Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Ringenes Herre: ...
Ringenes Herre: Krigen Om Rohan billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Rest in peace David Carradine

5. juni 2009 af Mads Bluhm Skriv en kommentar

Rest in peace David Carradine billede

On-Z mindes skuespilleren David Carradine, som gik bort den 4. juni i år.

Skuespilleren David Carradine blev den 4. juni fundet død på sit hotelværelse i Bangkok. Carradine var i Thailand for at medvirke i filmen "Stretched".
Omstændighederne omkring hans død er ikke helt klare, men intet tyder på at der skulle ligge en forbrydelse bag. Han blev 72 år gammel.

David Arthur Carradine blev født i Hollywood i 1936 som søn af skuespilleren John Carradine, der mest er kendt for sin medvirken i en lang række westerns og horrorfilm. David var bror til skuespillerne Keith og Robert Carradine. Han spillede i øvrigt sammen med begge sine brødre i Walter Hills fremragende Western "The Long Riders" fra 1980.
Han var gift ikke mindre end 5 gange og efterlader sig en enke, to døtre og en søn fra sine tidligere ægteskaber.

David Carradines karriere strakte sig over 46 år, og han er krediteret for ikke mindre end 222 roller på film og tv.
David Carradine nåede i sin lange karriere at arbejde sammen med fantastiske instruktører som Ingmar Bergman ("The Serpent's Egg", 1977), Martin Scorsese ("Boxcar Bertha", 1972), Quentin Tarantino ("Kill Bill" 1, 2003 & 2, 2004). Rollen som folkesangeren Woody Guthrie i filmen "Bound for Glory" fra 1976 af Hal Ashby indbragte ham hans første Golden Globe, og The National Board of Film Review udnævnte ham til bedste skuespiller det år.

Desværre var ikke alle hans filmvalg lige gode. Fra 1980 og frem til hans revitalisering som Bill i "Kill Bill"-serien, medvirkede han i et hav af low-budget film, hvoraf meget var af en temmelig ringe kvalitet.

Udover rollen som Bill var han mest kendt for sin rolle som Kwai Chang Caine i Tv-serien "Kung Fu", der kørte i USA fra 1972 til 1975. I serien rejser Caine rundt i Amerikas vilde vest og løser problemer med lige dele Kung Fu og østlig filosofi. "Kung Fu" modtog hele 7 Emmy-nomineringer blandt andet én til David Carradine for bedste skuespiller.

Både herhjemme og i USA blev der også lagt mærke til hans rolle som den nederdrægtige Jason LaMotte i TV-serien "Nord og Syd". For rollen modtog han sin anden Golden Globe.

David Carradine satte aldrig sit lys under en skæppe og udtalte i forbindelse med filmen "Kill Bill": "Der er ikke noget som Anthony Hopkins eller Clint Eastwood eller Sean Connery eller nogen af de gamle gubber kan, som jeg ikke også kan. Det eneste, det krævede, var en med Quentins mod til at placere mig i rampelyset."

Jeg har selv mødt David Carradine, og det var ligesom hans film en blandet fornøjelse. Mødet fandt sted på an Sci-Fi con i Malmø. David Carradine havde en signeringsstand, og der var på dette tidspunkt ingen kø. Jeg gik glad og fro over til manden for at få signeret min specialkøbte "Kill Bill" boks og min "Circle of Iron" DVD, som lige var udkommet. David Carradine ignorerede mig først totalt på trods af, at jeg stod lige foran ham. Han bar mørke solbriller. Jeg fik senere at vide fra pålidelig kilde, at Carradine havde være ude at drikke hele den foregående nat og var faldet og havde slået sin skulder, og at denne skade sammenblandet med tømmermændene havde sat ham i et grumt lune.
Jeg lagde de to ting op på bordet, mens jeg "ventede", og da han så "Circle of Iron" DVD'en løftede han solbrillerne, stak mig et af hans berømte skæve smil og sagde "That's some good shit", hvorefter han signerede den og "Kill Bill"-boksen.

Han spredte i øvrigt sin signatur ud over billederne af Daryl Hannah, Vivica A. Fox og Lucy Liu, men sådan var David Carradine, han var alt for vild til at kunne holde sig inde for kassens rammer. Rest in Peace.

Carradine i rollen som Kwai Chang Caine i tv-serien "Kung Fu", 1972-1975.
Carradine i rollen som Kwai Chang Caine i tv-serien "Kung Fu", 1972-1975.
David Carradine som folkesangeren Woody Guthrie i "Bound for Glory", 1976 - for hvilken han vandt en Golden Globe.
David Carradine som folkesangeren Woody Guthrie i "Bound for Glory", 1976 - for hvilken han vandt en Golden Globe.
Carradine brødrene Robert, David og Keith i "Long Riders", 1980.
Carradine brødrene Robert, David og Keith i "Long Riders", 1980.


banner
Overskrift Højre Block
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...