkel er også en interessant metode hurtigt at komme under huden på samtaleemnerne og undgå den meget høflige og respekterende tone, en interviewer ofte vil stille for dagen. Michael Moritzen kan tale med dem på lige fod og med gensidig respekt for begge parter.
Samtalerne omfatter Ghita Nørby, Henning Jensen, Birte Neumann, Lars Knutzon, Tina Gylling Mortensen, Jesper Langberg, Lisbet Dahl, Peter Gantzler, Karen-Lise Mynster, Merete Voldstedlund og Hans Rønne. Hvorved de fleste af disse tilhører 60’er og 70’er generationsskuespilleruddannede, falder Nørby ud ved at være uddannet i 1954-56 og Peter Ganzler som nærmest en ung vårhare ved først være uddannet i slut 80’erne. Det er interessant med den ældre generation af skuespillere, ved at få et indblik i hvorledes skuespillerfaget dengang ikke altid blev værdsat lige højt og hvordan de forskellige skuespillerlærere benytter alternative tilgange til deres elever;
”… en del af vores undervisning netop foregik uden tøj på. Vores stemmerlærere sagde, at de ellers ikke kunne se, om vi brugte underlivet rigtigt. En af dem hævdede endda, at det var nødvendigt, at han lagde sig oven på en af de nøgne elevpiger for bedre at kunne mærke hendes mellemgulv mod sit!” (Henning Jensen).
Respekt er i den grad lagt an til, at de forskellige samtaleemner frit fortæller om oplevelser som det ovenstående, små anekdoter og pudsigheder, men samtidigt giver de grundig indsigt i hvad skuespillerfaget kræver. Dermed egner den sig både til bejlende skuespilleraspiranter der kan få et indblik i, hvor meget af en selv det kræver at stå foran et kamera eller på de skrå brædder. Men samtidigt egner den sig også til etablerede skuespillere, som kan få gode råd og erfaringer fra personer, der om nogen i Danmark ved hvad de snakker om.
Man skal ikke tage bogen for at få en opskrift på skuespillerkunsten eller en grundig manual i Stanislavskijs skuespillerteknik. Som titlen antyder, handler bogen om at give, iflg. Michael Moritzens, skuespillerfaget den fornødne respekt den er berettiget til. At være skuespiller er mere end blot at lære replikker udenad og stå på en scene og lire dem af. Skuespil er mere end håndværk og mere en blot kunst. Skuespil er også et erhverv og et liv man henlægger sig til totalt. Et er at kunne tage tøjet af og stå fuldstændig nøgen på en scene. Noget andet er den nøgenhed, som en skuespiller giver ved at give noget af sig selv.
Respekt er letlæselig men indholdsrig bog. Michael Moritzen personlige vinkel har både for og bagsider. Man kommer hurtigt under huden på Nørby, Neumann, Langberg og alle de andre, men den bliver måske en smule for indspist, en smule for ukritik og aldrig helt dybt. Men det har selvfølgelig heller ikke været hensigten. Den største mangel er dog manglen på billeder. Vi lever godt nok i et googlesamfund, men hvorfor er ikke billeder af samtaleemnerne? Man kan nok huske hvordan Ghita Nørby og Peter Gantzler ser ud, men uden at fornærme dem, hvordan er det lige med Tina Gylling Mortensen og Merete Voldstedlund?
Gyldendal
